NEXT Uddannelse København

Stigende interesse for grøn svendeprøve blandt tømrerlærlinge

23.3.2026 06:00:00 CET | NEXT Uddannelse København | Pressemeddelelse

Del

86 tømrerlærlinge har siden 2023 valgt den grønne svendeprøve på NEXT Uddannelse København – og andelen er steget markant på blot få år.

Svendeprøvereception og fejring i efteråret 2023: Tømrersvend Frederik Thordal Pedersen består Danmarks første grønne svendeprøve
Svendeprøvereception og fejring i efteråret 2023: Tømrersvend Frederik Thordal Pedersen består Danmarks første grønne svendeprøve NEXT Uddannelse København

Flere og flere tømrerlærlinge vælger at afslutte deres erhvervsuddannelse med en grøn svendeprøve. Siden opstarten i efteråret 2023 har i alt 86 lærlinge gennemført prøven, som er et alternativ til den ordinære svendeprøve med særligt fokus på bæredygtighed og grønne materialer. NEXT Uddannelse København er fortsat den eneste erhvervsskole i Danmark med dispensation fra de faglige udvalg til at udbyde den grønne svendeprøve.

De to første lærlinge gennemførte Danmarks første grønne svendeprøve i efteråret 2023. Siden er andelen steget fra 1,4 procent til 22,5 procent af et svendeprøvehold i foråret 2026.

Udviklingen vidner om en stigende interesse for bæredygtige løsninger i byggeriet, siger Jakob Majvig Andersen, uddannelsesleder på tømreruddannelsens hovedforløb på NEXT:

“Vi har valgt at gå forrest og arbejdet målrettet for at få godkendt den grønne svendeprøve. Den grønne omstilling kræver, at faglærte får grønne kompetencer. Derfor uddanner vi tømrere med en grøn profil, der kan udfordre vanetænkning, arbejde mere klimabevidst og bidrage med bæredygtige løsninger i samfundet.”

Forårets svendeprøvehold på NEXT består af 128 eud-tømrerlærlinge, hvoraf 29 har valgt den grønne svendeprøve.

En branche i forandring
I foråret 2026 udbydes tre grønne svendeprøver ud over de ti ordinære. I den praktiske del, svendestykket, anvendes udelukkende organiske, biogene materialer, mens den teoretiske del stiller skærpede krav til dokumentation – blandt andet inden for ESG.

Siden august 2024 er bæredygtighed desuden blevet tydeligere indskrevet i uddannelsens bekendtgørelse – blandt andet i fagene Byggeri og bæredygtigt samfund og Teknologi, bæredygtighed og energiforståelse. Og implementeringen er i fuld gang, fortæller Jakob Majvig Andersen:

“Bæredygtighed er en integreret del af undervisningen, og vi styrker løbende lærlingenes grønne kompetencer, fordi både elever og virksomheder efterspørger faglærte med en grønnere profil. Det handler om at ruste fremtidens tømrere til en branche i forandring med nye krav til klima, materialer, energi- og ressourceforbrug samt øget fokus på cirkulært byggeri og renovering.”

Flere grønne svendeprøver på vej
Byggebranchen står globalt for 39 procent af CO₂-udledningen og omkring 30 procent i Danmark. Derfor er der stigende fokus på bæredygtige metoder og skærpede krav i bygningsreglementet.

Ambitionen er da også, at den grønne svendeprøve på sigt bliver en fast del af det nationale udbud af svendeprøver på alle landets erhvervsskoler.

Den grønne svendeprøve er lige nu i fokus i det landsdækkende udviklingsprojekt Grønne svendeprøver, som er støttet af Villum Fonden med 7,9 mio. kr. Projektet samler fire erhvervsskoler, ZBC, NEXT, RTS og Klimaerhvervsskolen for bæredygtigt byggeri på Herningsholm, samt Byggeriets Uddannelser, Videnscenter for Håndværk og bæredygtighed og aktører i byggebranchen i en vigtig dialog om svendeprøven på tømrer- og mureruddannelsen, så fremtidens faglærte får de nødvendige grønne kompetencer til en mere bæredygtig branche.

Presseinvitation: Forårets tømrersvende bliver fejret til svendeprøvereception med svendebreve og medaljer foran familie, virksomheder og venner. Svendeprøvereceptionen foregår torsdag den 26. marts 2026 kl. 10-11.30 hos NEXT, Tæbyvej 65, 2610 Rødovre, hvorefter svendene viser deres svendestykker frem i hallerne.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Svendeprøvereception og fejring i efteråret 2023: Danmarks første grønne svendeprøve bestået
Svendeprøvereception og fejring i efteråret 2023: Danmarks første grønne svendeprøve bestået
NEXT Uddannelse København
Download
Svendeprøvereception og fejring i foråret 2025
Svendeprøvereception og fejring i foråret 2025
NEXT Uddannelse København
Download
Svendeprøvereception og fejring i foråret 2025
Svendeprøvereception og fejring i foråret 2025
NEXT Uddannelse København
Download
Svendeprøvereception og fejring i foråret 2025
Svendeprøvereception og fejring i foråret 2025
NEXT Uddannelse København
Download
Svendeprøvereception og fejring i foråret 2025
Svendeprøvereception og fejring i foråret 2025
NEXT Uddannelse København
Download
Grøn svendeprøve: Eksempel på svendestykke
Grøn svendeprøve: Eksempel på svendestykke
NEXT Uddannelse København
Download

Links

NEXT Uddannelse København

NEXT Udddannelse København er en stor uddannelsesinstitution med uddannelser på 15 adresser i København og Storkøbenhavn. NEXT udbyder gymnasieuddannelser, eux- og erhvervsuddannelser, 10. klasse samt kursus og efteruddannelse.

Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye