Med ny plan vil Coop gøre danskernes hverdag grønnere
22.4.2026 06:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
”Sammen om din & min bæredygtige fremtid”.
Det er titlen på Coops nye omfattende bæredygtighedsstrategi frem mod 2030, som bygger på nogle af samfundets største udfordringer.

I dag spiser kun 7% af danskerne den anbefalede mængde af frugt og grøntsager. Fødevaresektoren står for omkring en tredjedel af globale drivhusudledninger. Og flere unge har det svært ved at komme ind på og trives i arbejdsmarkedet.
Samtidig ønsker danskerne, at store virksomheder gør det nemmere at træffe det sunde og bæredygtige valg samt tager ansvar for deres medarbejdere og miljøet. Bæredygtighed er særligt vigtigt for Coops kernekunder og ikke mindst for de unge, fremtidens forbrugere. For at cementere Coops position som Danmarks mest ansvarlige dagligvarevirksomhed er strategien udviklet med en række nye mål.
Strategien tager udgangspunkt i 3 områder med hver deres målsætninger:
- Grønnere og bedre hver dag: Coop vil arbejde for at danskernes måltider og dagligvarer bliver grønnere, sundere og fri for skadelig kemi.
- Mindre CO2 og mere natur: Coop vil arbejde langsigtet mod en klimaneutral fødevaresektor og med respekt for naturens knappe ressourcer
- Styrk samfund og mennesker: Coop vil drive udvikling af medarbejdere og lokalsamfund med udgangspunkt i styrken fra fællesskabet.
”Ansvarlige varer til gode priser er vigtigere end nogensinde for vores medlemmer og kunder,” siger adm. direktør Thor Skov Jørgensen, Coop.
”Coop har historisk været den førende virksomhed inden for bæredygtighed i dansk dagligvarehandel. Den position skal vi holde fast i. Vi har sat omfattende mål for at danskerne kan have tillid til, at vi fortsat tager ansvar for en mere bæredygtig og grønnere fremtid,” siger Thor Skov Jørgensen, Coop.
Han betoner, at strategien er bygget på, at bæredygtighed og købmandskab går i takt. Derfor er målsætningerne og fremdriften forankret hos de ansvarlige ledere i forretningen.
Her er nogle af de forventede resultater mod 2030:
- Det samlede salg af frugt og grønt øges med omkring 500 mio. kr.*
- Madspild reduceres med 50%**
- Det samlede emballage-forbrug reduceres med omkring 900 tons*
- Coop hjælper 2000 unge – der har svært ved at finde fodfæste – i fast job
- Coop investerer omkring 75 mio. kr. i energiomstilling
”Med strategien gør vi bæredygtighedsarbejdet til en integreret del af Coops forretning og noget, som kunderne vil opleve, når de besøger vores butikker. De vil f.eks. opleve, at vi gør det nemmere at leve sundt, at vi reducerer vores klimabelastning gennem mindre madspild, emballage og energiforbrug,” siger ESG & Bæredygtighedschef Trine Rubæk Olsen.
"I Coop er vi bindeleddet mellem fødevareproduktion og forbrugerne. Derfor hedder strategien Sammen om din og min bæredygtige fremtid. Vi kan ikke drive omstillingen alene. Vi danskere må over tid ændre vores kostvaner og forbrug for at leve sundere og med mindre negativ påvirkning på klima og miljø. Det vil Coop med denne strategi gøre lettere. Samtidig vil vi arbejde med vores leverandører for at sikre dyrkning og produktion af varer sker med respekt for naturen. Sidst, men ikke mindst, vil vi være en positiv aktør overfor de mennesker og det samfund vi er en del af.”
Bag hvert mål er der fastlagt handlinger, der gør det realistisk at nå dem. For eksempel bidrager Coops nye medlemsprogram med 5% bonus på frisk frugt & grønt markant til at gøre det nemmere at træffe det sunde valg samt spise mere økologisk og klimavenligt.
Coop vil årligt rapportere, hvor langt man er kommet i forhold til målene.
Hele planen kan ses på https://coop.dk/ansvarlighed/strategi/
* Beregnet ud fra 2025 salg og med en forudsætning om alt-andet-lige
** Baseline 2018 via tilslutning til Danmark Mod Madspild
Coop er ejet af 2 millioner medlemmer og energiselskabet OK og omfatter ca. 900 butikker i kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Coop Familien – som omfatter både de selvstændige brugsforeninger og Coop Danmark A/S – arbejder ud fra tre kerneværdier: Kvalitet, Ansvarlighed og Fællesskab.
Kontakter
Trine Rubæk OlsenESG- & bæredygtighedschef i Coop
Tlf:41 79 22 27trine.rubaek@coop.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Maria Rørbye Rønn indtræder i Coop Danmarks bestyrelse9.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere generaldirektør i DR, Maria Rørbye Rønn, er nyt bestyrelsesmedlem i Coop Danmark. Hun afløser Kristine Martin Berg, der har siddet i bestyrelsen siden 2024.
Coop forbedrer driftsindtjeningen med 350 millioner kr.9.4.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop Danmark A/S præsenterer i dag årsregnskab for 2025. Det viser, at driftsindtjeningen (EBITDA) for året ender på 313 millioner kr. Det er en forbedring på 350 millioner kr. i forhold til 2024 og en samlet forbedring på 731 millioner kr. i forhold til 2023. Coop står i dag på et solidt fundament og er foran den økonomiske plan, der blev lagt ved ejerskiftet i 2024.
Nye is fra Irma1.4.2026 09:09:25 CEST | Pressemeddelelse
5 nye varianter af Irma-is er nu i butikkerne. Cremet, lækker is lavet på dansk fløde fra nordjyske gårde og fremstillet på Aabybro Mejeri i Nordjylland, der har eksisteret siden 1888 og i dag er kendt for at producere noget af Danmarks bedste is. Irma isen er udviklet i samarbejde med dessertkokken Morten Heiberg. ”Vi har set rigtig meget frem til at lancere Irma is. Den forener det, vi gerne vil med Irma-mærket: Høj kvalitet, god smag og gode råvarer. Samtidig er den produceret i Danmark på fløde fra nordjyske gårde, hvilket passer stærkt ind i vores ambition om at fremme det danske og lokale.”, siger Elias Billum Have, der er chef for Coops egne varemærker. Irma is introduceres til en pris på 49 kr. for et bæger med 700 ml. Der er i alt fem varianter: Hyldeblomst, chokolade, vanilje, blåbær og hvid chokolade med hindbær coulis. Du finder Irma is i Coops butikker; Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. Udvalget kan variere fra butik til butik Yderligere information om isen: E
En ny og stærk fremtid for SuperBrugsen i Karup31.3.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop Danmark overtager SuperBrugsen Karup fra Skåde Brugsforening 1. august
Lille ændring på 5.800.000 æggebakker giver stor miljøgevinst30.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tekst og grafik på Coops mest populære æggebakke, Änglamark 10 stk., bliver nu printet direkte på pappet i stedet for at blive trykt på et påklistret mærkat. Med 5.800.000 æggebakker af denne type sparer Coop årligt 17,6 ton papir og reducerer CO2-udslippet med 39,2 ton.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum