Syddansk Universitet

Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel

23.3.2026 08:26:52 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Del

Fremover bliver det endnu lettere at kombinere fuldtidsarbejde med masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse på SDU. For eksempel kan man tage uddannelsen over op til seks år, ligesom mere af undervisningen bliver virtuel.

Masteren i arbejdsmiljøledelse har base på Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet i Odense.
Masteren i arbejdsmiljøledelse har base på Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet i Odense. SDU

Da Syddansk Universitet i 2022 åbnede Danmarks første masteruddannelse i arbejdsmiljøledelse, var målet klart:

At give medarbejdere og ledere, der arbejder professionelt med arbejdsmiljø, en forskningsbaseret videreuddannelse, som tager udgangspunkt i deres egne erfaringer og cases, og som kan bruges direkte i praksis.

Nu bliver uddannelsen endnu mere fleksibel og nemmere at tilpasse et arbejdsliv ved siden af studiet.

- Vi har fået en del tilbagemeldinger fra folk, der godt kunne tænke sig at deltage, men som af den ene eller den anden grund ikke har kunnet få det til at gå op. Derfor går vi nu ind og gør det nemmere at tilrettelægge et uddannelsesforløb, der passer til den enkelte, forklarer Liv Starheim, der er lektor på SDU og uddannelsesleder på masteruddannelsen.

En af de væsentligste ændringer er, at man nu kan tage uddannelsen over op til seks år.

Der er kommet flere valgfag, så man i højere grad kan sammensætte sit eget uddannelsesforløb og tilmelde sig enkelte valgfag, som det passer én, ligesom man kan holde pauser på halve og hele år undervejs. Man behøver heller ikke nødvendigvis at starte på uddannelsen med det samme, når man har skrevet sig op.

Hvert fag vil typisk bestå af i alt 5-6 undervisningsdage, hvoraf flere af dem vil foregå online.

Derudover kan fagene på masteruddannelsen også tages som enkeltstående kurser. Det åbner for, at flere kan opbygge kompetencer inden for arbejdsmiljøledelse, også uden at tage hele masteruddannelsen med det samme. Det betyder også, at ansøgere, der ikke opfylder de almindelige uddannelseskrav, vil kunne tage fagene, hvis de vurderes at have de nødvendige forudsætninger. 

- Vi håber, at den større fleksibilitet gør det muligt for endnu flere at tage videreuddannelse i arbejdsmiljøledelse, også selv om de står midt i et travlt arbejdsliv. Det skal være lettere at bygge ny viden oven på den erfaring, man allerede har fra praksis, siger professor Peter Hasle, professor på SDU, initiativtager og underviser på uddannelsen.

Kontakter

Liv Starheim
Lektor og uddannelsesleder, SDU
lsta@iti.sdu.dk

Peter Hasle
Professor, SDU
hasle@iti.sdu.dk
+45 40 62 60 56

Sebastian Wittrock
Journalist, SDU
sewitt@tek.sdu.dk
+45 20135212

Links

SDU

Syddansk Universitet åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. SDU har nu fem fakulteter med omkring 20.000 studerende fra både ind- og udland. Der er ca. 4.100 årsværk på SDU, fordelt på knap 7.000 ansatte, der arbejder på hovedcampus i Odense samt på de regionale campusser i Kolding, Esbjerg, Sønderborg og København – og snart også i Vejle. 

Syddansk Universitet stræber efter at være kendt og anerkendt for motiverende, excellente, sammenhængende og mangfoldige universitetsrammer, der tydeligt understøtter talentudvikling inden for uddannelse og forskning til gavn for samfundet. 

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye