Flere unge søger stx i år frem for hhx
17.3.2026 08:56:07 CET | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Årets søgetal til gymnasierne viser, at søgningen til stx er steget en smule over næsten hele landet, mens den tilsvarende er faldet for hhx
Den 1. marts udløb fristen for at søge ind på de gymnasiale uddannelser efter sommer.
Søgetallene viser en lille stigning i antallet af unge, der vælger stx, et mindre fald i søgningen til hhx og en stort set uændret søgning til htx og hf.
Lidt færre har søgt ind
I alt har 50.707 søgt ind på gymnasierne. Det er 124 færre end sidste år, hvilket stemmer godt med, at ungdomsårgangene falder lidt i år.
Faldet er dog ujævnt fordelt. I Region Hovedstaden har godt 550 flere søgt ind på gymnasierne end i 2025, mens der er 255 færre ansøgere i Region Nordjylland og 435 færre ansøgere i Region Syddanmark. I Region Midtjylland og Region Sjælland er tallet stort set uændret.
”Tallene viser, at faldet i antallet af unge, der søger ind på gymnasiet, især rammer Nordjylland og Syddanmark. Her er der fortsat en udfordring med at sørge for, at alle unge har et lokalt gymnasium tæt på deres bopæl. Omvendt har vi en udfordring i Hovedstadsområdet med at skaffe pladser nok, fordi der er større søgning end sidste år”, siger Anders G. Christensen, formand for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling og EU.
Bevægelse mod stx
Ser man på, hvilke gymnasieuddannelser, som de unge har søgt ind på, er der en klar tendens. Søgningen til stx er steget over hele landet med næsten 4% eller godt 1.000 elever. Det svarer til ekstra 36 klasser.
Omvendt har færre søgt ind på hhx over hele landet. I alt er søgningen til hhx faldet med næsten 1.200 elever. Det svarer til godt 42 færre klasser.
|
Antal 1. pr. ansøgere hele landet |
hf |
hhx |
htx |
Stx |
pre-IB |
I alt |
|
Antal 1. prioritetsansøgere 2026/27 |
7.935 |
11.031 |
3.478 |
27.410 |
853 |
50.707 |
|
Antal 1. prioritetsansøgere 2025/26 |
7.923 |
12.223 |
3.458 |
26.386 |
841 |
50.831 |
|
Ændring ift året før |
12 |
-1.192 |
20 |
1.024 |
12 |
-124 |
|
Ændring i pct |
0,15 |
-9,75 |
0,58 |
3,88 |
1,43 |
-0,24 |
|
2026 |
hf |
hhx |
htx |
Stx |
pre-IB |
I alt |
|
Nordjylland |
662 |
1.170 |
326 |
2.191 |
48 |
4.397 |
|
Midtjylland |
1.915 |
3.247 |
717 |
5.522 |
332 |
11.733 |
|
Syddanmark |
1.946 |
2.730 |
635 |
4.877 |
183 |
10.371 |
|
Sjælland |
1.232 |
1.620 |
450 |
4.041 |
88 |
7.431 |
|
Hovedstaden inkl. BRK |
2.180 |
2.264 |
1.350 |
10.779 |
202 |
16.775 |
|
I alt |
7.935 |
11.031 |
3.478 |
27.410 |
853 |
50.707 |
|
Ansøgere til uddannelsen i pct. af samtlige ansøgere |
15,6 |
21,8 |
6,9 |
54,1 |
1,7 |
100,0 |
|
2025 |
hf |
hhx |
htx |
Stx |
pre-IB |
I alt |
||
|
Nordjylland |
654 |
1456 |
342 |
2.154 |
46 |
4652 |
||
|
Midtjylland |
1910 |
3321 |
711 |
5.452 |
345 |
11.739 |
||
|
Syddanmark |
2005 |
2961 |
638 |
5.038 |
164 |
10.806 |
||
|
Sjælland |
1241 |
1833 |
458 |
3.809 |
76 |
7.417 |
||
|
Hovedstaden inkl. BRK |
2.113 |
2.652 |
1.309 |
9.933 |
210 |
16.217 |
||
|
I alt |
7.923 |
12.223 |
3.458 |
26.386 |
841 |
50.831 |
||
|
Ansøgere til uddannelsen i pct. af samtlige ansøgere |
15,6 |
24,0 |
6,8 |
51,9 |
1,7 |
100,0 |
FAKTA
Sådan er ansvaret for håndtering af ansøgere til gymnasierne
- Søgetallene for rettidige 1. prioritetsansøgere til gymnasierne pr. 1. marts er opgjort af Børne- og Undervisningsministeriet og sendt til regionerne, som har ansvaret for at fordele elever og fastsætte kapacitet på institutionerne.
- En central elevfordelingsmekanisme tildeler eleverne en plads ud fra deres prioriterede uddannelsesønsker og deres transporttid til gymnasiet.
- Elever, som ikke kan fordeles af elevfordelingsmekanismen, fordeles manuelt af regionerne.
- Eleverne får senest besked om pladsreservation den 8. maj.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Links
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Patienter med kronisk håndeksem får adgang til ny medicin ved hjælp af forsøgsordning20.5.2026 15:03:41 CEST | Pressemeddelelse
Det kan ramme livskvaliteten og evnen til at arbejde at have svær kronisk håndeksem, men ny type medicin bliver nu tilgængelig med tilskud. Det sker efter, Amgros har indgået den første fortrolige prisaftale på apoteksmedicin. Aftalen udspringer af en tre-årig forsøgsordning, Danske Regioner har aftalt med regeringen.
Medicinrådet skal evalueres19.5.2026 09:59:15 CEST | Pressemeddelelse
Danske Regioners bestyrelse vil have evalueret Medicinrådet. Evalueringen skal ud fra fakta belyse rådets arbejde, og sammenligne med andre landes prioritering af lægemidler.
Danske Regioner fremtidssikrer Hjerteløberordningen og Hjertestarter-Netværket9.4.2026 06:39:10 CEST | Pressemeddelelse
Danske Regioner har besluttet at overtage driften af de to ordninger fra 1. januar 2028. Det får ikke nogen praktisk betydning for hjerteløberne eller ejere af hjertestartere registreret i netværket, men betyder, at ordningen overgår fra TrygFonden til regionerne.
Anders Kühnau på regionernes topmøde: Vi har vendt udviklingen i sundhedsvæsenet26.3.2026 10:29:51 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsvæsenet står stærkt før sundhedsreformen. Ventetiderne er faldet, rekrutteringen er stærkt forbedret og de danske hospitaler er blandt de bedste i verden, siger Anders Kühnau i sin tale på regionernes politiske topmøde.
Danske Regioner til den kommende regering: Vi har brug for en national råstofstrategi nu!26.3.2026 07:15:19 CET | Pressemeddelelse
Regionerne vil sende 10 anbefalinger til den kommende miljøminister. Danske Regioner forslår blandt andet, at det skal gøres mere attraktivt at genanvende materialer frem for at bruge nye råstoffer. Og at naboer til råstofgrave skal kompenseres økonomisk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum