Mørke personlighedstræk har betydning for valg af karriere
10.3.2026 05:45:38 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Personer med høj andel af såkaldte mørke personlighedstræk har betydeligt mindre interesse for sociale og kreative jobs end andre mennesker har. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.

Når du vælger en uddannelse eller et job, er dit valg ikke kun baseret på færdigheder og muligheder. Din personlighed spiller også en væsentlig rolle – og ifølge ny forskning kan visse træk få dig til at afvise bestemte typer arbejde.
Dette gælder også for mennesker, der i høj grad har mørke personlighedstræk, den såkaldte D-faktor. Det er træk, der får vedkommende til at sætte egne interesser over andres, f.eks. ved at bruge aggressivitet, snyd eller manipulation som middel til at nå målet.
”Vi ved, at personligheden påvirker karrierevalg, og nu kan vi for første gang se, hvordan den mørke kerne i personligheden er knyttet til, hvilke job folk finder interessante i første omgang,” siger Ingo Zettler, professor ved Institut for Psykologi.
Nej tak til sociale job
Sammen med gæsteforsker Lea de Hesselle og andre kolleger (fra bl.a. forskningscentret SODAS) har Ingo Zettler undersøgt sammenhængen mellem D-faktoren og den såkaldte RIASEC-model (udviklet af psykologen John L. Holland).
Modellen inddeler jobinteresser og faktiske erhverv i seks kategorier: realistisk (f.eks. praktisk arbejde), undersøgende (f.eks. innovation), kunstnerisk (f.eks. kreativitet), socialt (f.eks. social interaktion), entreprenant (f.eks. lederskab) og konventionelt (f.eks. regler og forskrifter).
På tværs af mere end 8.000 deltagere fra Tyskland, USA og Danmark, hvorfra der er anvendt selvrapporterede spørgeskemadata og registerdata om individers faktiske job, er mønsteret tydeligt:
Sociale job som lærer, sygeplejerske eller terapeut er mindst attraktive for personer med høj D-faktor, og de er også mindre tilbøjelige til at arbejde i sådanne job.
Kunstneriske job som designer eller musiker er også uattraktive for personer med høj D-faktor – dog ikke så udtalt som sociale job.
Iværksætterjob som leder eller sælger? Her er billedet mere nuanceret:
”I tyske data ser vi, at personer med højere D-scores viser større interesse for sådanne job, men i amerikanske og danske data er dette generelt ikke tilfældet. Dette tyder på, at kultur spiller en rolle for, hvordan D-faktoren er knyttet til entreprenørjob,” forklarer Lea de Hesselle.
Uventet viste danske registerdata også en lille positiv sammenhæng mellem D-faktor og realistiske job – dvs. praktiske, håndværksorienterede stillinger.
”Det er ikke noget, vi havde forventet, og da effekten er lille og ikke fremgår af tyske eller amerikanske data, fraråder vi at drage for stærke konklusioner ud fra dette,” siger Lea de Hesselle.
Kan have betydning for rekruttering
Jobtilfredshed og præstationer hænger sammen med, om vi arbejder med noget, vi faktisk er interesserede i. Hvis mørke personlighedstræk har betydning for vores jobpræferencer, kan det have betydning for både karrierevejledning og rekruttering, vurderer forskerne.
”Det er vigtigt at forstå, at interesser ikke opstår i et vakuum eller udelukkende af eksterne faktorer, såsom den forventede løn. De formes af, hvem vi er – og nogle træk kan gøre os mindre tilbøjelige til at vælge job, der for eksempel kræver empati og samarbejde,” konkluderer Ingo Zettler.
Undersøgelsen har titlen ‘Aversive Personality and RIASEC Dimensions: Findings Across Self-Reports, Registered Jobs, and Three Countries’.
Den er offentliggjort i Journal of Personnel Psychology og kan læses her.
Ny bog om personlighedens mørke faktor
Hvad har mennesker, der er tilbøjelige til tyveri, hadefuld tale, løgn eller mobning, til fælles? Over 10 års international forskning viser, at aversive tendenser har samme ophav: personlighedens mørke faktor.
I bogen ’Dark Factor – die Essenz des Bösen in uns’ (Ariston Publishing, 2025) dykker Ingo Zettler og hans medforfattere dybere ned i alt, hvad forskningen i øjeblikket ved om den mørke faktor.
Bogen (der pt. kun er udgivet på tysk) er baseret på over 10 års forskning og data fra mere end 2 millioner mennesker. Den giver baggrundsviden om, hvad D faktisk dækker, hvordan det kan måles, og hvorfor det har betydning for alt fra sociodemografi til politiske holdninger, fra adfærd i romantiske forhold til mental sundhed og meget mere.
Kontakter
Ingo ZettlerProfessorInstitut for Psykologi
Tlf:+45 35 32 48 50ingo.zettler@psy.ku.dkSimon Knokgaard HalskovKU Presse
Tlf:+45 93 56 53 29skha@adm.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Less food waste: Supermarkets can save money by giving surplus food away23.4.2026 10:03:13 CEST | Press release
When supermarkets choose the right strategy for surplus food, they can both reduce food waste and improve their bottom line. An analysis from the University of Copenhagen shows that it is often more profitable to donate surplus food than to throw it away. In many cases, doing so leads to a direct financial gain.
Historiske analyser kan hjælpe kommunerne i mål med den grønne omstilling21.4.2026 10:07:05 CEST | Pressemeddelelse
Gamle konflikter og dårlige erfaringer med tidligere naturprojekter gør det svært for kommunerne at gennemføre store klimatiltag som udtagning af lavbundsjorde, viser ny forskning fra Københavns Universitet. De historiske erfaringer bør bruges til at forbedre dialogen med borgerne, når der skal planlægges nye klimaindsatser, mener forskerne.
Mindre madspild: Butikkerne kan spare ved at give madvarer væk21.4.2026 07:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Når supermarkeder vælger den rigtige strategi for overskudsmad, kan de både reducere madspild og forbedre bundlinjen. En analyse fra Københavns Universitet peger på, at det oftest er mere rentabelt at donere madvarer bort frem for at smide dem ud. I mange tilfælde er det direkte en økonomisk gevinst.
Stenalderfolk forsvandt: Nyt DNA-studie afslører dramatisk befolkningsskifte for 5.000 år siden20.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DNA fra flere tusinde år gamle skeletter i Frankrig afslører pest, høj dødelighed og nye sociale strukturer, og kaster lys over, hvordan Europas befolkning blev formet.
Forskere: Chatbots er partiske og bør ikke bruges til politisk rådgivning16.4.2026 14:59:57 CEST | Pressemeddelelse
Populære chatbots som ChatGPT og Gemini er ikke neutrale, og de favoriserer bestemte partier, når man spørger dem, hvem man skal stemme på. Det gør dem uegnede til rådgivning i forbindelse med et valg, mener forskere fra Københavns Universitet, som står bag en ny analyse af chatbots’ politiske bias.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum