Mørke personlighedstræk har betydning for valg af karriere
10.3.2026 05:45:38 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Personer med høj andel af såkaldte mørke personlighedstræk har betydeligt mindre interesse for sociale og kreative jobs end andre mennesker har. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.

Når du vælger en uddannelse eller et job, er dit valg ikke kun baseret på færdigheder og muligheder. Din personlighed spiller også en væsentlig rolle – og ifølge ny forskning kan visse træk få dig til at afvise bestemte typer arbejde.
Dette gælder også for mennesker, der i høj grad har mørke personlighedstræk, den såkaldte D-faktor. Det er træk, der får vedkommende til at sætte egne interesser over andres, f.eks. ved at bruge aggressivitet, snyd eller manipulation som middel til at nå målet.
”Vi ved, at personligheden påvirker karrierevalg, og nu kan vi for første gang se, hvordan den mørke kerne i personligheden er knyttet til, hvilke job folk finder interessante i første omgang,” siger Ingo Zettler, professor ved Institut for Psykologi.
Nej tak til sociale job
Sammen med gæsteforsker Lea de Hesselle og andre kolleger (fra bl.a. forskningscentret SODAS) har Ingo Zettler undersøgt sammenhængen mellem D-faktoren og den såkaldte RIASEC-model (udviklet af psykologen John L. Holland).
Modellen inddeler jobinteresser og faktiske erhverv i seks kategorier: realistisk (f.eks. praktisk arbejde), undersøgende (f.eks. innovation), kunstnerisk (f.eks. kreativitet), socialt (f.eks. social interaktion), entreprenant (f.eks. lederskab) og konventionelt (f.eks. regler og forskrifter).
På tværs af mere end 8.000 deltagere fra Tyskland, USA og Danmark, hvorfra der er anvendt selvrapporterede spørgeskemadata og registerdata om individers faktiske job, er mønsteret tydeligt:
Sociale job som lærer, sygeplejerske eller terapeut er mindst attraktive for personer med høj D-faktor, og de er også mindre tilbøjelige til at arbejde i sådanne job.
Kunstneriske job som designer eller musiker er også uattraktive for personer med høj D-faktor – dog ikke så udtalt som sociale job.
Iværksætterjob som leder eller sælger? Her er billedet mere nuanceret:
”I tyske data ser vi, at personer med højere D-scores viser større interesse for sådanne job, men i amerikanske og danske data er dette generelt ikke tilfældet. Dette tyder på, at kultur spiller en rolle for, hvordan D-faktoren er knyttet til entreprenørjob,” forklarer Lea de Hesselle.
Uventet viste danske registerdata også en lille positiv sammenhæng mellem D-faktor og realistiske job – dvs. praktiske, håndværksorienterede stillinger.
”Det er ikke noget, vi havde forventet, og da effekten er lille og ikke fremgår af tyske eller amerikanske data, fraråder vi at drage for stærke konklusioner ud fra dette,” siger Lea de Hesselle.
Kan have betydning for rekruttering
Jobtilfredshed og præstationer hænger sammen med, om vi arbejder med noget, vi faktisk er interesserede i. Hvis mørke personlighedstræk har betydning for vores jobpræferencer, kan det have betydning for både karrierevejledning og rekruttering, vurderer forskerne.
”Det er vigtigt at forstå, at interesser ikke opstår i et vakuum eller udelukkende af eksterne faktorer, såsom den forventede løn. De formes af, hvem vi er – og nogle træk kan gøre os mindre tilbøjelige til at vælge job, der for eksempel kræver empati og samarbejde,” konkluderer Ingo Zettler.
Undersøgelsen har titlen ‘Aversive Personality and RIASEC Dimensions: Findings Across Self-Reports, Registered Jobs, and Three Countries’.
Den er offentliggjort i Journal of Personnel Psychology og kan læses her.
Ny bog om personlighedens mørke faktor
Hvad har mennesker, der er tilbøjelige til tyveri, hadefuld tale, løgn eller mobning, til fælles? Over 10 års international forskning viser, at aversive tendenser har samme ophav: personlighedens mørke faktor.
I bogen ’Dark Factor – die Essenz des Bösen in uns’ (Ariston Publishing, 2025) dykker Ingo Zettler og hans medforfattere dybere ned i alt, hvad forskningen i øjeblikket ved om den mørke faktor.
Bogen (der pt. kun er udgivet på tysk) er baseret på over 10 års forskning og data fra mere end 2 millioner mennesker. Den giver baggrundsviden om, hvad D faktisk dækker, hvordan det kan måles, og hvorfor det har betydning for alt fra sociodemografi til politiske holdninger, fra adfærd i romantiske forhold til mental sundhed og meget mere.
Kontakter
Ingo ZettlerProfessorInstitut for Psykologi
Tlf:+45 35 32 48 50ingo.zettler@psy.ku.dkSimon Knokgaard HalskovKU Presse
Tlf:+45 93 56 53 29skha@adm.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Forskere kiggede på 80.000 danske diabetikeres medicin: Kobler regelmæssigt brug til bedre hjertesundhed7.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Voksne med type 2-diabetes, som ikke tager deres medicin konsekvent, har en 27 procent højere risiko for hjertesygdomme, viser nyt studie. Effekten er endnu stærkere blandt yngre patienter.
Forskere afslører skjult mekanisme bag medfødt hjertesygdom5.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Opdagelsen af et signal i cellernes ’antenner’ kan muligvis forklare, hvorfor fostre udvikler sygdom i både hjerte og andre organer, mener forskere fra Københavns Universitet.
Stort dansk studie: Kræftpatienter rammes langt oftere af psykiske lidelser28.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en kræftdiagnose er der dobbelt så høj risiko for, at man senere udvikler en psykisk lidelse, end hvis man er kræftfri. I det første år er der fem gange øget risiko for at blive indlagt med en psykisk diagnose eller få udskrevet medicin til behandling af sådanne sygdomme.
Fra Nordjylland til Amager: DNA-støvsuger afslører det lokale dyreliv i dansk natur23.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har udviklet en DNA-støvsuger, der kan suge genetiske spor fra dyr ud af luften og afsløre, hvilke dyr der lever i et område. I to nye studier tager forskerne luftprøver i tre naturområder i Danmark og viser, at metoden kan bruges til at kortlægge det lokale dyreliv. Dermed rykker de et stort skridt tættere på bedre overvågning af biodiversitet ved hjælp af DNA fra luft.
Nu taler vi ikke længere kun om sorte huller, vi lytter til dem22.7.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i historien samler et internationalt forskerhold både teorien og observationerne af sorte hullers vibrationer i én samlet status over feltet. En af forskerne bag, kalder det ”et nyt stadie i astronomien”.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum