Kolding Kommune

STOR FESTIVAL MED TEATER FOR BØRN OG UNGE INDTAGER KOLDING I APRIL

19.3.2026 09:55:39 CET | Kolding Kommune | Pressemeddelelse

Del

Den 55. udgave af KLAP – teaterfestival for små og store lander i Kolding Kommune i dagene 23.-26. april 2026. Festivalen har turneret rundt i landet siden 1971 og har to gange tidligere været på besøg i Kolding. Næsten 100 professionelle teatre deltager i festivalen med over 140 forskellige forestillinger for børn og unge samt deres familier. Alle billetter til de mange teateroplevelser er gratis for publikum, og programmet for festivalen offentliggøres i morgen d. 20. marts.

Publikum kan glæde sig til teateroplevelser både inde og ude under KLAP-teaterfestivalen. Sidste år i 2025 indtog f.eks. 'Nøgensneglene' parken omkring Koldinghus på festivalens sidste dag.
Publikum kan glæde sig til teateroplevelser både inde og ude under KLAP-teaterfestivalen. Sidste år i 2025 indtog f.eks. 'Nøgensneglene' parken omkring Koldinghus på festivalens sidste dag. Søren K. Kløft, 2025

TEATER, INTERNATIONALE GÆSTER OG NETVÆRKSAKTIVITETER
Det er en meget stor kulturbegivenhed, som kommer på besøg i Kolding, faktisk én af de største af sin art i verden. Festivalen er også en vigtig begivenhed - både på lokalt, nationalt og internationalt plan. Mere end 300 teateropkøbere fra teaterforeninger, kulturhuse, kommuner og biblioteker over hele landet gæster normalt festivalen. Hertil kommer en stor gruppe udenlandske gæster, der kommer for at se dansk børneteater, som har et godt ry i udlandet.

Men festivalen byder også på meget andet end lige teater på i alt 19 lokationer rundt omkring i byen. Festivalen er nemlig også fast mødested for den del af den danske og udenlandske teaterbranche, der beskæftiger sig med professionel scenekunst for børn og unge. Både færdiguddannede, professionelle teaterfolk, f.eks. instruktører og skuespillere, samt unge fra branchens vækstlag – f.eks. elever fra landets teaterskoler – lægger vejen forbi KLAP.

Der bliver således netværket og udvekslet erfaringer på livet løs, og i løbet af de fire dage, festivalen varer, afvikles der et stort antal møder, workshops, foredrag og diskussionsfora, som berører mange forskellige emner inden for teater. Mange af disse arrangementer, som foregår både på dansk og engelsk, er det muligt for alle interesserede at tilmelde sig gratis via festivalens hjemmeside.


FESTIVALEN SOM FAMILIEBEGIVENHED
KLAP - teaterfestival for små og store arrangeres af Teatercentrum, som er Danmarks officielle kompetencecenter for udbredelse og formidling af scenekunst for børn og unge, i samarbejde med Kolding Kommune. Dorthe Skøtt Bébe, som er Teatercentrums direktør og festivalleder, fortæller:

”Teatercentrum arbejder med at formidle teater til børn og unge året rundt, og KLAP-teaterfestivalen spiller en vigtig rolle i dette arbejde. Vi anstrenger os konstant for at udvikle festivalen i nye retninger og nå ud til så mange som overhovedet muligt, og takket være finansieringen fra Kulturministeriet og Kolding Kommune kan vi tilbyde det hele gratis! Festivalens mange forestillinger retter sig hovedsageligt imod børn og unge. Men god kunst kan – som de fleste af os godt ved allerede – også nydes af alle os andre. Derfor er KLAP også en rigtig familiebegivenhed, der kan samle os på tværs af generationer.”

Merete Due Paarup (B), der er Kultur- og Eventudvalgsformand i Kolding Kommune, glæder sig over, at KLAP-festivalen igen kommer til Kolding:

”Efter sidste års store succes, hvor næsten 15.000 gratis billetter blev udleveret, er det rigtig godt, at teaterfestivalen vender tilbage til Kolding. I år er der igen en ren buffet af teateroplevelser for alle aldre med et bredt program. Samtidig er KLAP med til at skabe liv i byen til glæde for både borgere og erhverv, og de engagerede KLAP-frivillige er med til at tage godt imod publikum rundt på spillestederne”, slutter Merete Due Paarup.

MERE INFORMATION
Læs mere på www.klap.nu og følg festivalen på de sociale medier. Yderligere kommentarer til denne pressemeddelelse kan fås ved henvendelse til nedenstående kontakter.

Nøgleord

Kontakter

Direktør og festivalleder Dorthe Skøtt Bébe, Teatercentrum, på tlf. +45 2129 1767 og/eller
Kultur- og Eventudvalgsformand i Kolding Kommune, Merete Due Paarup (B) på tlf. +45 3060 1001

Billeder

Publikum kan glæde sig til teateroplevelser både inde og ude under KLAP-teaterfestivalen. Sidste år i 2025 indtog f.eks. 'Nøgensneglene' parken omkring Koldinghus på festivalens sidste dag.
Publikum kan glæde sig til teateroplevelser både inde og ude under KLAP-teaterfestivalen. Sidste år i 2025 indtog f.eks. 'Nøgensneglene' parken omkring Koldinghus på festivalens sidste dag.
Søren K. Kløft, 2025
Download

Links

Om Kolding Kommune

Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere (1. januar 2025).

https://www.kolding.dk/

Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune

Kolding Kommune vil måle virksomhedernes oplevelse af erhvervsservicen17.3.2026 11:52:48 CET | Pressemeddelelse

Kolding Kommune sætter nu gang i en omfattende brugerundersøgelse blandt kommunens virksomheder. Formålet er at få et dybdegående billede af, hvordan virksomhederne oplever kommunens erhvervsservice – og hvor der kan sættes ind for at gøre samarbejdet endnu bedre. Undersøgelsen gennemføres som en 360-graders analyse, der ser på virksomhedernes erfaringer med både myndighedsservice, samarbejdet med arbejdsmarkedsområdet og erhvervsservice gennem Business Kolding. Resultaterne skal blandt andet bruges til at styrke en mere kundeorienteret erhvervsservice med hurtig og fleksibel sagsbehandling samt en endnu mere målrettet indsats over for virksomheder, der ønsker at etablere sig eller udvikle sig i Kolding. Dialog med erhvervslivet fortsætter Borgmester Jakob Ville ser undersøgelsen som et naturligt næste skridt i dialogen med erhvervslivet: – Vi har et stærkt samarbejde med erhvervslivet i Kolding, og det blev tydeligt på det store erhvervsmøde i februar, hvor omkring 400 erhvervsfolk de

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye