VIKING leverer solidt resultat i et uforudsigeligt marked
12.3.2026 14:00:00 CET | Viking Life-Saving Equipment A/S | Pressemeddelelse
Årsrapport: VIKING øger omsætning og indtjening i et marked præget af geopolitisk usikkerhed og lavere vækstrater.
Efter en årrække med markant fremgang på centrale segmenter er udviklingen nu normaliseret. Trods afmatning i tidligere vækstmarkeder leverer VIKING fortsat organisk vækst, solide resultater og pæne vækstrater på nye markeder.
Årets omsætning udgør 4,2 mia. DKK (4,0 mia. DKK i 2024), og resultatet før skat udgør 471 mio. DKK (452 mio. DKK i 2024).

I et år, hvor geopolitisk uforudsigelighed gav høj søgang på flere markeder, formåede VIKING at fastholde kursen.
Selvom toplinjen i årsrapporten er præget af, at tidligere vækstmarkeder nu har fundet et mere normaliseret leje, er både omsætning og indtjeningen fortsat i en stabil og positiv udvikling. Årets omsætning på 4,2 mia. DKK (4,0 mia. DKK i 2024) og resultatet før skat på 471 mio. DKK (452 mio. DKK i 2024) betegnes derfor som tilfredsstillende.
"Vi har bevæget os fra en periode med markant vækst på udvalgte segmenter til en hverdag, hvor markedsudviklingen er mere afdæmpet og den geopolitisk usikkerhed er taget til. På det bagtæppe er vi tilfredse med at levere stabile marginer og fortsat vækst på både toplinje og bundlinje,” siger VIKING CEO Henrik Helsinghof.
Samlet vækst på tværs af markeder
Udviklingen inden for Commercial Shipping-segmentet, som er det største segment, har været tilfredsstillende, og det samme har aktiviteten inden for Cruise & Ferry-markedet.
Tidligere tiders markante vækst indenfor Offshore Oil & Gas-segmentet har været aftagende i 2025. Til gengæld har Defense & Professional- segmentet, som er udset til et indsatsområde i den nye strategiperiode, opnået en kraftig vækst.
“Markedet er under opbygning og var i 2025 fortsat det mindste segment. Men det er et marked, som ligger godt til os, og hvor vi forventer en fortsat positiv udvikling i de kommende år,” siger Henrik Helsinghof.
2025 bød ligeledes på en positiv udvikling for to centrale serviceområder indenfor maritim sikkerhed. Med Marine Fire Service og Life Boat Service leverer VIKING globale services i form af inspektion og vedligehold og certificering af brandslukningsanlæg samt redningsbåde, kraner og lignende.
”Vi tager ansvar for en større del af sikkerhed til søs. Gennem de senere år er vi gået fra at have fokus på redningsflåder til at blive en totalleverandør indenfor maritim sikkerhed,” siger Henrik Helsinghof.
Tættere på kunderne
2025 markerede opstart af en ny strategiperiode, BP28. Et væsentligt element heri er en omstrukturering af organisationen fokuseret på at gøre det mere enkelt for kunderne at handle med VIKING.
”Afsættet har været at komme tættere på kunderne med klare strukturer og mindre kompleksitet, så vores forretning er mere overskuelig at navigere i. Samtidig har vi placeret mere ansvar og beslutningskraft tættere på kunderne,” siger Henrik Helsinghof:
”Med den nye segmentbaserede struktur får vores kunder én samlet indgang til alle henvendelser og adgang til specialiseret ekspertise inden for deres område. Det betyder enklere samarbejde, hurtigere beslutninger og en mere strømlinet oplevelse, hver gang de arbejder med os,” siger han.
Et andet indsatsområde for året har været et målrettet fokus på effektiv sourcing og robust produktion. Indsatsen har løftet effektiviteten betragteligt og sikret mere stabile leverancer i en mere ustabil verden.
“Et mere afdæmpet marked stiller større krav til, hvordan vi driver forretningen. Vi har opnået markante forbedringer på området og gjort vores leveranceprocesser mere robuste, samtidig med at vi styrker vores konkurrencekraft,” siger Henrik Helsinghof.
VIKING forventer fortsat beherskede vækstrater i 2026, og det afspejler sig i strategien:
”I et marked med lavere vækst er det vigtigt, at vi udvikler os ansvarligt. Vi skal fortsat udvikle vores robuste og lønsomme forretning,” afslutter Henrik Helsinghof.

Nøgleord
Kontakter
Malte Vermehren EggersHead of CommunicationCorporate Communication
Tlf:+45 20 97 58 09MVEG@viking-life.comBilleder
Vedhæftede filer
Links
Om VIKING Life-Saving Equipment
VIKING Life-Saving Equipment A/S er global markedsleder inden for maritime og offshore sikkerhedsløsninger. Virksomheden leverer og servicerer sikkerheds- og brandslukningsudstyr til passager- og fragtskibe, offshore installationer, fiskeriet, søværnet, helikopteroperatører, brandvæsner og fritidssejlere over hele verden.
VIKINGs produkter beskytter passagerer og besætninger på mange af verdens største krydstogt- og fragtskibe, ligesom de beskytter medarbejdere på nogle af verdens mest avancerede offshore platforme. Samtidig gør VIKING det muligt for skibsredere samt ejere og operatører af offshore installationer at fokusere på deres forretning, idet virksomheden sørger for, at produkter og løsninger lever op til alle gældende lovkrav.
VIKING er en privatejet virksomhed, som blev grundlagt i 1960. I 2018 opkøbte VIKING norske Norsafe, hvis liv- og redningsbåde siden 1904 er blevet anvendt verden over. I 2019 opkøbte VIKING Drew Marines FSR-division, en af de tre største udbydere af Marine Fire Services i verden.Hovedkvarteret ligger i Esbjerg, og produkterne bliver produceret i Danmark, Norge, Bulgarien, Grækenland, Kina og Thailand.
Læs mere på www.VIKING-life.com
Følg pressemeddelelser fra Viking Life-Saving Equipment A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viking Life-Saving Equipment A/S
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

