Dansk Vegetarisk Forening

Ny Voxmeter-måling: 4 ud af 5 danskere vil støtte landbruget i at producere mere dansk frugt og grønt

17.3.2026 08:01:00 CET | Dansk Vegetarisk Forening | Pressemeddelelse

Del

Bliver nulmoms på frugt og grønt en realitet, ønsker et flertal af danskerne at øremærke restbeløbet af de afsatte midler til at understøtte landbrugets omlægning til mere dansk frugt og grønt, viser ny undersøgelse.

Momsfrit frugt og grønt koster 4,4 mia. kr. Da et flertal i Folketinget har afsat 6 mia. kr., er der et overskud på 1,6 mia. kr. DVF mener, at pengene bør investeres i dansk produktion af frugt og grønt for at sikre fødevareforsyningen og et stærkt landbrug i fremtiden.
Momsfrit frugt og grønt koster 4,4 mia. kr. Da et flertal i Folketinget har afsat 6 mia. kr., er der et overskud på 1,6 mia. kr. DVF mener, at pengene bør investeres i dansk produktion af frugt og grønt for at sikre fødevareforsyningen og et stærkt landbrug i fremtiden. Foto: Dansk Vegetarisk Forening

Hvis politikerne vælger at sænke momsen på frugt og grønt fra 25 % til 0 %, som flere aktører har foreslået, vil der være et restbeløb fra momsaftalen, som kan anvendes på en række andre initiativer.

I en ny, repræsentativ undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Dansk Vegetarisk Forening (DVF), er der en enormt høj opbakning blandt danskerne til at bruge nogle af de resterende penge på at styrke danskproduceret frugt og grønt. 80 % af danskerne er helt eller delvist enige i, at politikerne aktivt bør støtte “dansk produktion af frugt og grønt, så vi får flere danske produkter og importerer mindre fra udlandet”. 

I undersøgelsen er over halvdelen af danskerne (54 %) desuden enige i, at der bør tilbydes gratis efteruddannelse for landmænd, der vil omlægge deres produktion til flere bælgfrugter, frugt og grønt.

Og det er i godt nyt ifølge DVF. For den danske selvforsyning med frugt og grønt er presset. I dag importerer Danmark cirka 90 % af al frugt og cirka 75 % af alle grøntsager fra udlandet, viser tal fra Madkulturen, 2025.

Derfor er det afgørende med et politisk fokus på en reel omstilling af fødevaresystemet, ikke blot en afvikling af noget af den nuværende produktion, som vi har set det med den grønne trepart, mener Rune-Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i DVF.

Det der skete med trepartsaftalen var, at det meste kom til at handle om mere natur – ikke reel omstilling af dansk landbrug til en mere bæredygtig og fremtidssikret produktion. Og nu ser vi lignende tendenser. Der fokuseres på griseproduktionen, men man glemmer et udviklings- og omstillingsspor,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

Ligeledes kommer den seneste tids fokus på blandt andet eksporten af smågrise ikke uden sine udfordringer for den danske natur og fødevareproduktionen, mener Rune-Christoffer Dragsdahl.

En reel risiko er, at hvis man stopper eksporten af smågrise, men øger produktionen af slagtegrise i Danmark, så kan det samlet set øge Danmarks forbrug af foder, inklusive import fra udlandet, og desuden øge Danmarks udledninger af gylle fra grisene. Det er derfor ikke en holdbar løsning. Hvad der skal til er investeringer i frugt, grønt, bælgfrugter og andre plantebaserede fødevarer,” siger han.



Om Dansk Vegetarisk Forening (DVF)

Med 35 medarbejdere er DVF en af Danmarks største organisationer inden for grøn omstilling af fødevaresystemet. Internationalt anerkendes foreningen af aktører som Animal Charity Evaluators, FarmKind og Doneer Effectief som en af verdens mest effektive organisationer til at transformere fødevaresystemer og hjælpe dyr. DVF’s evidensbaserede tilgang er dermed central for den grønne omstilling.


Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Voxmeter for DVF i perioden 11.-13. marts 2026. Den baserer sig på svar fra 1.043 repræsentativt udvalgte danskere.



Sådan har vi spurgt

Hvis politikerne vælger at sænke momsen på frugt og grønt fra 25 % til 0 %, vil der være et restbeløb fra momsaftalen, som kan anvendes på en række andre initiativer. Hvad synes du om at bruge en del af restbeløbet på nogle af følgende initiativer?

 

At støtte dansk produktion af frugt og grønt, så vi får flere danske produkter og importerer mindre fra udlandet

Helt enig 38,3 %

Overvejende enig 41,4 %

Overvejende uenig 9,0 %

Meget uenig 12,5 %

Ved ikke 7,8 %

At tilbyde gratis adgang til efteruddannelse for landmænd, der vil omlægge deres produktion til flere bælgfrugter, frugt og grønt

Enig 19,3 %

Overvejende enig 35,2 %

Overvejende uenig 18,4 %

Meget uenig 11,4 %

Ved ikke 15,7 %

Nøgleord

Kontakter

Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
rc@vegetarisk.dk / tlf +45 50 56 18 17

Alexander Grau
Pressekonsulent, Dansk Vegetarisk Forening
alexander.grau@vegetarisk.dk

Dansk Vegetarisk Forening (DVF) er en af de mest centrale aktører på det plantebaserede område i Danmark. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere. Vi arbejder også for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er samtidig en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel. 

Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye