Lejlighedssalget tager endnu en andenplads i februar
19.3.2026 06:00:00 CET | Boligsiden | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for februar viser, at der blev solgt 1.761 ejerlejligheder i februar. Det er et februar-resultat, der kun er overgået én gang tidligere i Boligsidens statistik.

Hver måned opgør Boligsiden det samlede salg af boliger i Danmark, og de seneste otte måneder har salget af ejerlejligheder indtaget andenpladsen over flest handler.
Februar 2026 er ingen undtagelse.
Ifølge Boligsidens nye handelstal blev der solgt 1.761 ejerlejligheder i februar måned, hvilket er det næsthøjeste resultat for måneden i hele Boligsidens statistik. Kun februar 2021 overgår det aktuelle niveau med de 2.473 lejligheder, der dengang blev solgt.
”Lejlighedssalget har konsekvent ligget højt i det seneste år, og i februar ser vi igen en lille stigning i salget på 3 procent sammenlignet med samme måned sidste år,” forklarer Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden og tilføjer:
”Selvom 3 procent ikke lyder af meget, er det værd at bemærke, for salget i februar sidste år lå allerede markant højere end i de foregående år. Vi sammenligner altså med et i forvejen højt niveau.”
Salget af lejligheder falder i København
Imens salget af lejligheder stiger en smule på landsplan, går udviklingen i den anden retning på det største marked for ejerlejligheder, nemlig i Københavns Kommune.
I februar blev der solgt 590 ejerlejligheder i Københavns Kommune, hvilket er et fald på 6 procent sammenlignet med de 631 ejerlejligheder, der blev solgt i februar 2025.
Omvendt ser det ud på landets næststørste marked for ejerlejligheder. I Aarhus Kommune blev der solgt 220 ejerlejligheder i februar, hvilket er en stigning på 33 procent sammenlignet med de 166 ejerlejligheder, der blev solgt i februar 2025.
Samtidig peger tallene på et andet forhold i udviklingen.
”På landsplan ser vi en mindre stigning i salget, men det er en stigning, der skyldes salget af projektlejligheder. Ser vi på tallene uden projektsalg, ligger lejlighedssalget på niveau med februar sidste år,” forklarer Birgit Daetz.
Hussalget holder et højt niveau
I februar blev der solgt 4.504 villaer og rækkehuse, hvilket er helt på niveau med salget i februar sidste år, hvor der blev solgt 4.507 villaer og rækkehuse.
”Huskøberne holder niveauet fra februar sidste år, og det er et højt niveau. Kigger vi tilbage i statistikken, er salget i februar i år og sidste år det næsthøjeste for måneden i hele statistikken,” siger Birgit Daetz.
“Samtidig ser vi regionale forskelle. Hussalget er faldet i Region Hovedstaden og Region Sjælland i februar i år, hvorimod der er sket en stigning i salget i landets øvrige tre regioner. Det afspejler den velkendte udvikling, hvor aktiviteten først stiger i og omkring de største byer og derefter breder sig til resten af landet. Præcis som vi har set det ske i det seneste års tid.”
Færre solgte sommerhuse
Der blev solgt 668 sommerhuse i februar. Det er en mindre stigning siden januar, men samtidig 6 procent lavere end i februar sidste år.
”Sommerhussalget ligger lidt lavere end sidste år, men niveauet er fortsat højt for årstiden. Det vidner om en stabil efterspørgsel på ferieboliger, hvilket også afspejles i et lavt udbud og stigende priser. Netop det lave udbud kan også være en medvirkende faktor til det lavere salg i februar, da køberne ikke har særlig mange valgmuligheder,” siger Birgit Daetz.
Boligsalget i februar
|
Februar/År |
Alle boligtyper |
Villaer/rækkehuse |
Ejerlejligheder |
Sommerhuse |
|
Februar 2026 |
7.457 |
4.504 |
1.761 |
668 |
|
Februar 2025 |
7.540 |
4.507 |
1.707 |
711 |
|
Februar 2024 |
6.354 |
3.962 |
1.267 |
567 |
|
Februar 2023 |
5.617 |
3.410 |
1.205 |
504 |
|
Februar 2022 |
7.238 |
4.368 |
1.569 |
702 |
|
Februar 2021 |
11.138 |
5.973 |
2.473 |
1.506 |
|
Februar 2020 |
7.423 |
4.275 |
1.635 |
779 |
|
Februar 2019 |
6.265 |
3.685 |
1.350 |
586 |
|
Februar 2018 |
6.280 |
3.572 |
1.518 |
528 |
|
Februar 2017 |
6.354 |
3.492 |
1.709 |
510 |
|
Februar 2016 |
5.878 |
3.203 |
1.536 |
399 |
|
Februar 2015 |
5.905 |
3.234 |
1.517 |
381 |
*Alle boligtyper dækker over andelsbolig, ejerlejlighed, fritidsbolig, fritidsgrund, helårsgrund, kolonihave, landejendom, lystejendom, rækkehus, villa, villalejlighed. Kilde: Boligsiden.
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Nedgang i huspriserne i fire ud af fem regioner i februar12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for huse er gået ned i fire ud af fem af landets regioner den seneste måned. Kun i Region Hovedstaden er der sket en stigning i huspriserne.
Færre huse til salg – udbuddet falder over hele landet3.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udbuddet af huse til salg falder over hele landet. Bornholm er den eneste landsdel, hvor huskøberne har fået mere at vælge imellem. Det viser Boligsidens nye udbudstal for primo marts.
Varm start på sommerhusåret: Salget i januar stiger med ni procent19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for januar viser en stigning i salget af sommerhuse på ni procent sammenlignet med januar 2025. Det gør sommerhusene til boligtypen med den største stigning i januarsalget.
Lejlighedspriserne i København krydser 70.000 kr. pr. kvm.12.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang betaler lejlighedskøberne i Københavns Kommune i gennemsnit over 70.000 kr. pr. kvm., når de køber ejerlejlighed. Det viser de nye januar-tal fra Boligsidens Markedsindeks.
Udbuddet af boliger fortsætter ned5.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo februar viser igen et mindre udvalg for landets boligkøbere. Det gælder uanset, om du er på boligjagt efter et nyt hus, en ny lejlighed eller et nyt sommerhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum