Ny regering bør fjerne usikkerhed om bilafgifter
2.6.2026 16:20:06 CEST | AutoBranchen Danmark | Pressemeddelelse
Den nye regering står med en stor opgave, hvis man skal forhindre opbremsning i elbilsalget. Kommende bilaftale skal sikre mest grøn omstilling for pengene og udrydde usikkerhed for millioner af bilejere.

Grønne biler racede forbi en vigtig milepæl i maj. Her overgik antallet af person- og varebiler med enten elmotor eller pluginhybrid-teknologi nemlig de mål, der blev fastsat i bilaftalen fra 2020.
Målet hed 775.000 grønne biler i 2030. Men allerede den 24. maj i år havde vi hele 787.330 af den type biler i den danske bilpark, viser tal fra Bilstatistik.dk. Et mål, der blandt andet er nået pga. en kraftig stigning i importen af brugte elbiler i de seneste år.
”Den aftale om bilafgifter, der blev indgået i 2020, har været en bragende succes for den grønne omstilling på bilområdet. Men allerede fra næste år vil vi begynde at se større afgiftsstigninger på elbiler, hvis ikke den nye regering får en ny aftale på plads, som kan fastholde det momentum, vi nu har oparbejdet,” siger adm. direktør i AutoBranchen Danmark, Gitte Seeberg, og fortsætter:
”Det, der haster lige nu, er en langsigtet plan for bilafgifterne, for hverken danskerne eller autobranchen kan være tjent med den usikkerhed, der opstår, hvis bilafgifter går hen og bliver noget, politikerne skal diskutere hvert efterår sammen med finansloven. Omvendt må det heller ikke ende med en hurtig hovsa-løsning.”
Derfor har Gitte Seeberg forståelse for, at den nye regering ønsker, at den ekspertgruppe, der sidste år blev nedsat til at analysere på en omlægning af bilafgifterne, kan få lov til at færdiggøre sit arbejde.
Forslag til afgiftsændring
AutoBranchen Danmark har sammen med FDM fremlagt et konkret forslag til, hvordan man kan fjerne registreringsafgiften på elbiler og erstatte den af en løbende ejerafgift, der tager udgangspunkt i bilens vægt og energieffektivitet.
Forslaget vil gøre de mindre og energieffektive elbiler mere attraktive og samtidig gøre hele afgiftssystemet mere gennemskueligt for både forbrugere og virksomheder.
”Når den nye regering forholder sig til ændringer af bilafgifterne, er det alfa og omega, at man er opmærksom på at undgå værditab hos eksisterende bilejere. For stavnsbundne bilejere får vanskeligere ved at skifte til en mere miljøvenlig bil,” siger Gitte Seeberg.
Derfor bør en reform indfases gradvist og tage hensyn til hele økosystemet omkring handel med biler - herunder handel med både nye og brugte biler, brugtimport samt eksport af biler.
Nøgleord
Kontakter
Christian RichterKommunikations- og politisk rådgiver
Tlf:31235724cri@abdk.dkOm AutoBranchen Danmark
AutoBranchen Danmark er brancheorganisation for 1200 virksomheder i den danske autobranche. Vores medlemmer tæller nyvognsforhandlere, brugtvognsforhandlere, leasingselskaber, værksteder, autolakererier og alle de virksomheder, der ligger herimellem. Med andre ord er vi den organisation, der repræsenterer det bredeste udsnit af den danske autobranche. AutoBranchen Danmarks adm. direktør er Gitte Seeberg. Hun er tidligere politiker for Det Konservative Folkeparti og har siddet i Folketinget samt Europa-Parlamentet.
Følg pressemeddelelser fra AutoBranchen Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoBranchen Danmark
Stadig behov for reform af bilafgifterne29.9.2026 08:00:07 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil - som aftalt - lade registreringsafgiften på elbiler stige fra nytår. Behovet for en grundlæggende afgiftsomlægning er stadig intakt, mener AutoBranchen Danmarks adm. direktør.
Kraftigt fald i diesel- og benzinbiler: Nu under to millioner i bilparken24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens elbilerne stormer frem, er antallet af diesel- og benzinbiler faldet med tæt på 600.000 på fem år. Når den grønne omstilling er langt foran planen, bør justeringer af bilbeskatningen ske med respekt for den eksisterende bilpark, mener AutoBranchen Danmarks adm. direktør.
Flere brugte diesel- og benzinbiler bliver sat til salg17.6.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Priserne på benzin- og dieselbiler er dykket i de seneste måneder, mens brugte elbiler omvendt har set kraftige prisstigninger. Udviklingen kalder på ro om bilafgifterne.
Efter Tesla-dom i Køge: Behov for nye værktøjer mod vanvidsbilisme20.4.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
En bilforhandlers Tesla er blevet konfiskeret efter vanvidskørsel på en prøvetur i Køge. Dommen viser, at der er brug for nye værktøjer, som både styrker trafiksikkerhed og reducerer branchens risiko.
Formålsløst bureaukrati rammer hårdt: Millionregninger, tab af arbejdsglæde og overvejelser om at dreje nøglen om10.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Bureaukratiet er steget markant i den forgangne valgperiode, lyder det fra AutoBranchen Danmarks medlemmer. Det har kostet branchen millioner af kroner, mens kun få kan se meningen med de mange nye love og regler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum