Ny analyse kortlægger unges politiske dagsordener – men også hvorfor nogle ikke stemmer

DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd lancerer en ny analyse, som viser, hvad der fylder hos unge vælgere frem mod folketingsvalget 2026, samt hvad der afholder nogle unge fra at træde ind i stemmeboksen for at sætte sit kryds.

Det fremgår af analysen 'Unge vælgere – en analyse af 18-29-åriges politiske dagsordener, deltagelse og mødet med politik online', som organisationen offentliggør tirsdag.

Her topper emnerne 'dansk økonomi, offentlige udgifter og skat', 'klima og grøn energi' samt 'sundhedsvæsenet' for unges vigtigste politiske prioriteringer ved det kommende valg. Blandt førstegangsvælgere fylder også uddannelse, hvor lige under hver tredje peger på det som en af de vigtigste dagsordener.

"Med analysen ’Unge Vælgere’ får vi et vigtigt indblik i det politiske dagsordner, som fylder hos unge. Den viser, at unge tager stilling og prioriterer i store samfundsdagsordner, ligesom vi får viden om, hvad der egentlig afholder unge fra at sætte et kryds på stemmesedlen. Den viden er afgørende, hvis man gerne vil have flere unge til at stemme”, udtaler Anneline Larsen, forperson for DUF.

Manglende tillid og viden holder unge ude af stemmeboksen

I Danmark er der omkring dobbelt så mange vælgere over 60 år, som der er under 30 år. Men selvom langt størstedelen af unge mellem 18 og 29 år forventer at stemme til folketingsvalget 24. marts, så er der stadig en gruppe, som ikke vil stemme, eller som er i tvivl om, hvorvidt der skal sættes et kryds.

Her peger unge særligt på to barrierer: manglende viden om politik og manglende tillid til politikere.

Mange unge – både dem der vil stemme og dem, der er i tvivl - efterspørger et bedre overblik over partiernes holdninger, som vil ruste de unge vælgere bedre til at tage stilling og stemme. Derudover ønsker man sig konkrete eksempler på, hvordan politik påvirker ens hverdag.

”Jeg håber at analysen kan være med til, at partier og medier tager ansvar for at politik føles relevant for os unge, så vi kan få flere unge til stemmeurnerne. Vi kan nemlig se, at unge efterspørger bedre forklaringer på, hvad partierne står for, og hvordan politiske beslutninger påvirker vores hverdag”, udtaler Anneline Larsen.

Analysen offentliggøres som et led i DUFs indsats under Folketingsvalget 2026, som blandt andet også indeholder en liste med unge kandidater under 30 år og lanceringen af ’Danmarks Unge Valgtest’.

Analysens hovedkonklusioner: 

• De tre vigtigste dagsordener for unge er dansk økonomi, offentlige udgifter og skat (33 %), klima og grøn energi (28 %) samt sundhedsvæsenet (27 %)
• For førstegangsvælgere til folketingsvalget (18-20-årige) er top tre dansk økonomi, offentlige udgifter og skat (33 %), uddannelse (28 %) samt klima og grøn energi (24 %).
• De største barrierer for at stemme er manglende viden (29 %) og manglende tillid til politikere (26 %).
• 4 ud af 10 ønsker sig en større viden om partiernes holdninger og mærkesager for at blive klædt bedre på til at stemme.
• 3 ud af 10 mangler konkrete eksempler på, hvordan politik påvirker deres hverdag.
• Kun omkring hver tredje ung oplever i høj grad/meget høj grad, at der er folketingspolitikere, som løfter emner, der berører unge.
• 6 ud af 10 opsøger nyheder på sociale medier og på gratis nyhedshjemmesider/apps, såsom DR eller TV2. 78 % af dem, som opsøger nyheder, opsøger dem dagligt eller ugentligt. Flertallet synes, at medierne dækker emner, som er relevante for deres hverdag.
• Flere end 3 ud af 4 synes, at demokratiet i Danmark er vigtigt for deres liv. 3 ud af 4 synes, at demokrati er den bedste måde at træffe beslutninger på.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af Voxmeter for DUF blandt 1.000 unge i alderen 18-29 år i februar 2026. Analysen kortlægger bl.a. unges politiske dagsordener, deres deltagelse i demokratiet og deres møde med politik online.

Analysen ligger tilgængelig på DUFs hjemmeside.