Har dit barn et handicap? Så kan du søge økonomisk støtte til sommerferien
16.3.2026 11:20:35 CET | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Helga Sørensens Fond uddeler i år 100.000 kr. til familier med børn med fysiske eller psykiske handicap. Der er frist for at søge d. 24. april.

Helga Sørensens Fond giver tilskud til at holde sommerferie for handicappede børn, hvad end de har et fysisk eller psykisk handicap. Fonden blev oprettet d. 22. juni 1987 og har til formål at yde støtte til familier med børn med handicap i Randers Kommune. Legatets bestyrelse består af det til enhver tid værende socialudvalg i Randers Kommune, som træffer afgørelse om uddeling og portioner.
”For mange familier kan ferie være noget, man drømmer om, men ikke altid har mulighed for. Med fonden kan vi være med til at give børn med handicap gode minder og en pause fra hverdagen – og det betyder enormt meget,” siger bestyrer af fonden og formand for Social- og arbejdsmarkedsudvalget Karina Hjorth.
Fonden har tidligere uddelt omkring 5.000 kr. årligt, men over de næste tre år uddeles i alt 300.000 kr. svarende til omkring 100.000 kr. årligt. Det sker efter et ønske om at kunne glæde flere familier med beløb, der får større betydning for at holde den sommerferie, man drømmer om.
”Vi vil rigtig gerne kunne gøre en større forskel for de familier, der søger støtte fra fonden – også for endnu flere end tidligere. Det kan vi nu, men det betyder også, at vi opløser fonden, når de tre år er gået,” siger Karina Hjorth.
Midlerne fordeles ud fra, hvor mange der ansøger, og hvad familierne søger støtte til i forbindelse med deres sommerferie.
Hvordan søger man?
Alle forældre til børn med handicap kan søge legatet via formularen på Randers Kommunes hjemmeside eller få udleveret et ansøgningsskema i Borgerservice.
I ansøgningen skal man kort beskrive:
– hvad støtten ønskes brugt til
– barnets handicap og behov
– hvor mange der deltager i ferien
Der gives svar efter ansøgningsfristen d. 24. april.
Legatet kan søges her: Helga Sørensens Fond - Randers Kommune
Kontakter
Karina Hjorth, Formand for Social- og arbejdsmarkedsudvalget
Tlf: 21 76 71 94
Mail: karina.hjorth@randers.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Solformørkelse og overnatning på Kanaløen – her er programmet for Naturcenterets arrangementer resten af året1.4.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturcenteret er klar med programmet for det næste års aktiviteter, og der er lagt op til et år fyldt med spændende naturoplevelser for både børn og voksne.
Royal Run: Mange har meldt sig – flere frivillige søges1.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Opbakningen er stor til Royal Run i Randers, hvor omkring 500 frivillige allerede har meldt sig til den store motionsfest 2. pinsedag. Der mangler dog fortsat godt 150 frivillige, som har lyst til at være med til at skabe en god oplevelse for de mange deltagere og tilskuere.
Nyt partnerskab skal styrke unge i sårbare positioner27.3.2026 09:52:14 CET | Pressemeddelelse
Randers Kommune har indgået et samarbejde med Husrum Randers for at give unge mellem 16 og 30 år adgang til trygge fællesskaber, støtte og mentorrelationer, der skal hjælpe dem videre mod trivsel, uddannelse og job.
Badesø på Nordre Fælled: Konkurrence skal finde det bedste hold af rådgivere26.3.2026 10:23:27 CET | Pressemeddelelse
Randers Byråd har besluttet at sætte gang i et udbud for at finde en totalrådgiver til at tegne og projektere en 6 hektar stor badesø på Nordre Fælled med tilhørende bygninger og rekreativt landskab. Først kan alle byde ind på opgaven, før de mest kvalificerede hold udvælges til en konkurrence om at lave det bedste koncept.
Nye chancer spirer for unge i Randers Kommune25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Samarbejde på tværs af virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund åbner nu veje videre for unge i Randers Kommune, der står uden job og uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
