LILLE SPEJL PÅ VÆGGEN DÉR
11.3.2026 13:55:23 CET | Matas A/S | Pressemeddelelse
Hvordan binder man den fysiske butik tættere sammen med den stigende tilstedeværelse for os alle sammen på digitale platforme? Det har virksomheden Social Mirror et temmelig solidt bud på. De har nemlig løst opgaven ved at integrere et interaktivt spejl i købsoplevelsen.

I snart rigtig mange år har spejlet for de fleste mennesker været det sidste sted, hvor vi orienterer os, inden vi lukker hoveddøren og går ud i virkeligheden. Men det er også stedet, hvor vi måler, vejer og vurderer os selv. Det nye er, at vi ikke længere skal nøjes med vores egen vurdering af spejlbilledet, når vi iagttager os selv. Nu kan vi nemlig invitere vores familie, venner og netværk til at kigge med - takket være Social Mirror og iværksætteren Elias Hauerslev Bendtsen.
I Matas på Vesterbrogade i midten af København står den allerførste færdige version af spejlet, men faktisk begyndte det hele som et bachelorprojekt på IT-Universitetet tilbage i 2021. Sammen med Emil Lind og Mads Larsen ejer Elias Hauerslev Bendtsen virksomheden Social Mirror, som har bygget deres forretning på et enkelt koncept, der dybest set handler om, at deres interaktive spejl kan kobles op på alverdens mobiltelefoner og computere, så man dermed kan dele sit spejlbillede og få umiddelbare reaktioner fra venner og kontakter:
”Idéen er egentlig simpel, det er et interaktivt spejl som står fysisk i en butik. Her kan kunden livestreame sin try-out-session til venner, som ser med i realtid og giver feedback via kommentarer og emojis. Derudover kan kunden gemme billeder og video af sine try-ons og tage oplevelsen med hjem. Så det handler om, at vi gerne vil løfte købsoplevelsen og bidrage til, at den fysiske butik forbliver relevant – også i fremtiden”, konkluderer Elias Hauerslev Bendtsen og afslører inspirationskilden:
”Jeg har altid interesseret mig for, hvordan man kan gøre oplevelsen i fysiske butikker mere levende og engagerende. I dag søger langt de fleste kunder anbefalinger fra venner og familie, før de beslutter sig for et køb, og den sociale dimension spiller derfor en stor rolle i shopping oplevelsen”, pointerer han og fortsætter:
”Med Social Mirror gør vi spejlet til et socialt og interaktivt samlingspunkt i butikken, en form for digital hybrid, hvor kunder kan prøve noget på, dele deres look og få feedback i realtid. Det fornyer købsoplevelsen og kan samtidig være med til gøre de fysiske butikker mere tidssvarende og attraktive, særligt for yngre kunder, i en tid hvor en stor del af handlen flytter online og væk fra byerne”, konstaterer Elias Hauerslev Bendtsen med et smil.
Til at begynde med har Matas integreret de interaktive spejle i butikker i 10 danske byer. Indtil videre er der udelukkende positive tilbagemeldinger fra kunder og ansatte, så begejstringen for Social Mirror har indfundet sig i Danmarks største kæde for skønhed, velvære, helse og sundhed:
”Vi arbejder hele tiden for at skabe engagerende butiksoplevelser for vores kunder. At besøge Matas skal altid være en levende oplevelse, hvor man kan se, dufte, prøve, mærke - rigtig gerne i fællesskab med andre. Vi ser en helt klar tendens til, at man gerne vil have sine nærmeste med enten fysisk eller digitalt, så der løfter Social Mirror vores kundeoplevelse til et helt nyt niveau, så vi er meget nysgerrige på det mulighedsrum, vi kan skabe. Og så er vi rigtig stolte over at kunne støtte op om ægte, dansk iværksætteri”, fortæller Pernille Stentoft Rasmussen, Head of Customer Experience i Matas og fortsætter:
”Vi kan se, at kunderne har taget virkelig godt imod spejlene. De synes, at det er et virkelig godt initiativ – og ikke mindst en spændende mulighed at kunne dele interaktivt med deres netværk, så vi ser bestemt et meget stort potentiale og gode udviklingsmuligheder. Derfor er det afgjort en mulighed at kigge på flere funktioner til spejlene i fremtiden” pointerer hun afslutningsvis.
FAKTA
Social Mirror kan – indtil videre – opleves i følgende 10 Matas-forretninger:
- Ballerup Centret
- Frederiksberg Centret
- Herning Centret
- Hørsholm Midtpunkt
- Kolding Storcenter
- København K: Købmagergade
- København V: Vesterbrogade
- Odense: Rosengårdscentret
- Aalborg: Bispensgade
- Aarhus: Søndergade
Kontakter
Kevin Arildtoft MoerPressechef, Matas A/S
Tlf:+4521443305kevin.moer@matas.dkElias Hauerslev BendtsenCo-founder & CEO, Social Mirror
Tlf:50520442Billeder
Om Matas Group
Matas Group er nordisk markedsleder inden for skønhed og velvære og består af kæderne Matas og KICKS. Med mere end 500 butikker og førende webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland er Matas Group ledende omnichannel virksomhed med et nøje udvalgt sortiment af tredjepartsmærker, egne mærker og et særligt fokus på personlig og faglig rådgivning. Matas Group har mere end 6 millioner loyalitetsmedlemmer på tværs af Norden. Matas A/S er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen
Følg pressemeddelelser fra Matas A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Matas A/S
Matas lancerer nyt digitalt og personaliseret inspirationsunivers11.3.2026 13:24:15 CET | Pressemeddelelse
Formålet er helt klart hos den danske skønhedsgigant: At gøre de digitale platforme mere inkluderende, fællesskabsorienterede og at give brugerne muligheden for på en let og legende måde at få inspiration, et godt råd eller en god idé både fra hinanden og fra Matas på en ordentlig og sikker måde.
MATAS MED FOKUS PÅ DIGITAL MISTRIVSEL5.3.2026 15:38:52 CET | Pressemeddelelse
Man kan nemt komme til at sammenligne sig med det, man ser online, og stille sig selv spørgsmål som: Hvorfor ser mit liv ikke lige så sjovt ud? Hvorfor ligner min krop ikke dem, jeg ser i mit Instagram-feed? Er jeg god nok? Hvorfor får jeg ikke flere likes? Alle disse spørgsmål påvirker selvværdet og kan påvirke den generelle trivsel.
Matas får ny landedirektør3.3.2026 11:59:52 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 8 år i Matas har Lise Ryevad valgt at fratræde sin stilling som landedirektør i Matas. Direktionen i Matas Group har valgt at udpege Stefan Kirkedal som ny landedirektør. Stefan Kirkedal kommer fra en stilling som SVP for Digital Udvikling og Loyalitet i Matas Group.
Når passion bliver en livslang karriere27.2.2026 08:30:04 CET | Pressemeddelelse
Lis Gehrt fylder 64 år til september, men allerede nu kan hun se frem til at runde en anden og meget imponerende milepæl: Ved månedsskiftet kan hun nemlig fejre imponerende 40 års ansættelse i Matas.
MATAS OPLEVER KRAFTIG VÆKST I SUNDHED – BÅDE SALG OG RÅDGIVNING STIGER MARKANT10.2.2026 12:49:07 CET | Pressemeddelelse
Danskerne vælger i stigende grad Matas, når de skal købe sundheds- og velværeprodukter. Men også når de har brug for personlig, faglig rådgivning. I en tid, hvor mange søger sundhedsråd via Google og AI, ser Matas en tydelig modbevægelse: Efterspørgslen på menneskelig kontakt og kvalificeret vejledning er steget markant i begyndelsen af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



