Frit lejde for indlevering af hunde og killinger
19.3.2026 12:47:18 CET | Dyreværnet | Nyhed
Dyreværnets internater er som regel fyldt godt op, men lige nu har vi ekstra kapacitet i staldene, og derfor giver vi frit lejde resten af marts til ejere, der ikke længere kan beholde deres hund eller killinger.

Der kan være mange årsager til, at man som ejer ikke længere kan tage sig af sit dyr. Det kan være adfærd, det kan være livsomstændigheder, allergi og en lang række andre forhold. For os handler det ikke om årsagen, men om at tage imod dyr, der har brug for omplacering – og at kunne tilbyde nuværende ejere den gode løsning for alle parter. Og det kan vi.
Indlevering i Kolding og Rødovre
Hvis man som hunde- eller killingeejer står i en svær situation, skal man ikke tøve med at kontakte Dyreværnet. For vi kan hjælpe i langt de fleste tilfælde. Dyreværnet har internater i Kolding og i Rødovre, og man er altid velkommen til at tage kontakt og forespørge på indlevering af sit dyr.
For det er helt og aldeles unødvendigt at dumpe dyr; vi og andre dyreværnsorganisationer er her for at hjælpe.
128 års erfaring med omplacering af dyr
Vi har arbejdet med omplacering af dyr siden 1898, og vi har derfor kæmpe erfaring med at finde det perfekte hjem. Og vi bruger den tid, der skal til, for at finde en ny familie, der matcher på behov og præferencer.
”Man må aldrig være bange for at kontakte Dyreværnet; vi dømmer ikke. I stedet har vi fokus på dyrets behov og på at finde det hjem, der matcher. Derfor kan man altid tage fat i os – også bare for en uforpligtende dialog. Vi rådgiver meget gerne om den bedste løsning,” udtaler internatschef Maria Rønde Jakobsen
På indleveringsdagen vil der være en dyrlæge til stede, som skal tjekke dyret, inden det kan overdrages. Tilbuddet om gratis indlevering gælder, hvis dyret er sundt og rask og vaccineret efter anbefalingerne. Hvis der er behov for behandling, fx tandrens, blodprøver eller lignende, tilbyder vi dette for ejers regning.
Dyreværnet kan afvise dyr, som dyrlægen vurderer ikke-egnet til omplacering, eller hvis vi har fuldt hus pga. stor efterspørgsel.
På nedenstående link kan du udfylde en indleveringsformular, og herefter vil du høre fra vores personale, der sidder klar til at hjælpe.
Nøgleord
Kontakter
Tina J. HindsboKommunikationschefDyreværnet
Tlf:50603550tina@dyrevaernet.dkBilleder

Links
Dyreværnet blev stiftet i 1898 og er en af verdens ældste dyreværnsorganisationer
Vores formål er at fremme dyrevelfærd i Danmark samt vinde og udbrede forståelse for dyrebeskyttelsens hovedopgaver, herunder at stoppe dyrplageri og aflivning af sunde og raske dyr.
Vi mener, at alle kæledyr i Danmark fortjener gode vilkår og et godt hjem, og det arbejder vi aktivt for ved at holde os tæt på såvel de lovgivende som udøvende magter – og gennem vores mange aktiviteter:
Hver dag modtager Dyreværnet op mod 10 anmeldelser om misrøgtede dyr. Dem tager vi alvorligt, og vi redder ca. 500 dyr om året i hele Danmark. Herudover tager vi imod et stort antal dyr fra familier, som ikke længere kan tage sig af deres kæledyr. Endelig har vi mobile dyrlægeklinikker, der kører rundt i hele Danmark og tilbyder hjælp til udsatte borgere og deres dyr, der hvor de er.
Fra vores internater i Rødovre og Kolding formidler vi årligt ca. 1.500 hunde, katte, kaniner, gnavere og andre smådyr til nye, kærlige hjem.
Dyreværnet har samarbejder med NSK samt Københavns Politi, Københavns Vestegns og Nordsjællands Politikredse, som kan indlevere herreløse dyr og notitsdyr til vores akutafdeling døgnet rundt.
Dyreværnet beskæftiger ca. 60 medarbejdere i udryknings- og internattjeneste samt administration. Hertil kommer et korps på ca. 140 frivillige, som hver dag hjælper med at passe og pleje vores mange internatdyr – og går til hånde efter behov.
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Aalborg-internat klar til drift med ny leder14.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I foråret 2026 erhvervede Dyreværnet endnu et internat – i Aalborg. Og nu har internatet så fået en ny leder, som skal stå for den daglige drift og ledelse af såvel fast som frivilligt personale. Mette Haack Christensen starter i sin nye stilling som internatsleder mandag 5. oktober.
Henrik R. Bartholdy er ny chef for partnerskaber26.8.2026 10:38:29 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnet sætter øget fokus på erhvervslivet og har derfor netop ansat Henrik Reichel Bartholdy som ny chef for partnerskaber. Ambitionen er at udvikle langsigtede samarbejder, der både skaber værdi for virksomhederne og bidrager til bedre dyrevelfærd i Danmark.
Kom og se Dyreværnets internat i Kolding lørdag 12. september18.8.2026 07:30:00 CEST | Aktuelt
Dyreværnets internat i Kolding holder åbent hus lørdag den 12. september fra kl. 12.00-15.00. Alle er meget velkomne til at kigge forbi i tidsrummet og få indblik i Dyreværnets arbejde i region Syddanmark.
8 ud af 12 Maine Coon-blandingskatte fik fred10.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For nylig fik Dyreværnet overdraget et større antal Maine Coon-blandingskatte fra en adresse i Lolland-Falsterområdet. Vi fik 12 ud af i alt 17 katte med i slutningen af juli, men vi vidste godt på forhånd, at deres sundhedstilstand var kritisk.
Åbent Hus hos Dyreværnet i Rødovre 29. august3.8.2026 07:00:00 CEST | Aktuelt
Traditionen tro åbner internatet i Rødovre dørene for offentligheden lørdag den 29. august fra kl. 12.30-15.30. Alle er meget velkomne til at lægge vejen forbi i Rødovre og få indblik i Dyreværnets arbejde med at redde kæledyr i nød.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum