Randers Kommune lancerer autismeuge i anledning af international autismedag
19.3.2026 08:12:45 CET | Randers Kommune | Pressemeddelelse
I år markerer Randers Kommune for første gang FN’s Internationale Autismedag den 2. april med en hel uge, der samler oplæg, åbent-hus-arrangementer og kreative aktiviteter. Ugen skal styrke kendskabet til autisme og skabe større forståelse, dialog og deltagelse.

“Autismeugen er et vigtigt skridt i retning af at skabe større forståelse og inklusion for mennesker med autisme. Det er vores ambition med autismeugen, at den skal styrke både viden og dialogen om autisme og forbedre adgangen til fællesskaber, hvor der er plads til alle,” siger Karina Hjorth, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Autismeugens program byder på et bredt udvalg af aktiviteter fra oplæg om naturens fascinerende dyreliv og personlige fortællinger om livet med autisme og ADHD til en udstilling i Kulturhuset, esportsarrangementer, figurmaling, åbent hus i Autismecenter Randers og skydning i Randers Skyttekreds for både unge og voksne.
Fælles for ugens aktiviteter er et ønske om at skabe trygge, inkluderende rammer, hvor alle med autisme kan deltage på deres egne præmisser.
”Autisme kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og det vil vi gerne vise med autismeugen. Der findes ikke én måde at være menneske på, og der er heller ikke én måde at have autisme på. Derfor har vi tilrettelagt en bred vifte af aktiviteter, som afspejler netop den forskellighed, som autisme rummer,” siger Karina Hjorth.
Som en del af autismeugen kan kunstinteresserede og andre nysgerrige fra den 31. marts til 3. april 2026 i Kulturhusets store sal opleve udstillingen Autismens Forskelligheder, som er en udstilling med værker skabt af kunstnere med autisme. Udstillingen er gratis og byder blandt andet på billeder, figurer og broderi. Udstillingen bliver åbnet tirsdag den 31. marts kl. 12.00 med indvielse af Karina Hjorth.
Om Autismeugen 2026
Autismeugen afholdes for første gang 2026 i forbindelse med FN’s internationale autismedag 2. april. Dagen blev grundlagt i 2007 for at fremme forståelse, rettigheder og inklusion for mennesker med autisme på globalt plan. Autismeugen er arrangeret af Randers Kommunes autismeområde i samarbejde med Autismeforeningen, SAM Foreningen, Randers Skyttekreds og Operaen.
Autismeugen løber fra 30. marts til 5. april, og alle arrangementer er gratis. Flere aktiviteter kræver tilmelding. Hele programmet kan ses på www.randers.dk/autismeugen
Kontakter
Karina Hjorth, formand for Social- og arbejdsmarkedsudvalget: 21 76 71 94 - karina.hjorth@randers.dk
Pressevagt
Tlf:8915 1200presse@randers.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Nyheder fra byrådsmødet23.6.2026 05:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Byråd holdt møde mandag d. 22. juni 2026. Mødet blev holdt i byrådssalen på Det Gamle Rådhus, og nedenfor kan du læse om nogle af de beslutninger, der blev taget.
Randers Kommune Erhverv inviterer til åbent hus19.6.2026 12:40:34 CEST | Pressemeddelelse
For første gang flytter en del af Randers Kommune ind i lokaler i midtbyen. Her får Randers Kommune Erhverv til huse og der er åbent hus d. 1. juli.
Randers Kommune ansætter ny skolechef19.6.2026 10:25:25 CEST | Pressemeddelelse
Lars Tybjerg Mølgaard er netop ansat som skolechef i Randers Kommune. Han kommer fra en stilling som områdechef i Børn og Unge i Aalborg Kommune og starter i Randers den 1. august
Stærkere klubber og høj trivsel blandt unge talenter i Randers18.6.2026 11:11:55 CEST | Pressemeddelelse
Ny evaluering viser markant udvikling i Randers Kommunes talent- og elitearbejde. Klubberne er blevet stærkere, de unge trives, og samarbejdet mellem kommune, klubber og uddannelsesinstitutioner skaber gode rammer for unge med sportslige ambitioner. Samtidig peger evalueringen på områder, hvor der fortsat er potentiale for udvikling.
Store Gudenådag byder på sejlads og vandring ved Gudenåen18.6.2026 08:01:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom helt tæt på naturen ved Danmarks længste å, tag på guidet gåtur og vær med til sjove naturaktiviteter, når Randers Naturcenter inviterer til Store Gudenådag lørdag den 27. juni kl. 10-14 og igen lørdag den 29. august.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
