Globenewswire

Solar A/S

13.3.2026 12:25:41 CET | Globenewswire | Pressemeddelelse

Del

Solar A/S: Nr. 5 2026 Forløb af generalforsamling

Solar A/S: Nr. 5 2026 Forløb af generalforsamling

Generalforsamlingen tog ledelsesberetningen til efterretning og behandlede og godkendte årsrapporten for 2025 med ledelses- og revisionspåtegning.

Desuden behandlede og vedtog generalforsamlingen bestyrelsens forslag om:

  • Anvendelse af overskud i henhold til det godkendte regnskab, idet der ikke udbetales udbytte for regnskabsåret 2025.
  • Godkendelse af Vederlagsrapporten for 2025.
  • Bestyrelseshonoraret for 2026, der består af et fast vederlag med tillæg for deltagelse i bestyrelses- og udvalgsmøder.
  • Valg af følgende bestyrelsesmedlemmer:
    Nyvalgt blev Ulrich Liedtke og genvalgt blev Michael Troensegaard Andersen, Jesper Dalsgaard, Louise Knauer Baroudy, Peter Bang, Morten Chrone og Katrine Borum.
    Herudover består bestyrelsen af følgende medarbejderrepræsentanter:
    Rune Jesper Nielsen, Ulf Gregers Jensen og Mads Thorsen.
  • Genvalg af Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR 33 96 35 56, som revisor og som bæredygtighedsrevisor.
  • Bemyndigelse til bestyrelsen til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling potentielt at udlodde ekstraordinært udbytte med indtil DKK 50,00 pr. aktie.
  • Bemyndigelse til bestyrelsen til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling potentielt at erhverve egne kapitalandele i selskabet op til 10% af selskabskapitalen, idet vederlaget ikke må afvige med mere end 10% fra den senest noterede børskurs på selskabets B-aktier på erhvervelsestidspunktet.
  • Bemyndigelse til bestyrelsen til forhøjelse af selskabskapitalen med nytegning af B-aktier af en eller flere gange med indtil nominelt kr. 71.060.000. Forhøjelsen kan ske såvel ved kontant indbetaling som ved indbetaling på anden måde. Kapitalforhøjelsen kan ske som en rettet emission til markedskurs til investorer eller som fortegningsemission til alle selskabets aktionærer. Bemyndigelsen gælder for en periode indtil 15. marts 2028. Bemyndigelsen optages i vedtægternes § 9.
  • Bemyndigelse til dirigenten til at anmelde de anmeldelsespligtige beslutninger truffet af generalforsamlingen til Erhvervsstyrelsen samt til at foretage korrektioner i de dokumenter, som er udarbejdet i forbindelse med disse beslutninger, i det omfang Erhvervsstyrelsen måtte kræve dette for at gennemføre registrering af beslutningerne.

På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig, og Michael Troensegaard Andersen blev genvalgt som formand, og Jesper Dalsgaard blev genvalgt som næstformand.

Genvalgt til revisionsudvalget blev Peter Bang, Louise Knauer Baroudy og Michael Troensegaard Andersen.

Genvalgt til vederlagsudvalget blev Michael Troensegaard Andersen, Morten Chrone og Louise Knauer Baroudy.

Genvalgt til nomineringsudvalget blev Jesper Dalsgaard, Michael Troensegaard Andersen, Katrine Borum og Morten Chrone.

Kontaktpersoner
Bestyrelsesformand, Michael Troensegaard Andersen - tlf. +45 79 30 00 00
IR Director, Dennis Callesen - tlf. +45 29 92 18 11


Fakta om Solar

Solar er en førende europæisk sourcing- og servicevirksomhed, der leverer løsninger primært inden for el, vvs samt klima og energi. Vores kerneforretning centrerer sig om sourcing af produkter, værdiskabende services og optimering af vores kunders forretning.

Vi fremmer effektivitetsforbedringer og tilbyder digitale værktøjer, der gør vores kunder til vindere. Vi driver den grønne omstilling og leverer de bedste løsninger, der sikrer bæredygtig brug af ressourcer.

Solar-koncernen har hovedsæde i Danmark, havde i 2025 en omsætning på ca. 12,2 mia. kroner og beskæftiger ca. 3.000 medarbejdere. Solar er noteret på Nasdaq Copenhagen med kortnavn SOLAR B. Du kan finde flere oplysninger på www.solar.dk.

Ansvarsfraskrivelse
Denne meddelelse er offentliggjort dags dato på dansk og engelsk via Nasdaq Copenhagen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de to versioner er det den danske version, der er gældende.

Vedhæftet fil


Vedhæftede filer

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye