Stor søgning til ingeniørstudierne
15.3.2026 19:32:48 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
De unges interesse for ingeniørstudierne stiger igen

Stadig flere unge vælger at søge mod ingeniøruddannelserne, når de skal vælge deres uddannelse. Det viser opgørelsen over kvote 2-ansøgningerne til de videregående uddannelser for 2026 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
I forhold til 2025 er søgningen til civilingeniøruddannelsen steget med ti procent, og trods et fald i søgningen til diplomingeniøruddannelsen giver det en samlet stigning, hvor over 5.000 unge har søgt en ingeniøruddannelse.
Laura Klitgaard, der er formand i Ingeniørforeningen, IDA glæder sig over de unges store interesse for ingeniøruddannelserne, men hun ærgrer sig samtidig over, at der er udsigt til, at færre bliver optaget.
"Det er fantastisk, at mange unge fortsat søger mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser via kvote 2. I en tid med store geopolitiske og klimamæssige udfordringer, burde vi optage flere på STEM-uddannelserne. Desværre efterlader universitetsreformen os med et stort ubesvaret spørgsmål om, hvem der skal sikre Danmark mod cyberangreb, og hvem der skal udtænke og skabe nye løsninger, der kan sikre, at vi rent faktisk får en grøn omstilling, når der ikke bliver uddannet nok. Derfor vil det oplagt, hvis en ny regering genbesøger sektordimensioneringen med henblik på at ændre den,” siger hun.
IDAs formand understreger dog, at det store antal ansøgere via kvote 2 kun kan ses som et fingerpeg.
"Det er først når vi ser den endelige søgning med både kvote 1 og kvote 2, og ikke mindst, hvordan det endelige optag bliver, at der er et retvisende billede," siger hun.
En fremskrivning lavet af IDA viser, at der vil være en stigende ubalance frem mod 2040, hvor efterspørgslen på arbejdsmarkedet efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater overstiger udbuddet af færdiguddannede. Ubalancen stiger fra 7.700 i 2030 til 16.500 i 2035 og videre til hele 20.400 i 2040.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.
Klart ja til OK26 fra IDA’s medlemmer15.4.2026 08:32:42 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af IDA's offentligt ansatte medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster ved OK26.
Nyuddannede kvinder begynder karrieren med et lønefterslæb9.4.2026 12:44:53 CEST | Pressemeddelelse
Nyuddannede kvindelige ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater får i gennemsnit en lavere startløn end deres mandlige kolleger. Det viser nye tal fra IDA.
Erfaring gør danskere mere positive over for sundhedsteknologi31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jo mere erfaring danskerne har med teknologi, der måler og monitorerer deres helbred, jo mere positive er de. Men opbakningen varierer fra region til region, viser ny undersøgelse fra IDA.
Flere unge søger det tekniske gymnasium26.3.2026 07:29:06 CET | Pressemeddelelse
Søgningen til det tekniske gymnasium er stabil med en lille fremgang, og årets søgetal viser, at htx fortsat er en attraktiv uddannelsesvej for mange unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum