BAUHAUS Danmark A/S

Et arbejdsliv med kunderne i centrum

12.3.2026 14:24:48 CET | BAUHAUS Danmark A/S | Pressemeddelelse

Del

Den 13. marts kan Henrik Roland Mohr fejre 25-års jubilæum i BAUHAUS. Han begyndte i 2001 i varehuset i Holbæk som servicemedarbejder i værktøj og isenkram og blev året efter en af de første elever i varehuset. I 2004 blev han færdiguddannet og arbejdede derefter i flere forskellige afdelinger.

Henrik Roland Mohr, 25-års jubilæum
Henrik Roland Mohr, 25-års jubilæum FOTO: Bauhaus

I 2017 begyndte Henrik på BAUHAUS’ lederuddannelse, som han afsluttede året efter. Efter nogle år som salgsassistent i Holbæk rykkede han til BAUHAUS Gladsaxe, hvor udviklingen tog fart. Her fik han først rollen som salgsleder i værktøj og kort efter stillingen som afdelingschef. I dag er han logistikleder og står i spidsen for varemodtagelsen.

Hverdage med nye udfordringer

For Henrik har variationen i arbejdet været en af grundene til, at han har haft lyst til at blive i BAUHAUS i så mange år.

”Det er helt klart en arbejdsplads med mange forskellige udfordringer, hvor ikke to dage er ens. Og så er det selvfølgelig de mange gode kollegaer og de venskaber, man skaber gennem årene,” fortæller han.

Han beskriver sig selv som en loyal medarbejder, der altid stræber efter at gøre sit bedste.

”Jeg er nok lidt af den gammeldags type. Hvis nogen siger, at noget ikke kan lade sig gøre, så får jeg lyst til at vise det modsatte. Hvis der er noget, jeg mangler for at kunne løse en opgave, så må jeg lære det af dem, der kan,” siger han.

Respekt og ordentlighed

For Henrik er respekt en grundlæggende værdi i mødet med både kunder, kollegaer og samarbejdspartnere.

”Jeg behandler andre, som jeg selv ønsker at blive behandlet. Hvis man møder mig med høflighed og respekt, går jeg langt for at hjælpe,” fortæller han.

Gør-det-selv i fritiden
Uden for arbejdet bruger Henrik meget tid i sin kolonihave, hvor han kan dyrke sin interesse for gør-det-selv-projekter.

Gennem årene har han blandt andet bygget sit eget havehus og hjulpet familie med forskellige byggeprojekter.

Minder fra kunderne

Når Henrik ser tilbage på sine 25 år i BAUHAUS, er det især relationerne til kunderne, der har gjort indtryk.

Han fortæller blandt andet om en fransk kunde, der kun talte tysk. Selvom Henrik ikke talte tysk og kunden ikke talte engelsk, lykkedes det dem alligevel at forstå hinanden.

”Han talte tysk, og jeg talte engelsk, og på den måde fandt vi ud af det. Det gav nogle sjove situationer i butikken, men vi fik løst opgaven,” fortæller Henrik. Kunden kom siden forbi hvert år for at hilse på.

En anden oplevelse står også stærkt i hukommelsen. En kunde, der havde haft en blodprop i hjernen, havde svært ved at gøre sig forståelig. Henrik brugte tid på at stille spørgsmål, som kunden kunne svare ja eller nej til, og på den måde finde frem til løsningen.

Til sidst besøgte han parret hjemme hos dem efter arbejde for at hjælpe med projektet.

”Han gav mig et knus med tårer i øjnene, fordi jeg havde taget mig tid til at hjælpe dem. Det glemmer jeg aldrig,” fortæller Henrik.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Henrik Roland Mohr, 25-års jubilæum
Henrik Roland Mohr, 25-års jubilæum
FOTO: Bauhaus
Download

Fakta om BAUHAUS

  • Det første byggevarehus åbnede i Mannheim i Tyskland i 1960
  • BAUHAUS er i dag en af Europas største byggemarkedskæder
  • BAUHAUS kom til Danmark i 1988 med åbningen i Kolding
  • I dag har BAUHAUS 19 byggevarehuse samt en stor webshop i Danmark

    Følg pressemeddelelser fra BAUHAUS Danmark A/S

    Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

    Flere pressemeddelelser fra BAUHAUS Danmark A/S

    I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

    Besøg vores nyhedsrum
    World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye