Kontrolleret ild skal styrke naturen i Fårebakkerne
16.3.2026 08:00:00 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Næstved Kommune gennemfører afbrænding for at skabe bedre vilkår for planter og dyr.

Næstved Kommune gennemfører i denne uge en kontrolleret afbrænding i en del af Fårebakkerne for at forbedre naturkvaliteten og give området et naturligt løft.
Afbrændingen fjerner ophobet dødt plantemateriale og skaber lys og luft ved jordbunden, hvilket giver bedre spiringsvilkår for vilde blomster og hæmmer de græsarter, der ellers dominerer. Erfaringer viser, at urter og blomstrende planter vender stærkt tilbage efter en afbrænding, og metoden er samtidig skånsom, fordi man undgår tunge maskiner.
Naturlig del af økosystemet
Brand er en naturlig del af økosystemet, og ved at efterligne denne proces kan kommunen pleje sårbare områder på en mere nænsom måde.
“Kontrolleret afbrænding er et af de mest skånsomme redskaber, vi har til at styrke biodiversiteten. Når vi fjerner det gamle plantemateriale, giver vi plads til nye spirer, flere blomster og bedre levevilkår for de arter, der er afhængige af lys og varme,” siger Sofia Mulla Kølmel, naturmedarbejder i Team Vand og Natur i Næstved Kommune, og understreger, at metoden bruges med omtanke og stor respekt for områdets dyreliv.
Afbrændingen vil blandt andet gavne markfirben, som lever i Fårebakkerne og er afhængige af varme og solrige pletter uden for meget vegetation for at kunne trives. De har også brug for kvas, træstammer og andre skjulesteder. Derfor brændes hele området ikke af, men kun omkring en tredjedel. Lige nu ligger dyrene i dvale dybere nede, hvor varmen ikke når ned, og tager altså ikke skade af afbrændingen.
Arbejdet udføres af virksomheden Natur360, der har stor erfaring med kontrolleret naturafbrænding. Afbrændingen gennemføres på en dag med minimal vind og i overensstemmelse med gældende brandværnsregler. Midtsjællands Brand- og Redning er orienteret, og der er derfor ingen grund til bekymring, hvis man ser røg i området i løbet af ugen.
Nøgleord
Kontakter
Sofia Mulla KølmelNaturmedarbejderCenter for Plan og Miljø, Team Vand og Natur
Tlf:5588 6153Tlf:2148 0937somul@naestved.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
International kulturprofil skal stå i spidsen for Næstved Musikskole1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune har ansat Anders Hentze som ny leder af Musikskolen i Næstved. Han tiltræder i dag 1. maj og kommer med solid erfaring som musiker, underviser og kulturleder i ind- og udland.
Kom helt tæt på de faglærte fag ved MiniSkills og EUC Sjællands skolemesterskaber30.4.2026 11:42:14 CEST | Pressemeddelelse
To store telte ved Næstved Storcenter bliver fyldt med elever fra folkeskoler i Næstved Kommune og elever fra EUC Sjælland, når MiniSkills afholdes den 7. maj og EUC Sjællands skolemesterskaber den 7. og 8. maj.
Formandskab valgt til forsyningsselskaberne i Næstved, Slagelse og Sorø30.4.2026 08:20:43 CEST | Pressemeddelelse
Byrådene i Næstved, Slagelse og Sorø kommuner godkender nyt fælles formandskab for 13 forsyningsselskaber i Envafors‑fællesskabet.
Charlotte Markussen bliver ny direktør for omsorg, sundhed og beskæftigelse i Næstved Kommune29.4.2026 09:00:47 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Byråd har tirsdag aften besluttet, at Charlotte Markussen bliver ny direktør for omsorg, sundhed og beskæftigelse i Næstved Kommune. Med ansættelsen af en direktør for de store velfærdsområder er Næstved Kommunes direktion fra 1. maj fuldtallig.
Næstved giver turismen et løft med nye oplevelsesskilte24.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni strategisk placerede oplevelsesskilte skal inspirere både turister og lokale til at udforske hele kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum