RUC får 9 mio. kr. til forskning i små børns perspektiver i dagtilbud

Hvordan oplever små børn egentlig hverdagen i vuggestue og børnehave? Hvad gør livet i vuggestue og børnehave til en god og stimulerende oplevelse - og hvad gør det svært og belastende? Hvordan kan pædagoger og ledere blive bedre til at lytte til de signaler, som børn sender gennem leg, kropssprog og relationer?

Det er nogle af de spørgsmål, et nyt forskningsprojekt ledet af Roskilde Universitet vil undersøge. Projektet har modtaget en bevilling på 9,4 millioner kroner fra Partnerskab for Børneforskning og skal udvikle ny viden om, hvordan små børns perspektiver kan styrke kvaliteten i danske dagtilbud.

Bekymring for kvaliteten i daginstitutioner

Bag projektet ligger en voksende bekymring for kvaliteten i danske daginstitutioner.

Nyere undersøgelser peger på, at et stigende antal børn mistrives, og at pædagogiske læringsmiljøer i mange institutioner ikke har tilstrækkelig kvalitet til at støtte børn i udsatte positioner. Samtidig fremhæver forskningen, at bedre inddragelse af børns perspektiver er et centralt middel til at styrke både trivsel og pædagogisk kvalitet:

“Vi ved fra tidligere forskning, at børneinddragelse er en hjørnesten i kvaliteten af dagtilbud. Men vi mangler viden om, hvordan man konkret kan arbejde reelt inddragende og anerkendende med små børns perspektiver – og hvordan det kan understøttes gennem pædagogisk ledelse. Dårlig inddragelse kan nemlig være værre end ingen inddragelse,” siger projektleder og professor i barndomssociologi på Roskilde Universitet Hanne Warming.

Tæt samarbejde med daginstitutioner

Projektet gennemføres i tæt samarbejde med fire dagtilbud i Sorø og Hillerød Kommune. Her arbejder forskere, pædagogisk personale og ledere sammen om at udvikle og afprøve nye metoder til at undersøge og inddrage børns perspektiver. Projektet gennemføres desuden i et partnerskab mellem Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Absalon og Københavns Professionshøjskole.

Centralt i projektet står såkaldte forskningscirkler, hvor praktikere og forskere mødes i forløb, der kombinerer refleksion over praksis med afprøvning af nye tilgange i hverdagen. Samtidig gennemfører forskerne længerevarende feltstudier i institutionerne samt analyser af kommunale børnepolitikker.

”Selv meget små børn giver udtryk for, hvordan de oplever deres hverdag, men vi mangler viden om, hvordan vi kan lytte til de små børn og sikre, at deres perspektiver får indflydelse på, hvordan livet i daginstitutionen tilrettelægges,” siger Sarah Alminde, seniorforsker i barndomssociologi på Roskilde Universitet.  

Viden, der skal bredt ud

En central ambition er, at projektets resultater skal komme bredt i anvendelse. Ud over videnskabelige publikationer vil projektet udvikle materialer og metoder, som daginstitutioner kan bruge direkte i praksis og give anbefalinger til bedre politiske rammer. Der udvikles også undervisningsmateriale til pædagoguddannelsen samt inspirationsoplæg til kommunalpolitikere.

Projektet afsluttes med en konference, hvor erfaringer og resultater deles med forskere, praktikere og beslutningstagere.

Forskerne håber, at projektet kan bidrage til en ny måde at arbejde med kvalitet i dagtilbud på – hvor børns perspektiver ikke kun bliver hørt, men også aktivt bruges til at udvikle den pædagogiske praksis.

FAKTA:

Samspil mellem børn, praksis og politik

Projektet undersøger sammenhængen mellem flere niveauer i dagtilbudsområdet – fra børns hverdagsliv i institutionerne til pædagogisk ledelse og kommunale børnepolitikker. Målet er at udvikle praksisnær viden, som både kan styrke det pædagogiske arbejde i institutionerne og kvalificere ledelse og beslutninger på kommunalt niveau.

Forskningsprojektet er organiseret i fire delprojekter. De undersøger blandt andet:

• hvordan pædagoger kan identificere og arbejde med børns perspektiver gennem såkaldt emergent lytning
• hvordan børns perspektiver kan bruges i evaluering og udvikling af pædagogisk praksis
• hvordan pædagogiske ledere kan facilitere udviklingsprocesser med afsæt i børnenes erfaringer
• og hvordan børns perspektiver kan indgå i kommunale børnepolitiske beslutninger.