PROSA: Genindfør 2-årig dagpengeperiode for nyuddannede

Det tager længere tid for nyuddannede i IT-fag at finde et arbejde, og arbejdsløsheden for dimittender er i det hele taget stigende. Og forventes at stige yderligere.

Derfor vil IT-fagforeningen PROSA have en ny regering til hurtigst muligt at rulle den nuværende regerings halverede dagpengeperiode for dimittender tilbage. I 2023 ændrede de nemlig perioden fra 2 til 1 år.

Men virkeligheden er i dag og i de kommende år en helt anden for dimittender end i 2002, hvor ændringen blev vedtaget og 2023, hvor den trådte i kraft, mener PROSA.

AI og forventninger til AI lukker dørene
Mange nyuddannede ser ind i et langt mere lukket og svært tilgængeligt arbejdsmarked, hvor især antallet juniorstillinger bliver skåret ned.

”Det skyldes i høj grad omstillingen til og brug af AI-værktøjer, som får arbejdsgivere til at holde igen med at ansætte nyuddannede. Det kan vi se af vores tal. Og tal fra udlandet peger i samme retning. Dels er værktøjerne ofte tænkt som erstatning for netop de dele, som nyuddannede skal bruge for at få erfaring, altså entry-level og juniorstillinger, dels er der en tilbageholdenhed i forhold til, hvad teknologien kommer til at betyde og hvor, der skal investeres”, fastslår næstformand i IT-fagforeningen, Curt Kjærsgaard Raavig.

De efterlader ifølge Curt Kjærsgaard Raavig mange unge, som har brugt 3-5 år på drømme uddannelsen i et ingenmandsland, hvor de måske står over for, at skulle droppe et arbejde inden for det fag, de har uddannet sig til.

Usikkerhed og ondt i maven – for hvad skal de lave om 10 år?
Han henviser til, at tendensen vil sprede sig udover brancher, og sætte os i en uvant situation med voksende arbejdsløshed for især de yngre, som skal bygge karriere og erfaringer.

”Vi står foran en kolossal omstilling på arbejdsmarkedet. Vi kommer til at skulle hjælpe mange, som af gode grunde allerede nu har ondt i maven på grund af en voksende usikkerhed omkring, hvorvidt der vil blive plads til dem i fremtiden, eller om de nogensinde får mulighed for at bruge deres uddannelse. De spørger med rette, hvor er jeg om 5-10 år og er der overhovedet brug for mine kompetencer til den tid? Af samme årsag skal politikerne også handle hurtigt. Udvidet dagpengeperiode er det mest enkle og fornuftige at gøre”, siger Curt Kjærsgaard Raavig.

Politikerne har mistet følingen i valgkampen

Han undrer sig over en valgkamp, som helt har undervurderet den angst og usikkerhed som simrer i stadig flere – både unge og mere erfarne – i forhold til, hvordan deres fremtidige karrierer vil eksistere, når AI-kompetencer og nye arbejdsformer stigende grad bliver en del af løsningen og kravene fra arbejdsgivere.

”Der er grund til at være begejstrede for mulighederne med kunstig intelligens. De muligheder taler politikerne også gerne op. Men der er også stor grund til usikkerhed og bekymring for, hvad det vil betyde, eller hvis det bliver efter big techs forretningsmodeller. Polititikernes tavshed og berøringsangst her undergraver stabiliteten og tilliden i samfundet”, mener næstformanden.

”Du nyuddannede rammes først af forandringen og usikkerheden. De føler sig svigtet her, når de kommer ud, og må vente mere end et år på at komme i arbejde. Så løber deres dagpengepenge pludselig ud, og så kan det være de må give op, og søge andet. Det er store forandringer på meget kort tid. Først investerer vi massivt i deres uddannelser, og så sluser vi dem ud til en utidssvarende dagpengeperiode, som måske får dem til at kaste samme uddannelse i skraldespanden. Det er ret dårlig samfundsøkonomi og fraværende fokus på virkelighedens arbejdsvilkår”, siger PROSAs næstformand.

Hver fjerde ligger nu i top af stressbarometeret
Han mener at konsekvenser af kunstig intelligens, altså AI, på det danske arbejdsmarked, er stærkt undervurderet blandt politikerne. Herunder også den stress, det medfører.

”Så sent som 18. marts viste de seneste tal fra den nye sundhedsprofil, at hver fjerde dansker ligger i top af stressbarometeret. Hver fjerde! Udsigten til AI konkurrence og et forandret arbejdsliv med helt andre måder at gøre tingene på, og krav til højere produktivitet hjælper ikke på de dårlige tal. Slet ikke når politikerne ikke italesætter og har svar på usikkerheden”, fastslår Curt Kjærsgaard Raavig.