Biokul i dansk landbrug: Nyt forskningsprojekt skal kortlægge langtidseffekter

Biokul er et kulstofrigt materiale, der fremstilles ved pyrolyse af biomasse – fx råmateriale som halm, restfibre fra biogasproduktionen eller spildevandsslam – og som har potentiale til både at forbedre jordens frugtbarhed og lagre CO₂ i jorden i hundreder af år. 

Men effekterne afhænger af mange faktorer, og der mangler viden om, hvordan biokul opfører sig under danske dyrkningsforhold – særligt på længere sigt og i forhold til det liv, der er i jorden. 

For selvom biokul rummer store potentialer som klimavirkemiddel og jordforbedringsmiddel, er det ikke uden kompleksitet.  

Råmaterialer, produktionsbetingelser og udbringningsmetoder påvirker både effekter og risici. Samtidig mangler der klare lovgivningsmæssige rammer, som kan sikre en ansvarlig og effektiv anvendelse. Læs mere om biokul her. 

Danish Biochar LTE 

I et nyt projekt, der er et samarbejde mellem en række institutter på Aarhus Universitet og Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, kommer langtidseffekterne af at udbringe biokul på landbrugsjorder under lup.   

”Det er netop langtidseffekterne af at udbringe biokul i forskellige typer danske landbrugsjorder, vi vil undersøge i det nye projekt”, fortæller Lasse Busk Holm, der koordinerer projektet.   

Projektet benytter biokul fra halm, spildevandsslam og biogasfibre i forskellige doseringer, og undersøger herefter effekterne på en lang række egenskaber, herunder: 

• Kulstoflagring og klimaeffekt 

• Plantevækst og udbytte 

• Udvaskning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer 

• Jordens mikrobiologi og fauna 

I langtidsforsøgene følger forskerne de samme marker og behandlinger over mange år for at dokumentere både positive og negative effekter, som først viser sig på længere sigt. Det gælder fx ændringer i jordens frugtbarhed, udvaskning af næringsstoffer og klimaeffekter. 

“Vi har valgt både årlige tilførsler og engangstilførsler, baseret på kulstof- og fosforindhold,” fortæller Lasse Busk Holm, og tilføjer: “På den måde ønsker vi at dække forskellige scenarier, der kan blive aktuelle i dansk landbrug.” 

Forsøgene skal udføres på fire forskellige lokaliteter, der sammen repræsenterer omkring 70 procent af det danske dyrkningsareal.

Læs mere på projektets hjemmeside.

Grundlag for regulering 

Biokul er ikke en mirakelkur – men det kan være et lovende værktøj, når det gælder om at kombinere klimahensyn med bæredygtig jordbrugspraksis. Det kræver dog grundig dokumentation og klare regler, før det kan bruges i praksis.  

Forskerne håber, at resultaterne fra projektet kan danne grundlag for fremtidig regulering forud for en større udbredelse af biokul som klimavirkemiddel i dansk landbrug. 

Samtidig håber forskerne, at andre vil bruge forsøgsmarkerne til forskning i biokul.  

“Vi ønsker, at langtidsforsøgene kan fungere som en platform også for andre forskningsprojekter, som vil undersøge mere detaljerede aspekter af biokul i landbrugsjord” siger Professor Lars Elsgaard, der er leder af projektet ved AU Institut for Agroøkologi. 

Projektet er finansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø under Ministeriet for Grøn Trepart. 

Kom med til kick-off

Den 4. maj 2026 markerer vi officielt opstarten af Danish Biochar LTE. Dagen byder på faglige oplæg fra projektets forskere, en introduktion til biokuls potentiale som klimaløsning og jordforbedringsmiddel, en ekskursion ud på markerne, hvor du kan se forsøgene på tæt hold, og meget mere. 

Der er et begrænset antal pladser. Af hensyn til forplejningen bedes du huske at melde fra, hvis du bliver forhindret. Arrangementet er gratis.  

Læs mere om eventet og tilmeld dig her.