Motorvej E20 spærres i tre timer ved Odense V natten til 24. marts
16.3.2026 13:22:32 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
E20 Fynske Motorvej spærres i begge retninger mellem <52> Odense SV og <53> Odense V fra tirsdag den 24. marts 2026 kl. 01:00 til kl. 04:00.

I forbindelse med opførelsen af en ny bro over E20 Fynske Motorvej nær Odense skal Vejdirektoratet fjerne interimsfundamenterne for brostilladset. Fundamenterne skal fjernes, så stilladstårnene kan sænkes, og sprængning er den eneste løsning, der kan sikre, at arbejdet sker uden forskydninger i konstruktionen.
Derfor spærres E20 i begge retninger mellem Odense SV <52> og Odense V <53> fra tirsdag den 24. marts 2026 kl. 01:00 til kl. 04:00.
Trafikanter skal følge skiltning via det lokale vejnet omkring Odense. Spærringen vil give omkørsel og forlænget rejsetid, men Vejdirektoratet forventer ikke større trafikale problemer, da arbejdet udføres midt om natten med begrænset trafik.
Sprængningerne ved broen gennemføres i to omgange i løbet af natten. Selvom sprængningerne ikke er særligt kraftige, kan de høres tydeligt i nærområdet omkring Ravnebjerg og det vestlige Odense.
Hvis arbejdet bliver færdigt før planlagt, åbnes motorvejen tidligere for trafik.
Vejdirektoratet beklager de gener, som arbejdet medfører for trafikanter og naboer, og opfordrer trafikanterne til at planlægge rejsen i god tid.
Kontakter
Bernhard Sarg PetersenEntrepriseleder
Tlf:7244 3530bepe1@vd.dkJens GendersKommunikationskonsulent
Tlf:72 44 20 76jege@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
E20 får ny asfalt mellem Nyborg og Langeskov14.4.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter asfalten på E20 Fynske Motorvej mellem Nyborg Ø og Langeskov. Arbejdet bliver udført om aftenen og natten for at påvirke trafikken mindst muligt.
Flere oplever længere kø ved Kolding - Vejdirektoratet justerer13.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet følger trafikken tæt på E45/E20 ved Kolding, hvor et større vejarbejde er i gang. Flere trafikanter oplever i øjeblikket længere rejsetid end forventet. Vejdirektoratet justerer løbende forholdene.
Viborgvej ved Hammel og Svenstrup får ny asfalt13.4.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag 17. april og cirka to uger frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på Viborgvej mellem Hammel og Svenstrup. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne og medfører spærringer og omkørsler.
Motorvej E20 spærres kortvarigt ved Odense V natten til den 14. april13.4.2026 12:09:09 CEST | Pressemeddelelse
E20 Fynske Motorvej spærres kortvarigt i begge retninger mellem Odense SV <52> og Odense V <53> tirsdag den 14. april 2026 klokken 01:00 til 01:30.
Sydlig til- og frakørsel ved Nørre Aaby åbner i slutningen af april13.4.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner til- og frakørsel <57> Nørre Aaby på den sydlige side af E20 Fynske Motorvej i forbindelse med arbejdet med den nye jernbane under motorvejen og Assensvej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum