Alexandra Instituttet bringer glemt erhvervskvinde tilbage til Holstebros byrum med 3D-teknologi
8.3.2026 06:15:00 CET | Alexandra Instituttet | Pressemeddelelse
Ved hjælp af avanceret 3D-print har Alexandra Instituttet skabt en buste af erhvervskvinden Karoline Poulsen fra Holstebro – 60 år efter hendes død. Busten viser, hvor langt teknologien er kommet, og lægger kimen til bedre repræsentation af kvinder i det offentlige rum.

De danske pladser og fortove rummer flere statuer af fabeldyr end af navngivne kvinder. Mænd er endnu kraftigere overrepræsenteret. Men nu har Alexandra Instituttet sat teknologien på arbejde for at vende udviklingen.
Med moderne algoritmer, en stor 3D-printer og en god omgang kreativitet har rådgivningsvirksomheden skabt en buste af en af Holstebros mest markante, men oversete, kvindeskikkelser: Karoline Poulsen.
"Med moderne teknologi kan vi løfte de historier frem, der aldrig fik den plads, de burde have haft. Karoline Poulsen er én af dem – og hun fortjener at blive set. Derfor er jeg stolt over, at vores stærke teknologiske kompetencer inden for AI, videosyntese og fotogrammetri kan give hende form igen og sikre, at hun endelig får den plads i bybilledet, hun fortjener," siger Niels Husted Kjær, CEO hos Alexandra Instituttet.
En kvinde med kontanter i tasken
Karoline Poulsen startede som konditor og blev senere en kulturel drivkraft i Holstebro. I 1933 købte hun palæejendommen på Store Torv, efter hun havde drevet sit konditori med stor succes. Da ejeren krævede 68.000 kroner for bygningen, mødte hun op dagen efter med kontantbeløbet i en dametaske. Indtil hendes død i 1968 blev Karoline Poulsens stuer samlingssted for byens kunstnere.
Der eksisterede kun få, grynede sort-hvide fotografier af Karoline Poulsen, da ejendomsinvestor Rasmus Normann Andersen købte og renoverede hendes gamle palæ “Karolinebygningen”. Derfor virkede tanken om at skabe en buste af hende i første omgang urealistisk. Men med Alexandra Instituttets ekspertise inden for digital teknologi blev drømmen alligevel til virkelighed.
"Karoline Poulsen var en kvinde, der var langt forud for sin tid. Hun var erhvervsdrivende og en mæcen, der støttede de lokale kunstnere. Alligevel er hun i dag næsten fraværende i bybilledet. Det ville vi ændre på, og derfor var det oplagt at tage fat i eksperterne inden for 3D print og digital teknologi," fortæller Rasmus Normann Andersen, CEO hos JD Real Estate.
Et politisk signal på Store Torv?
Selvom 3D-busten står færdig på Kvindernes Kampdag er intentionen ikke at genantænde debatten om manglen på kvindelige statuer. Men Rasmus Normann Andersen håber alligevel, at Holstebro tager godt imod Karoline Poulsens buste, som nu skal finde en plads blandt byens mange mandlige bronzehoveder.
"Det er en politisk diskussion, hvor den præcis skal stå, men for os er det vigtigt at vise, at Holstebros historie også er skabt af stærke kvinder. Man skal være en usædvanlig sur gammel mand, hvis man vil stille sig op imod det her," lyder det fra Rasmus Normann Andersen.
Den 3D-printede model skal fungere som forlæg for en kunstnerisk bearbejdning, der i sidste ende skal munde ud i en bronzebuste af Karoline Poulsen.
Kontakter
Louise HjerrildHead of Marketing and Communications
Kommunikation og Markedsføring
Alexandra Instituttet
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet Visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Vi er Danmarks eneste Godkendte Teknologiske Service-institut specialiseret i it og digitalisering.

Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Gratis videreuddannelse til rådgivere skal gøre industrien cyber-robust19.2.2026 13:25:07 CET | Pressemeddelelse
Efter fire års intenst arbejde med at øge danske virksomheders cybersikkerhed er CyPro-samarbejdet nu nået til en vigtig milepæl. Det betyder, at værktøjerne kan tages i brug af rådgivere helt gratis.
Cybersikkerhedsbranchen går sammen om at løfte små- og mellemstore virksomheder i ny millionsatsning fra Industriens Fond30.1.2026 09:11:29 CET | Pressemeddelelse
23 virksomheder i den danske cybersikkerhedsbranche har valgt at donere ydelser svarende til 33,5 millioner kroner til en ny national satsning, der skal øge sikkerheden i små og mellemstore virksomheder.
Alexandra Instituttet får ny frontfigur for kunstig intelligens12.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mie Hvas er tiltrådt som Head of AI Lab hos Alexandra Instituttet. Her skal hun omsætte forskning til løsninger, der optimerer processer, analyserer data og giver danske virksomheder et teknologisk forspring.
Danmarks første til at udføre prøvning af cybersikre IoT-produkter og radioudstyr17.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som de første i Danmark er Alexandra Instituttet blevet akkrediteret, så de kan udføre prøvning af udstyr efter kravene i EN 18031. Dermed kan instituttet, der er specialiseret i IT og digitalisering, hjælpe virksomheder med at overholde Radioudstyrsdirektivet.
Dansk drone med edge AI tager kampen op15.12.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Move Innovation udvikler en drone, der bruger edge AI til selvstændige hurtige beslutninger, så den kan forfølge andre droner og ikke kan jammes. Udviklingen af dronen sker i samarbejde med Alexandra Instituttet og er støttet af AI Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum