Sparekassen Kronjylland slår rekord med ny udstedelse
23.3.2026 13:28:10 CET | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse
Opnår laveste pris nogensinde for et pengeinstitut, der ikke er SIFI

Sparekassen Kronjylland er fortsat en favorit blandt mange investorer fra både ind- og udland. Det kom denne gang til udtryk, da Sparekassen Kronjylland udstedte Tier1 kapital, også kaldet hybrid kernekapital, for 250 millioner kroner. Den landsdækkende sparekasse med hovedsæde i Randers opnåede således en historisk lav pris med seks måneders Cibor plus 390 basispoint. Det er det mindste tillæg nogensinde for et dansk pengeinstitut, der ikke er såkaldt SIFI.
- Det er vi naturligvis glade og stolte over. Det viser, at Sparekassen Kronjylland er solid. Samtidig køber investorerne ind på den mangeårige vækstrejse, som vi fortsat er på. Sidste år rundede vi 200.000 kunder, og vi har også allerede budt rigtigt mange nye kunder velkommen i år, fortæller Allan Westmann Hjæresen, der er områdedirektør for Økonomi & Risiko.
Væksten og et konstant fokus på en stærk kapitalbase er også årsagen til, at Sparekassen Kronjylland polstrer sig lidt ekstra.
- Der er på den måde ikke noget aktuelt behov, men vi har altid haft en forsigtig tilgang til vores kapitalbase. Der må aldrig være tvivl om Sparekassens soliditet, og det er også i det lys, man skal se både vores kapitalplaner og den aktuelle udstedelse, forklarer Allan Westmann Hjæresen.
Udstedelsen er også denne gang sket i samarbejde med Nykredit Bank.
- Vi har et rigtigt godt samarbejde, og de er samtidig dygtige til at repræsentere os i markedet. Derfor er både de og vi også stolte af, at vi kan tiltrække så stor opmærksomhed om en udstedelse som denne på et tidspunkt, hvor usikkerheden i verden og på markederne er meget stor. Det vidner om, at Sparekassen Kronjylland har et godt ry for at være en stabil og troværdig partner, siger Allan Westmann Hjæresen.
Nøgleord
Kontakter
Områdedirektør Allan Westmann Hjæresen på 27 90 06 65.
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Under halvdelen følger råd om kontanter i hjemmeberedskab5.5.2026 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Under halvdelen af danskerne har 250 kroner pr. person liggende i kontanter, som Nationalbanken anbefaler. Kun cirka 1/3 kender overhovedet til Nationalbankens anbefaling. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland, forud for Beredskabsugen i uge 19.
Sparekassen åbner for indstillinger: Vil støtte vores fælles fortællinger28.4.2026 13:59:37 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland vil støtte de frivillige, der gør lokalhistorien levende.
Guide til penge og værdier på blå mandag16.4.2026 16:06:08 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til konfirmationer og den traditionsrige blå mandag. Bankrådgiver giver her sine gode råd til, hvordan de unge passer på penge og værdier, når blå mandag skal fejres med vennerne.
Sparekassen uddeler 377.500 kroner til fællesskaber for alle8.4.2026 06:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en uddeling på 377.500 kroner sætter Sparekassen Kronjylland fokus på initiativer, der gør en ekstra indsats for at inkludere flere i foreningsliv og lokale fællesskaber.
Historisk udstedelse fra Sparekassen Kronjylland3.3.2026 13:16:07 CET | Pressemeddelelse
Udsteder 450 millioner kroner, men investorerne ville have meget mere
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum