Ansatte på Kærshovedgård: ”Vi er glade for at arbejde her”

Kærshovedgård er måske den mest udskældte institution i Danmarks Fængsler. Udrejsecentret får skudt i skoene, at beboerne både har det for dårligt og for godt, og at de udgør en stor risiko for lokalbefolkningen.  

Der hersker dog fred og ro, da fagbladet er på besøg og bliver mødt af institutionsmedarbejder Lina Alasad og tillidsrepræsentant Jørgens Gabs.  

Der er cirka 240 beboere på centret, som har det til fælles, at de opholder sig ulovligt i Danmark – primært fordi de har fået afslag på asyl. Beboerne er ikke frihedsdømte; derfor er de ikke indsatte. De kan frit komme og gå til centret, men de har pligt til at overnatte.  

Lina Alasad har gode forudsætninger for at sætte sig ind i beboernes sted. Hun flygtede nemlig fra Syriens borgerkrig for 10 år siden.  

”Jeg er meget glad for at være her. Men jeg synes, der er blevet skabt et forkert billede af vores arbejdsplads og vores job. Vi bliver dømt for hårdt. Det er rigtigt, at det er en særlig arbejdsplads, men det er også en arbejdsplads med mange spændende og forskellige opgaver for eksempel i forhold til beboernes sundhed og misbrug. Der er ikke to dage, der er ens.” 

”Det er også hyggeligt at sidde og tale med beboerne og høre deres historier, men jeg er enig i, at de skal sendes hjem,” siger Lina Alasad.  

Hun er en af få medarbejdere, som taler arabisk. Det er en stor fordel, fordi hun kan hjælpe kollegaer, beboere og samarbejdspartnerne med at oversætte.

Der bliver også taget godt imod hende blandt beboerne, da vi går rundt på matriklen. Det samme gælder for Jørgen Gabs, som bliver hilst med store entusiasme.  

Han taler ikke arabisk, men kan gengæld trække på erfaring fra et langt arbejdsliv.  

”Jeg oplever, at de har respekt for mig,” siger han og tilføjer, at medarbejderne generelt har det godt med beboerne: ”De fleste af vores kollegaer er glade for at være her, og synes, det er et spændende arbejde,” siger tillidsrepræsentanten.

Han oplever, at medierne overdriver lokalområdets bekymring for centret: ”I virkeligheden hører vi ikke så meget fra naboerne. Det bliver blæst op."

Lav løn
Alt er dog ikke rosenrødt for institutionsmedarbejdere – der opstår sommetider konflikter med beboerne.  

”Selvfølgelig er der negative oplevelser, men vi går som medarbejdere altid rundt to og to,” fortæller Lina Alasad.  

Lønniveauet er heller ikke højt: ”Arbejdet bærer lønnen i sig selv,” bemærker Jørgen Gabs tørt.  

Derfor er der tilfredshed med, at Fængselsforbundet har forhandlet et månedligt tillæg på 1.500 kroner til institutionsmedarbejderne fra puljen for udsatte medarbejdere. Pengene udbetales med tilbagevirkende kraft to år tilbage, så der er over 35.000 kroner på vej til de medarbejdere, som har været her hele perioden.  

”Det er tiltrængt. Det er godt, at der bliver lyttet til os,” siger Jørgen Gabs.  

Det glæder også forbundsformand Bo Yde Sørensen: ”Kollegaerne her på Kærshovedgård løfter en vigtig opgave, som de får alt for lidt ros for. Det er dem, som står ansigt til ansigt med mennesker, som politikerne har valgt at sende ud af landet. De bliver oven i købet mødt af kritik for at behandle beboerne for godt og for dårligt. Det er helt urimeligt, for de løser opgaven på et højt professionelt niveau.”  

Han vil derfor arbejde for at løfte institutionsmedarbejdernes vilkår i form af bedre løn og uddannelse.  

”De har behov for at styrke deres faglighed yderligere. I dag trækker en institutionsmedarbejder i høj grad på den livserfaring, som han eller hun selv bringer med til jobbet. De har behov for mere uddannelse, så de kan styrke deres evner til at afværge konflikter og forbedre den dynamiske sikkerhed. Det er jo klart, at selvom udrejsecentret virker fredeligt i dag, så er det et letantændeligt miljø. Det kan man også mærke.”  

Tilbage til Aleppo
Lina Alasad er i gang med at videreuddanne sig til skolelærer, som hun også var i Syrien. Hun håber dog at blive i systemet og bruge de nye færdigheder her.  

”Jeg vil gerne arbejde som skolelærer i et fængsel. Det vil være spændende. Jeg vil gerne takke min chef, Ivan Bøjlesen, fordi han støtter mig, hjælper mig med min vagtplan og opmuntrer mig hele tiden. Jeg er meget taknemmelig for ham.

Og så glæder hun sig til sommer, hvor hun for første gang i 10 år vender tilbage til Syrien.  

”Jeg skal besøge min familie i Aleppo. Det ser jeg meget frem til, men det bliver også trist at se ødelæggelserne i byen.”

Af Søren Gregersen