Med 2027 kommer mørket: Whitechapel indtager Amager Bio med Burn Forever Tour 2027

9.3.2026 11:00:00 CET | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse

Del

Den 21. februar 2027 rammer Whitechapel Amager Bio med deres mest brutale materiale til dato. Med sig har de Sylosis som special guests samt 200 Stab Wounds og Tribal Gaze som support, og publikum kan forvente en aften, hvor tyngde, intensitet og rendyrket ekstrem metal er i centrum.

Artwork af Whitechapel 2026

Whitechapel står et sted i karrieren, hvor navnet i sig selv vækker respekt. Siden dannelsen i Knoxville, Tennessee i 2006 har bandet opbygget et af de stærkeste kataloger i moderne metal. Med den klassiske kerne bestående af Phil Bozeman, Ben Savage, Zach Householder, Alex Wade og Gabe Crisp, og med Brandon Zackey bag trommerne siden 2022, har de finpudset og forfinet deres udtryk gennem næsten to årtier.

Med deres seneste album ’Hymns in Dissonance’ skruer bandet op for alt det, der gør dem til en magtfaktor i genren. Ifølge guitarist Alex Wade var målet klart. De ville skrive deres tungeste album til dato. Ikke noget pænt. Ikke noget poleret. Riffs, tekster og stemning skulle være chokerende, truende og brutale.

På scenen er Whitechapel kendt for at levere med en fysisk og vokal intensitet, der mærkes i hele kroppen. Bozemans vokal spænder fra dybe growls til nybearbejdede, skærende highs, indspillet på bandets egne præmisser og med fokus på udvikling af hans karakteristiske skrig. Det er en ny tids fornemmelse med rødder i det klassiske udtryk.

Når Burn Forever Tour 2027 rammer Amager Bio den 21. februar, bliver det med et katalog, der spænder fra gennembrudsårene til det nyeste materiale. Med Sylosis som special guests og 200 Stab Wounds samt Tribal Gaze som support er scenen sat for en aften, hvor tyngden får frit løb.

 

BILLETINFORMATION

  • Billetpris: 300 kr. + 45 kr. billetgebyr
  • Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion

BILLETSALG

Begrænsninger

  • Max. 10 billetter pr. køb

 

OM WHITECHAPEL

Whitechapel er et amerikansk metalband fra Knoxville, Tennessee, dannet i 2006. Bandet har siden gennembruddet været blandt de mest markante navne i moderne ekstrem metal og er kendt for deres tunge riffs, tekniske præcision og Phil Bozemans karakteristiske vokal.

Med udgivelser som This Is Exile, A New Era of Corruption, The Valley og Kin har Whitechapel konstant udviklet deres lyd uden at miste tyngden. Deres seneste kapitel, Hymns in Dissonance, viser et band, der trækker på sine rødder i brutal og mørk metal og samtidig skaber nye fortællinger og nye nuancer i deres udtryk.

 

FØLG WHITECHAPEL HER:

Facebook | Instagram | YouTube

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Pressefoto af Whitechapel
Whitechapel
Alex Morgan
Download
Pressefoto af Sylosis
Sylosis
Download
Pressefoto af 200 Stab Wounds
200 Stab Wounds
Download
Pressefoto af Tribal Gaze
Tribal Gaze
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

ALISON MOYET ANNONCERER UK- OG EUROPATURNÉ MED SANGE FRA YAZOO SAMT NUMRE FRA HENDES SOLOALBUM ’THE MINUTES’ OG ’OTHER’9.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter udgivelsen af albummet ‘Key’ i 2024, som førte til en genopdagelse af hende solokatalog og sikrede hendes første Top 10-placering i 11 år, offentliggør Alison Moyet nu detaljerne om en helt særlig UK- og Europaturné, der indledes i september 2026. Turnéen vil udelukkende bestå af sange fra Yazoo-kataloget samt udvalgte numre fra hendes anmelderroste elektroniske soloalbum ’the minutes’ og ’Other’.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye