Ahlsell Danmark

Ahlsell reducerer udledninger og styrker data

26.3.2026 09:00:00 CET | Ahlsell Danmark | Pressemeddelelse

Del

Ahlsells bæredygtighedsrapport 2025 viser, at Nordens største tekniske distributør har reduceret sine drivhusgasudledninger, samtidig med at forretningen er vokset. I Danmark har 34.000 virksomheder fået nem adgang til klimadata på en halv million produkter - et vigtigt skridt i en tid med stigende krav til rapportering.

Reduktion kræver dokumentation. Ifølge Gitte Østergaard Futtrup, bæredygtighedschef i Ahlsell Danmark, er gennemsigtighed, valide og nemt tilgængelige klimadata en nøgle til, at både Ahlsell og koncernens kunder i byggeriet, industrien og installationssektoren kan træffe mere informerede valg.

Udviklingen er i tråd med Ahlsells strategi Growth That Matters, der kombinerer en ambitiøs vækststrategi med videnskabeligt baserede klimamål (SBTi).

“Vi lever i en tid med store forandringer - og store muligheder. Hos Ahlsell er vi fast besluttet på at være en del af løsningen. Bæredygtighed er en af vores stærkeste drivkræfter og en integreret del af vores vækst”.

Sådan lyder det fra Claes Seldeby, administrerende direktør i Ahlsell Group, i forbindelse med udgivelsen af koncernens bæredygtighedsrapport 2025.

40 pct. reduktion

Siden basisåret (2022) har Ahlsell på koncernniveau reduceret sine udledninger med 40% på tværs af scope 1 og 2, dvs. udledningerne fra egen drift som fx bygninger, energi og transport.

Et centralt element i Growth That Matters-strategien er samtidig Ahlsells SBTi-godkendte mål om at reducere Scope 3-udledningerne med 42% frem mod 2030. Scope 3 dækker de indirekte udledninger, som ligger uden for Ahlsells egen drift. Da størstedelen af klimaaftrykket her stammer fra produktion og anvendelse af de produkter, som Ahlsell videresælger, er samarbejdet med leverandører og kunder afgørende.

Det samme er data, pointerer Gitte Østergaard Futtrup, bæredygtighedschef i Ahlsell Danmark:

”Bæredygtighed er en integreret del af vores forretning, og vores klimamål sætter retningen for, hvordan vi arbejder, både internt og i værdikæden. Men det kræver gennemsigtighed, valide og nemt tilgængelige data, for at vi og vores kunder kan træffe de rigtige beslutninger”.

Fokus på datadrevne valg

I 2025 har Ahlsell-koncernen styrket adgangen til klimadata gennem det digitale CO2e-værktøj Climate Navigator. I Ahlsell Danmark har kunderne, der omfatter 34.000 virksomheder i byggeriet, installationsbranchen og industrien, fået nem adgang til klimadata på mere end 500.000 produkter, i form af enten produktspecifik eller generisk data.

”Med Climate Navigator gør vi det nemt for kunderne at få overblik over klimaaftrykket af deres indkøbte produkter og bruge data direkte i egen rapportering. Samtidig arbejder vi målrettet på at øge andelen af produktspecifikke klimadata, så kunderne får så præcist et grundlag som muligt for at kunne træffe mere informerede og mindre klimabelastende produktvalg”, siger Gitte Østergaard Futtrup.

Ud over at imødekomme stigende krav til klimadata i byggeriet og industrien styrker Climate Navigator også Ahlsells eget datagrundlag og understøtter koncernens klimamål og bidrager til en mere transparent bæredygtighedsrapportering. 

Når EcoVadis letter arbejdet

Ahlsell er i 2025, og igen i 2026, blevet tildelt EcoVadis Platin. Dette placerer Ahlsell i top1% globalt blandt de +150.000 vurderede virksomheder indenfor miljø, arbejdsforhold, etik og ansvarlig indkøbspraksis.

Det er til fordel for Ahlsells kunder at samarbejde med en leverandør, hvor centrale dele af bæredygtighedsarbejdet er vurderet af en tredjepart. Det kan bidrage til lettere due diligence, styrket troværdighed i kundernes egen rapportering og reduceret risiko i værdikæden.

Derudover er dele af Ahlsells bæredygtighedsrapportering underlagt ekstern revisorgennemgang med såkaldt limited assurance. Det betyder, at udvalgte data og processer er gennemgået af en uafhængig tredjepart i tråd med kommende EU-krav til bæredygtighedsrapportering.

Se Ahlsells bæredygtighedsrapport 2025 her:

https://www.ahlsellgroup.com/en/sustainability

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Claes Seldeby, administrerende direktør i Ahlsell Group. Koncernen, der er Nordens største tekniske distributør, er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Litauen og Polen.
Claes Seldeby, administrerende direktør i Ahlsell Group. Koncernen, der er Nordens største tekniske distributør, er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Litauen og Polen.
Download
I 2025 lancerede Ahlsell Danmark det digitale CO2e-værktøj Climate Navigator, som sidste forår blev udvalgt som Børsen Bæredygtig Case. Værktøjet giver virksomhedens kunder direkte adgang til at se CO2e-aftrykket for mere end en halv million varenumre og gør det nemt for kunderne at trække digitale rapporter over udledningerne fra deres indkøbte produkter - og bruge data direkte i deres rapportering.

Ahlsells Bæredygtighedsrapport 2025 er udarbejdet med inspiration fra EU’s CSRD-krav, dvs. de kommende nye europæiske regler for bæredygtighedsrapportering, og er bl.a. underlagt ekstern revisorgennemgang med såkaldt limited assurance, så udvalgte data og processer er gennemgået af en uafhængig tredjepart.

Om Ahlsell

Ahlsell er førende teknisk distributør i Norden. Koncernen er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Litauen og Polen og har samlet set en omsætning på ca. 50 milliarder SEK, næsten 8.000 medarbejdere, over 300 butikker og fire centrallagre.  

Ahlsell Danmark A/S blev stiftet som selskab 1. april 2024, hvor det tidligere Sanistål og Ahlsell REF blev lagt sammen og skiftede navn. Virksomheden beskæftiger ca. 1.050 medarbejdere.

Ahlsell-gruppen i Danmark omfatter VVS-Trading, KJV A/S og Bacher Workwear.  

www.ahlsell.dk

Følg pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye