Ny CEPOS-analyse: Socialdemokratiets formueskat vil give langt mindre i statskassen end forventet
11.3.2026 10:02:28 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets forslag om en formueskat vil med stor sandsynlighed indbringe langt mindre i statskassen end det umiddelbare provenu tilsiger, viser ny analyse fra CEPOS

CEPOS offentliggør i dag en analyse af det socialdemokratiske forslag om en formueskat.
"Forslaget vil have meget negative samfundsøkonomiske konsekvenser og vil sandsynligvis indbringe langt mindre provenu, end partiet forventer," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Danmark er allerede blandt de europæiske lande med den højeste løbende beskatning af kapitalafkast, og kun ganske få lande har i dag en formueskat.
En formueskat på 0,5 pct. på formuer over 25 mio. kr. vil i nogle tilfælde bringe den reelle beskatning af afkastet over 100 pct.
"Der kommer en stor skattestigning for ejere af familieejede virksomheder, der lader afkastet stå i virksomheden. For en ejer, der lader hele efterskat-afkastet stå, stiger realbeskatningen fra 17,9 pct. til 62,7 pct. Det vil medføre en udtynding af kapitalen eller ejerkredsens andel af kapitalen i disse selskaber," siger Otto Brøns-Petersen.
Registerdata indikerer, at en stor del af formueskatteyderne er ejere af familieejede selskaber og andre med en stor andel af unoterede aktier. De betaler allerede en betydelig andel af deres indkomst i skat.
Socialdemokratiet overvurderer derfor provenuet fra en formueskat. Der må forventes betydelige adfærdsændringer, herunder udflytning, og faldende formuevækst alene som følge af lavere efterskatteafkast, når der indføres en formueskat.
Samtidig er formuegrundlaget vanskeligt at opgøre. Derfor vil man i praksis være nødt til at bruge lempelige værdiansættelser – ligesom man allerede gør for unoterede aktier og ejerboliger i arve- og boligskatterne.
"En formueskat vil bl.a. have negative effekter på produktiviteten – og dermed også på lønningerne og overførselsindkomster – hvis der etableres færre iværksættervirksomheder med stort økonomisk potentiale, eller de udflytter mere og tidligere," siger Otto Brøns-Petersen.
Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Otto Brøns-PetersenAnalysechefCEPOS
Tlf:20928440otto@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Kan din kommune holde på medarbejderne i ældreplejen? Se listen her18.9.2026 08:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har vidt forskellige resultater, når det gælder fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen. Landets højeste personaleudskiftning er 45 procent, mens laveste er 17 procent, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Loft over rentefradrag rammer iværksættere hårdt16.9.2026 07:28:08 CEST | Pressemeddelelse
Selvstændige er kraftigt overrepræsenterede blandt de danskere, der vil blive ramt af regeringens forslag om et loft over rentefradraget. Det kan forringe vilkårene for små og nye virksomheder, viser ny analyse fra CEPOS
Ny måling: Danskere foretrækker lavere skat på arbejde frem for billigere mad3.9.2026 12:07:31 CEST | Pressemeddelelse
Kun 32 pct. af danskerne vil hellere have lavere moms på fødevarer, mens 40 pct. foretrækker lavere skat på arbejde, viser en ny meningsmåling, som Norstat har lavet for CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Sådan rammes familietyper af regeringens fastfrysning af beløbsgrænser19.8.2026 12:33:24 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens fastfrysning af beløbsgrænser rammer alle familietyper. En arbejderfamilie mister 4.500 kr. årligt, svarende til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst. En direktørfamilie mister til sammenligning 13.000 kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af den disponible indkomst, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle på, hvor godt skolerne løfter de dygtigste elever – se, hvilke kommuner der løfter mest12.8.2026 08:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på, hvor godt kommunerne lykkes med at løfte elever til et højt fagligt niveau, når der tages højde for elevernes sociale baggrund. Mange kommuner har et betydeligt potentiale for at løfte flere elever til topkarakterer, viser en ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum