Stort gennembrud i rensning af PFAS-forurenet jord

Det har længe været op ad bakke med, hvad man skal gøre med jord, der er forurenet med PFAS. Derfor er den i årevis blevet liggende. Fordi der hverken var depoter at transportere jorden hen til, eller teknik til at rense den for PFAS.

Men nu er der lys forude. To projekter, der er blevet gennemført på det nationale PFAS-testcenter i Korsør, er blevet en klar succes. I begge tilfælde er det lykkedes at rense jorden for PFAS. Og det et sket uden, at der dannes nye farlige stoffer i processen.

”Det er et kæmpe skridt fremad i arbejdet med at løse udfordringerne omkring PFAS, at vi nu har fundet de første teknologier, der kan rense PFAS i jord”, siger Camilla Hove Lund, formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima.

Varmer jorden op

Begge de to projekter bruger samme teknik: De varmer den forurenede jord op, indtil PFAS’en forsvinder.

PFAS har således et kogepunkt på op til 350 grader, før den fordamper. De to projekter håndterer dog teknikken på forskellig på. I det ene projekt destrueres PFAS’en endeligt, efter den er fordampet. I det andet nedbrydes den, mens den stadig er i jorden.

Resultatet er dog det samme: At PFAS’en forsvinder.

”Nu har vi en teknisk løsning. Så handler det om at finde de helt rigtige projekter, hvor vi kan teste, hvordan teknikken virker i stor skala og få optimeret processerne”, siger Camilla Hove Lund.

Løser ikke alt

Den nye teknik løser dog ikke alt. Det koster nemlig mange penge at rense jorden på den måde – også klimamæssigt. Derfor kan og skal den kun bruges de steder, hvor der er mest PFAS i jorden. 

”Der er ingen tvivl om, at de to teknikker bliver en vigtig brik vores indsats mod PFAS-forureninger. Men de bliver ikke den eneste. Der er stadig behov for at finde løsninger på håndtering af jord med mindre indhold af PFAS”, siger Camilla Hove Lund.

FAKTA

Rammerne for de to PFAS-projekter

• De to projekter er finansieret via en bevilling på 10 millioner kroner, som regionerne fik på finansloven for 2023.
• Projekterne blev gennemført på det nationale PFAS-testcenter i Korsør – i daglig tale Korsør Brandskole.
• I alt blev der brugt 60 tons PFAS-forurenet jord til projekterne.
• Forsøgene startede i foråret 2025 og løb frem til sommer.

FAKTA

Teknikken i de to projekter

• Det ene projekt er blevet udført af det danske entreprenørfirma Arkil sammen med det belgiske firma Haemers
• Her opvarmes jorden til 350-450 grader, så PFAS’en fordamper. Luften med den fordampede PFAS samles op og ledes gennem en 1.400 grader varm flamme, hvorved PFAS’en brydes op og destrueres helt.
• Det andet projekt er blevet udført af den danske virksomhed Veolia.
• Her varmes jorden også op, men langsomt så det meste af PFAS’en nedbrydes, mens den stadig er i jorden. Resten opsamles derefter i en defluorinator og nedbrydes der.

FAKTA

Så meget PFAS-forurenet jord er der

Miljøstyrelsen har opgjort at der de næste 10 år vil være brug for at håndtere 150.000-500.000 tons PFAS forurenet jord. Indtil nu har det ikke været muligt at håndtere denne jord i Danmark.
(Kilde: Kortlægning af PFAS-forurenet jord - Mængder og mulig håndtering - Miljøstyrelsen)