Cemat A/S
24.3.2026 16:31:51 CET | Globenewswire | Pressemeddelelse
Nr. 8/2026 - Forløb af ordinær generalforsamling
Nr. 8/2026 - Forløb af ordinær generalforsamling
Nasdaq Copenhagen
Nikolaj Plads 6
DK-1067 Copenhagen K
København, 24. marts 2026
SELSKABSMEDDELELSE nr. 8/2026
Cemat A/S
CVR-nr. 24 93 28 18
Ordinær generalforsamling 2026
Den 24. marts 2026, kl. 13.00, afholdtes ordinær generalforsamling i Cemat A/S (”Selskabet”) hos DLA Piper Denmark, Oslo Plads 2, 2100 København Ø.
Bestyrelsen havde i overensstemmelse med Selskabets vedtægter udpeget advokat Martin Lavesen som dirigent.
- Ledelsens beretning om Selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår
Ledelsen fremlagde sin beretning om regnskabsåret 2025.
Ledelsens beretning om regnskabsåret 2025 blev taget til efterretning af generalforsamlingen.
- Fremlæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse
Årsrapporten blev fremlagt.
Selskabets årsrapport for 2025 blev godkendt af generalforsamlingen.
- Bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
Bestyrelsens forslag til resultatdisponering som anført i årsrapporten blev vedtaget af generalforsamlingen, idet overskuddet overføres til næste år, ligesom det blev vedtaget ikke at udbetale udbytte.
- Fremlæggelse af og vejledende afstemning om vederlagsrapport
Vederlagsrapport blev fremlagt.
Vederlagsrapport blev godkendt af generalforsamlingen ved vejledende afstemning.
- Godkendelse af bestyrelsens vederlag for det igangværende regnskabsår
Bestyrelsens forslag om vederlag til bestyrelsen for det igangværende regnskabsår 2026 blev godkendt af generalforsamlingen. Således vil bestyrelsens medlemmer for regnskabsåret 2026 modtage 250.000 kr. i basisvederlag.
I overensstemmelse med vederlagspolitikken vil bestyrelsesformandens vederlag bestå af basisvederlaget x 2,5, og næstformandens vederlag vil bestå af basisvederlaget x 1,75.
- Valg af medlemmer til bestyrelsen
Bestyrelsen foreslog genvalg af Frede Clausen, Eivind Dam Jensen, Joanna L. Iwanowska-Nielsen og Brian Winther Almind til bestyrelsen.
Kandidaterne blev genvalgt af generalforsamlingen.
På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Frede Clausen som formand og Eivind Dam Jensen som næstformand.
- Valg af revisor
Bestyrelsen foreslog valg af Beierholm Godkendt Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 32895468, Langagervej 1, 9220 Aalborg Øst, som revisor for Selskabet.
Beierholm Godkendt Revisionspartnerselskab blev valgt af generalforsamlingen.
- Forslag fra bestyrelse eller direktion
Ingen forslag til behandling.
- Forslag fra aktionærer
Bestyrelsen havde modtaget nedenstående forslag fra aktionær Lars Haag:
”Bestyrelsen i Cemat pålægges af generalforsamlingen snarest at påbegynde tilbagekøb af egne aktier på op til 10 pct. af selskabets aktiekapital.”
Bestyrelsen oplyste, at de ikke kunne støtte forslaget. Det blev uddybet, at det er et bestyrelsesanliggende at beslutte, hvornår og i hvilket omfang en bemyndigelse til at købe egne aktier skal udnyttes. Herudover opstiller selskabsloven en række betingelser, der skal være opfyldt i forbindelse med køb af egne aktier. Generalforsamlingen kan efter selskabsloven ikke fravige disse betingelser, såfremt de ikke er opfyldt.
Forslaget blev ikke vedtaget på generalforsamlingen.
- Eventuelt
Intet til behandling.
Generalforsamlingen blev hævet kl. 14.15.
Henvendelse vedrørende denne selskabsmeddelelse kan rettes til info@cemat.dk.
Cemat A/S
Frede Clausen
Bestyrelsesformand
Denne selskabsmeddelelse er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.
Vedhæftet fil
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
eQ Oyj24.3.2026 19:00:00 CET | Press release
The Board of Directors of eQ Plc has decided to expand the option program 2025
FLSmidth A/S24.3.2026 18:35:15 CET | Pressemeddelelse
Resumé af FLSmidth & Co. A/S’ ordinære generalforsamling
FLSmidth A/S24.3.2026 18:35:15 CET | Press release
Summary of FLSmidth & Co. A/S’ Annual General Meeting
eQ Oyj24.3.2026 18:30:00 CET | Press release
Decisions Adopted by eQ Plc's Annual General Meeting
IPSOS24.3.2026 18:02:49 CET | Press release
[Press Release] Ipsos - Appointment of Alexandre Boissy as Deputy Chief Executive Officer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum