Den rigeste procent har vundet flest kroner: Skatterne er lempet med 127 milliarder kroner siden årtusindeskiftet
18.3.2026 05:05:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Lidt mere end 168.000 kroner ekstra om året kommer den rigeste procent af danskerne til at have til sig selv, når alle aftalte skattereformer siden år 2000 er udrullet, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Mindre velfærd har samtidig betydet, at de fattigste samlet set har tabt på de samme skattereformer.

SKAT
Siden årtusindeskiftet er personskattereglerne blevet lempet for et trecifret milliardbeløb. Men det er de rigeste, der har vundet på skattereformerne.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet på baggrund af data fra Finansministeriet.
Analysen undersøger 15 skattereformer, der er blevet gennemført siden årtusindeskiftet, og indregner også senere aftalte skatteændringer, der først er fuldt indfaset i 2030.
Danskerne vil i 2030 betale 127,3 milliarder kroner mindre, end hvis skattepolitikken var blevet låst fast i 2000. Det er de rige, der har vundet på den ændrede skattepolitik.
I 2030 betyder det, at den rigeste procent af danskerne i gennemsnit vil have 168.300 kroner mere til sig selv om året, mens de ti procent fattigste har 2.500 kroner mere. Samtidig har de fået mindre velfærd.
”Skattereformerne i det 21. århundrede har virkelig været skævt fordelt. De rige har fået endnu mere at gøre godt med i privatøkonomien, mens de fattigste grupper er hægtet af,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De fattigste mister mest velfærd
Når man prioriterer store milliardbeløb på at lempe skatterne, er der færre midler til at investere i de offentlige velfærdstilbud. Det går i højere grad ud over de lavere indkomstgrupper.
"Det offentlige sundhedsvæsen, folkeskolen, ældreplejen – alt det, som betyder mest for almindelige danskere med lavere indkomster – det er blevet nedprioriteret for at lempe skatterne primært for de rigeste," siger Sune Caspersen.
”Når man lægger det hele sammen, viser det sig, at de 40 procent fattigste danskere faktisk har tabt på den førte skattepolitik. Skattelempelserne har betydet færre penge til den offentlige velfærd, og det betaler de fattigste den højeste pris for," siger Sune Caspersen.
De fattigste ti procent har således i gennemsnit tabt offentlig velfærd til en værdi af 21.000 kroner, mens den rigeste tiendedel af befolkningen kun har mistet velfærd for 15.650 kroner. De rigeste har således fået større skattelempelser, end de har tabt på velfærden.
Det samlede regnestykke: De fattigste ti procent har tabt 18.500 kroner, mens den rigeste tiendedel har vundet 75.000 kroner.
Udviklingen i skattetrykket viser, at der samlet set bliver opkrævet færre skatter og afgifter end lige efter årtusindskiftet. Danmarks skattetryk som andel af bruttonationalproduktet (BNP) er således faldet fra cirka 46 procent til cirka 43 procent.
Analysens hovedkonklusioner
- Den rigeste procent af danskerne vil i gennemsnit betale cirka 168.000 kroner mindre i indkomstskat i 2030, end de ville have gjort, hvis skattereglerne havde været uændret siden årtusindeskiftet. For top-10-procent er tallet knap 91.000 kroner og for de ti procent fattigste udgør skattelempelsen cirka 2.500 kroner. Det er altså de rigeste, der klart har vundet på den førte skattepolitik.
- Når man prioriterer store milliardbeløb på at lempe skatterne, er der færre midler til at investere i de offentlige velfærdstilbud. Det går i højere grad ud over de lavere indkomstgrupper, da den offentlige service betyder relativt mere for dem.
- Den fattigste tiendedel kunne således have fået mere offentlig velfærd svarende til cirka 21.000 kroner, mens den rigeste tiendedel kun er gået glip af offentlig velfærd svarende til cirka 15.650 kroner.
- Når det samlede regnestykke med skattelempelser og alternativ anvendelse på offentligt forbrug gøres op, har de 40 procent af befolkningen med lavest indkomst samlet set tabt på skattereformerne, der er aftalt i dette årtusinde.
Tabel: Skattelempelser siden årtusindeskiftet har favoriseret de rigeste
Tabellen viser den sammenlagte virkning af gennemførte og aftalte personskatteændringer fra 2002 til 2030 og mindre offentligt forbrug opdelt på indkomstgrupper.
|
Indkomstgruppe |
Årlig skattelempelse |
Tab af offentligt forbrug |
Samlet konsekvens af skattelempelser |
|
Den rigeste procent |
168.300 kr. |
-16.100 kr. |
152.200 kr. |
|
10 pct. rigeste |
90.700 kr. |
-15.650 kr. |
75.050 kr. |
|
9. decil |
55.950 kr. |
-16.250 kr. |
39.700 kr. |
|
8. decil |
43.100 kr. |
-17.000 kr. |
26.100 kr. |
|
7. decil |
33.950 kr. |
-17.700 kr. |
16.250 kr. |
|
6. decil |
26.750 kr. |
-18.300 kr. |
8.450 kr. |
|
5. decil |
20.400 kr. |
-19.100 kr. |
1.300 kr. |
|
4. decil |
14.050 kr. |
-20.000 kr. |
-5.950 kr. |
|
3. decil |
8.350 kr. |
-20.400 kr. |
-12.050 kr. |
|
2. decil |
6.300 kr. |
-20.250 kr. |
-13.950 kr. |
|
10 pct. fattigste |
2.500 kr. |
-21.000 kr. |
-18.500 kr. |
Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Lovmodellens datagrundlag
Tabel: Skattelempelser har øget uligheden
Tabellen viser skattereformer og effekten af dem målt ved Gini-koefficienten.
|
Samlet lempelse af personskatter |
Gini-koefficienten |
|
|
Højere topskattegrænse |
-16,30 mia. kr. |
0,31 procentpoint |
|
Afskaffelse af mellemskat |
-40,50 mia. kr. |
0,83 procentpoint |
|
Lavere bundskat og fradragsværdi |
-19,80 mia. kr. |
0,01 procentpoint |
|
Beskæftigelsesfradrag mv. |
-53,50 mia. kr. |
0,03 procentpoint |
|
Aktie- og kapitalindkomstskat |
-3,40 mia. kr. |
0,12 procentpoint |
|
Lavere personfradrag (genopretningspakken) |
11,00 mia. kr. |
0,17 procentpoint |
|
Andet (boligjobordning, grøn check, aktiesparekonto mv.[1] |
-1,10 mia. kr. |
-0,05 procentpoint |
|
Ny mellemskat (fra 2026) |
-5,60 mia. kr. |
0,13 procentpoint |
|
Top-topskat (fra 2026) |
1,80 mia. kr. |
-0,08 procentpoint |
|
I alt |
-127,30 mia. kr. |
1,46 procentpoint |
Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Lovmodellens datagrundlag
Nøgleord
Kontakter
Sune CaspersenChefanalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Liberal Alliance bruger forældede tal: Reelt 37.000 personer rammes af dagpengehalvering17.3.2026 08:07:00 CET | Pressemeddelelse
Det vil ramme cirka 37.000 dagpengemodtagere, hvis dagpengeperioden bliver halveret, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det svarer til, at cirka hver femte dagpengemodtager vil miste ret til dagpenge. Liberal Alliance påstår, at det kun er omkring 9 procent af dagpengemodtagerne, som vil blive berørt af deres dagpengehalvering.
Se tallet for din kommune: Så meget hjælp får en folkepensionist med ny ældrecheck16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Særligt i landdistrikterne får folkepensionisterne mere til sig selv med forslag om ekstra ældrecheck til de fattigste og forhøjet formuegrænse, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se, hvor meget en gennemsnitlig folkepensionist får forøget sin indkomst med efter skat i din kommune.
Venstre vil dele ni milliarder kroner ud: Fem store virksomheder får en tredjedel af pengene13.3.2026 06:08:25 CET | Pressemeddelelse
100.000 små virksomheder betaler selskabsskat, men får stort set ingenting ud af de foreslåede lempelser af selskabsskatten, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det gør til gengæld Novo Nordisk, Lego-familien og tre store banker, der i gennemsnit står til at få cirka 639 millioner kroner om året.
Formueskattens provenu holder: Intet belæg for Dansk Industris beregning10.3.2026 15:09:04 CET | Pressemeddelelse
Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) skyder påstand fra Dansk Industri ned. Erhvervsorganisationen mener, at formueskatten vil komme til at indbringe et meget mindre provenu end hidtil antaget, hvis den baseres på bogførte værdier. Det er forkert.
Så mange skoler er lukket i din kommune: Mere end 300 folkeskoler på landsplan9.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Særligt i landdistrikterne er der lukket mange skoler siden kommunalreformen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig er der en social slagside, hvor det oftest er børn fra lavindkomstfamilier, der har oplevet deres skole lukke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum