Arbejdsskade sendte Else i en helt ny retning – nu fejrer hun 30 år i Matas

Da Else første gang mødte på arbejde i Matas i Odense-forstaden Tarup i 1996, var det ikke begyndelsen på den karriere, hun altid havde drømt om. Det var snarere et forsøg på at få et arbejdsliv tilbage.

Else havde nemlig arbejdet på et slagteri, da en arbejdsskade satte en brat stopper for karrieren med at rense tarme. Hendes arme blev vurderet 30 procent invaliderede, og efter to års sygemelding skulle hun i arbejdsprøvning. Hun endte i Matas:

”Jeg drømte egentlig bare om at kunne arbejde normalt igen. Det var hæsligt at være sygemeldt. Jeg stillede mig selv spørgsmålet, om livet var forbi – det er nok uundgåeligt, når armene er bundet op og man skal mades af sin mand. Men da jeg kom i Matas, oplevede jeg en enorm omsorg og fandt ud af, at jeg faktisk kunne noget. Jeg blev bygget op igen”, fortæller Else energisk.

En indkøbsvogn blev løsningen
På sin første arbejdsdag måtte Else ikke løfte noget. Det var umiddelbart lidt af en udfordring i en butik, hvor varer skal flyttes fra den ene etage til den anden. Men i stedet for at konstatere, hvad Else ikke kunne, fandt hun en løsning: Hun fik lov til at låne en kundevogn fra et supermarked i centret, så hun kunne køre varerne med elevatoren frem for at bære dem op ad trapperne. Og det siger alt om Else:

”Det handler ofte om at finde de kreative løsninger. Det kan godt være, at du ikke kan løse en opgave på én bestemt måde, men så må man omstille sig og finde på noget andet”.

Arbejdsprøvningen blev en succes. Else begyndte på handelsskolen sideløbende, blev elev i den samme Matas-butik og fik efterfølgende fast arbejde. Det blev starten på et liv i Stribernes univers.

Giver muligheden videre
Nu er der gået 30 år. Og erfaringerne fra dengang har Else taget med sig videre. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at hun gennem årene selv har haft mennesker i arbejdsprøvning i butikken.

”Jeg ved jo selv, hvad det kan betyde, at nogen tror på én og giver én en mulighed. Derfor har jeg næsten altid folk i arbejdsprøvning hos mig. Det er vigtigt for mig at kunne hjælpe andre”.

Særligt den daværende leder af butikken, Mette, fik en helt afgørende betydning for Else:

”Hun er virkelig mit store forbillede. Uden hende havde jeg ikke været her i dag. Hun gav mig alle de muligheder, jeg havde brug for”, konstaterer hun.

Else har siden fået mange forskellige muligheder i Matas. Hun har blandt andet rettet håndskrevne eksamensopgaver, arbejdet med lagerstruktur på hovedkontoret og været udlånt til andre butikker. Og i dag har hun sin hverdag i Matas både i Tarup Centret og i den lidt mindre forretning i Munkebo.

Kunder gennem årtier
Nogle af kunderne har fulgt med gennem store dele af de 30 år. Og selvom Tarup Centret ligger i Odense, så føler Else alligevel, at det er et meget lokalt sted, hvor man lærer hinanden at kende og følger med i hinandens liv. En af de kunder, hun stadig møder, er sågar den socialrådgiver, der for 30 år siden hjalp hende videre efter arbejdsskaden.

”Hun er stadig helt oppe at køre over, at hun dengang var med til at skabe et ’match made in heaven’. Det taler vi selvfølgelig stadig om”, fortæller Else med varme i stemmen.

For omkring et år siden fik hun endnu en påmindelse om begyndelsen. En mandlig kunde viste sig at være den person, der i sin tid havde introduceret hende til Mette i Matas.

”Det er altså lidt vildt. Når man har været her så længe, følger man med i kundernes liv, og de følger også med i ens eget”.

Fra papir og blyant til AI
Meget har forandret sig siden 1996. Else husker blandt andet de årlige lageroptællinger, hvor alt blev skrevet ned med papir og blyant på lange lister:

”De unge tror jo nærmest, det er løgn, når jeg fortæller det. I dag trækker man bare en liste ud af computeren. Digitaliseringen har været en kæmpe forandring og nu kommer AI også. Det er fint nok. Det overlader jeg til de yngre modeller”, siger hun med et grin.

Produkterne har også ændret sig. Dengang var blandt andet Matas' æggeshampoo en bestseller, og DAX-voks til håret var også populært. Ifølge Else var sidstnævnte stort set umuligt at vaske ud af håret. Men én ting mener hun ikke har ændret sig:

”Man skal tage sig godt af sine medarbejdere og sine kunder. Vi skal være der for hinanden, lytte og tage os tid til at tale sammen. Og så skal vi acceptere hinanden, som vi er. Det er nok noget af det vigtigste, 30 år i Matas har lært mig”, konstaterer hun tørt.

Og måske er det også forklaringen på, at tre årtier ikke har taget arbejdsglæden fra hende.

”Jeg elsker stadig mit arbejde. Jeg elsker det, jeg skal lave, jeg elsker dem, jeg arbejder sammen med og jeg er vild med kunderne. Så det handler om kunderne, kollegerne, fællesskabet og ens egen indstilling til livet. Nyd det”, opfordrer hun.

Om hun så også står i Matas til sit 40-års jubilæum?

”Nej, det skal I nok ikke regne med. Jeg har fem år tilbage på arbejdsmarkedet. Men jeg ved jo ikke, hvordan verden ser ud til den tid. Det kan da godt være, at jeg ender med at blive ved alligevel”, pointerer hun og understreger samtidig, at hun har en medarbejder, der har mere end 50 års ancennitet i Matas – så helt udelukket er det nok ikke.