Personvognsmekaniker, Sebastian Mortensen, modtager 10.000 kr. fra Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat
6.2.2026 12:55:20 CET | Industriens Uddannelser | Pressemeddelelse
Personvognsmekaniker, Sebastian Mortensen modtog fredag d. 6 februar Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat på 10.000 kr.

Personvognsmekaniker Sebastian Mortensen var fredag den 6. februar taget på arbejde hos Semler Premium Denmark A/S i den tro, at der ventede en helt almindelig arbejdsdag. Men det skulle snart ændre sig.
Mens Sebastian stod og fyldte olie på en Lamborghini Huracán STO med 640 hestekræfter, blev han overrasket af bestyrelsesrepræsentanter fra Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat med et legat på 10.000 kr.
Sebastian modtager legatet som en anerkendelse for at være en rollemodel, have et kæmpe engagement i sit fag og for hans deltagelse i den offentlige samtale om erhvervsuddannelser.
Rollemodel og stor indsats
Ifølge Erling Jensen, faglig sekretær i Dansk Metal, er det netop det mod, der kendetegner Sebastians indsats:
- Sebastian er yderst engageret i sin uddannelse både som lærling hos Semler Premium Denmark A/S og som ambassadør for unge på erhvervsuddannelserne. Sebastians historie som stolt mekanikerlærling bidrager til, at flere unge får viden om deres uddannelsesmuligheder og får øjnene op for, at erhvervsuddannelserne er en attraktiv uddannelsesretning, siger Erling Jensen.
Anne Fløe, chef for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser i DI, stemmer i:
- Bag alle dygtige lærlinge står en virksomhed, der lægger tid og energi i at sikre udvikling og gode rammer til at vokse fagligt som lærling. Det er også tilfældet med Semler Premium Denmark A/S, som er en vigtig brik i arbejdet med at udklække rollemodeller som Sebastian. Legatet er meget velfortjent, siger Anne Fløe.
Sebastians uventede gave
Det var en overrasket og glad Sebastian, der modtog legatet. Han er stolt af at kunne være en rollemodel for andre.
- Det er vigtigt, at vi har mange faglærte og det er vigtigt at folk ved, at det er en fed uddannelse og det er ikke en uddannelse man bare tager, fordi man ikke kan komme på gymnasiet, sier Sebastian.
Sebastian Mortensen er lærling hos Semler Premium Denmark A/S. Han er 18 år og er fra Bedsted i Thy.
Om Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat:
I forbindelse med Metalindustriens Lærlingeudvalgs 25-års jubilæum i 1954 blev Jubilæumslegatet oprettet.
Legatet uddeles bl.a. til institutioner og personer, der yder – eller er egnet til at yde – en betydningsfuld indsats til gavn for de uddannelsessøgendes kår eller som har almen fremmende betydning for erhvervsuddannelser.
Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Her er de grafiske danmarksmestre 202625.4.2026 16:41:42 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra de grafiske uddannelsers to konkurrencefag.
Her er snedkernes danmarksmestre 202625.4.2026 16:40:33 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra snedkernes fire konkurrencefag.
Her er industriens danmarksmestre 202625.4.2026 16:40:05 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag.
Fremtidens smede bliver klar til at bygge skibe med nye fag27.3.2026 12:38:35 CET | Pressemeddelelse
Smedespecialet smed maritim har hidtil givet smede kompetencer til at reparere skibe. Med fire nye fag bliver smedene nu i højere grad i stand til at bygge skibene. Et skridt der har været vigtigt at tage for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i en tid, hvor fokus på at sikre rigets sikkerhed til søs fylder meget for både Dansk Industri, Dansk Metal og TEKNIQ.
Ny programserie 'Verden som læreplads' følger udstationerede lærlinge i USA, Kenya og Norge24.3.2026 14:48:55 CET | Pressemeddelelse
Unge lærlinge fra metalindustrien tager deres faglighed ud i verden, når de i ’Verden som læreplads’ udsendes til virksomheder i USA, Norge og Kenya. Første afsnit får premiere den 27. marts på TV 2 Nord og TV 2 Play.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

