Formålsløst bureaukrati rammer hårdt: Millionregninger, tab af arbejdsglæde og overvejelser om at dreje nøglen om

Trods politikernes løfter om mindre bureaukrati og færre regler og love, man skal leve op til som virksomhed, har virkeligheden været en ganske anden i løbet af den forgangne valgperiode.

Sådan lyder det i hvert fald, når man spørger AutoBranchen Danmarks medlemmer, der tæller omkring 1200 bilforhandlere, autoværksteder og autolakerere.

Kun én procent af respondenterne i medlemsundersøgelsen oplever, at omfanget af love, direktiver og rapporteringskrav, der påvirker deres virksomhed, er faldet i løbet af de sidste fire år, viser en medlemsundersøgelse foretaget i februar. 

17 procent oplever omfanget af love, direktiver og rapporteringskrav som konstant, mens 31 procent oplever, det er steget, og 47 procent oplever, at det er steget markant.

“Branchen er blevet oversvømmet med bureaukrati i løbet af den seneste valgperiode, selvom politikerne igen og igen lover, at vi skal have mindre bureaukrati og mere tid til at fokusere på det vigtige: Nemlig at drive forretning og skabe arbejdspladser. Det bliver der simpelthen nødt til at blive lavet om på,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.  

For et er, at kravene bliver indført, noget andet er, om de opleves som meningsfulde. Og det er langt fra tilfældet. Kun 21 procent af respondenterne svarer i undersøgelsen, at de har forståelse for, at kravene er blevet vedtaget, og at de kan se en mening med dem.  

Og kun 10 procent svarer, at opfyldelse af kravene ruster deres virksomhed bedre til fremtiden og forbedrer deres konkurrencesituation.   

“Hvis nu de mange lovkrav faktisk gjorde en positiv forskel for konkurrenceevnen, var det jo en anden sag og noget, man gerne ville investere i. Men når bureaukratiet opleves som formålsløst, er det jo endnu værre,” siger Gitte Seeberg.   

Markante negative konsekvenser

Og når medlemmerne skal forholde sig til, hvilke konsekvenser love, direktiver og rapporteringskrav har for deres virksomhed, er billedet også rimelig entydigt.  

41 procent af respondenterne mener, at konsekvenserne er negative, mens 27 procent beskriver konsekvenserne som meget negative.   

24 procent fastslår, at der både er positive og negative konsekvenser af lovkravene, mens 6 procent ikke oplever, at det har nogen konsekvenser.  

Ingen har svaret, at der er positive eller meget positive konsekvenser ved lovgivningen.   

”Det må da give stof til eftertanke, at der slet ikke er nogen, der kun ser positive konsekvenser af de lovkrav, som man har indført,” kommenterer Gitte Seeberg. 

Når det kommer til de negative konsekvenser, så er der især tre områder, som respondenterne i særligt omfang oplever udfordringer på: 

Hele 76 procent har svaret, at lovkravene betyder lavere arbejdsglæde, 63 procent har svaret, at effektiviteten falder, mens 54 procent har svaret, at overskuddet falder.  

“Politikerne er ved at kvæle erhvervslivet i formålsløse lovkrav. Det er alvorligt. Mens Kina og USA buldrer derudaf, sætter vi herhjemme den ene hæmsko op efter den anden. Hvis man kunne lave krav, der var nemme at leve op til og leverede klare gevinster, vil det få en anden modtagelse, men meningsløst bureaukrati er ikke vejen frem,” siger Gitte Seeberg.    

Knap hver tiende overvejer at lukke på grund af krav

For et mindretal af respondenterne har kravene dog endnu mere alvorlige konsekvenser. Ni procent svarer, at de har mistet kunder. Derudover svarer fire procent, at lovkravene betyder, at der er underskud i forretningen, mens tre procent svarer, at virksomheden allerede har fyret medarbejdere.   

De mange lovkrav betyder også, at 15 procent svarer, at de allerede har droppet flere forretningsområder, mens 34 procent svarer, at de overvejer at skære ned for visse aktiviteter.   

Ni procent svarer dertil, at de helt overvejer at lukke forretningen på grund af de mange krav.

“Vi hører hver eneste dag fra medlemmer, der er frustrerede over de øgede krav, så det er ikke overraskende, at lovkravene har store negative konsekvenser. Men at knap hver tiende virksomhed helt overvejer at lukke på grund af kravene burde være noget, der får politikerne til at handle i en fart,” siger Gitte Seeberg.   

I medlemsundersøgelsen er der også spurgt ind til, hvor store udgifter den enkelte virksomhed allerede har haft på grund af nye lovkrav, der er trådt i kraft i løbet af de sidste fire år.   

Tallene varierer selvfølgelig meget, fordi virksomhederne har meget forskellige størrelser, men den gennemsnitlige årlige udgift vurderes af respondenterne til at være omkring 120.000 kroner.  

”Det løber op i mange millioner kroner, som branchen bruger på at leve op til krav, der opleves som formålsløse. Det er helt galt,” siger Gitte Seeberg.

“Der er mange virksomheder i autobranchen, der i disse år er hårdt pressede, og hvor overskudsgraden er hastigt faldende. Politikerne risikerer at presse virksomheder ud i konkurs, hvis ikke der i en fart bliver ryddet op i den her regeljungle,” slutter hun.