Dieselprisen rammer historisk højt niveau
19.3.2026 14:25:06 CET | FDM | Pressemeddelelse
Brændstofpriserne fortsætter med at stige, og prisen på diesel er nu på det højeste niveau nogensinde. Alene torsdag steg prisen med 50 øre pr. liter. Bider priserne sig fast, bør en ny regering overveje at se på kompensation til bilejere, mener FDM.

Uroen i Mellemøsten fortsætter med at presse brændstofpriserne i vejret. Det rammer især landets dieselbilister, der nu skal af med 17,29 kr. pr. liter ude ved tanken.
Alene torsdag steg dieselprisen med 50 øre, og dermed er prisen på en liter diesel de seneste godt 20 dage steget med mere end fire kroner pr. liter. Det svarer til en årlig merudgift på 4.400 kr. for en dieselbilejer, der kører 20.000 km om året, hvis stigningen bider sig fast.
Det er det højeste niveau siden juni 2022, fire måneder efter Ruslands angreb på Ukraine. Dengang toppede dieselprisen på 17,19 kr. pr. liter. Korrigeret for inflation var det en smule højere end prisen i dag.
”I Danmark har dieselbilejerne aldrig tanket til så høj en pris. Det skyldes, at en stor del af verdensmarkedet, ikke mindst i Europa, er afhængig af diesel, som grundet krigen i og omkring Iran ikke kan komme frem. Samtidig betyder sanktionerne mod Rusland, at olieprodukter herfra ikke er en mulighed. Alt efter hvordan situationen i Mellemøsten udvikler sig, risikerer vi at se markant højere priser på diesel og benzin. Situationen er på ingen måde drevet over,” siger forbrugerøkonom i FDM Ilyas Dogru.
Det er dog ikke kun dieselbilejere, der må til lommerne i disse dage. Det samme må de mange ejere af benzinbiler. For dem er prisen ’kun’ steget med to kroner siden 28. februar.
”Der er ingen tvivl om, at de høje brændstofpriser presser mange bilejere. Bider de høje priser sig fast, bliver det derfor en opgave for en kommende regering at se på, om man kan kompensere de ramte bilejere,” siger Ilyas Dogru.
I dag er afgiften på benzin 6,70 kr. inklusive moms, mens den på diesel er 5,30 kr. inklusive moms.
Læs mere: Prisen på brændstof stiger - det koster det nu
Tre nemme spareråd:
- Tank på ubemandede tankstationer – her er prisen 10 øre lavere pr. liter
- Kør 110 km/t i stedet for 130 km/t – det kan spare op til 20 pct. på brændstof
- Lad bilen stå – overvej om alle ture er nødvendige
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkOm FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Fysiske knapper får comeback i biler – øger sikkerheden19.10.2026 13:15:29 CEST | Pressemeddelelse
Flere europæiske bilmærker reagerer nu på kritik fra forbrugerne og genintroducerer knapper og simpel betjening af vigtige funktioner frem for skærme. Godt for sikkerheden, mener FDM og Euro NCAP, som opfordrer kinesiske bilmærker til at følge de europæiske konkurrenter.
FDM advarer mod to autostole – de er livsfarlige6.10.2026 08:55:03 CEST | Pressemeddelelse
Ny test afslører alvorlige fejl i sikkerheden på to autostole. FDM advarer mod brug af stolene, efter at crashtest viste, at spænder, som holder barnet, ikke kunne holde til belastningen.
Undersøgelse afslører: Så dyrt er det at aflevere leasingbilen5.10.2026 13:07:16 CEST | Pressemeddelelse
Det koster i gennemsnit 10.000 kr. at aflevere en leasingbil, viser tal fra FDM Test & Bilsyn, som har samlet en top-10 over de hyppigste skader. Bilister kan nemt spare mange penge, hvis de får bilen gennemgået og skader udbedret, inden den afleveres. En del skader er også dækket af forsikringen.
Udsigt til nye bilafgifter skaber usikkerhed hos danskerne29.9.2026 12:38:51 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil hæve afgiften på elbiler fra nytår. Det sker, kort før at regeringens egen ekspertgruppe kommer med deres bud på, hvordan fremtidens bilafgifter skal skrues sammen. Det skaber usikkerhed for de mange danskere, der overvejer at skifte til en ny elbil. FDM mener, at regeringen skal holde afgifterne i ro, indtil ekspertgruppen har fremlagt deres anbefalinger.
Kina-dæk dumper på stribe i ny test22.9.2026 08:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Kinesiske lavpris-vinterdæk dumper på stribe på dårlig sikkerhed i FDMs store test af vinterdæk. Kun halvdelen af testens 32 dæk kan anbefales.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum