DON WEST SENDER DEN NYE SOUL-BØLGE INDOVER DR KONCERTHUSET - EN STEMME, DER FØLES SOM EN KLASSIKER FRA DAG ÉT
6.3.2026 12:00:00 CET | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
Den 5. juni 2026 kan publikum opleve australske DON WEST i Studie 2 i DR Koncerthuset. Det bliver en koncert, hvor tidløs soul, nærvær og rå vokal mødes i intime rammer.

Der er noget sjældent over DON WEST. En stemme, der føles som en klassiker fra første tone. En falset, der graver sig lige ind i hjertet. Og en lyd, der trækker tråde til soulens storhedstid, men står knivskarpt i nutiden.
Med rødder i arven fra Marvin Gaye og Curtis Mayfield, og samme varme sensibilitet som nutidige soulfornyere, har DON WEST på kort tid placeret sig centralt i den internationale soul-renæssance. Hans debut-EP fra 2024 skabte markant opmærksomhed med numre som ‘Small Change’ og ‘Friends’, og i 2025 fulgte han op med singlerne ‘Send It Back’, ‘Julia’ og ‘Give Me All Your Love’, der yderligere udbyggede hans voksende publikum.
Men det er live, det for alvor sker.
Efter en udsolgt europæisk debutturné og endnu en udsolgt tour i hjemlandet Australien har DON WEST bevist, at hans musik er skabt til scenen. Her får sangene en ekstra dimension – mere nerve, mere sved, mere intensitet. I Studie 2 i DR Koncerthuset bliver rammerne ideelle til at opleve detaljerne i hans stemme, dynamikken i bandet og den særlige forbindelse, han skaber med sit publikum.
Med debutalbummet Give Me All Your Love, der udkom den 14. november 2025, og en global turné i fuld bevægelse, står DON WEST midt i sit internationale gennembrud.
Oplev DON WEST live d. 5. Juni 2026 i DR Koncerthuset, Studie 2.
BILLETINFORMATION
- Billetpris/gebyr: 265 kr. (40). Dertil lægges et ordregebyr på 10 kr. pr. transaktion.
- Billetsalg starter fredag 6. marts kl. 12:00 via livenation.dk
- Begrænsning på 10 billetter pr. køb.
OM DON WEST
DON WEST er en australsk soulartist, der forener klassisk, Motown-inspireret lyd med en moderne tilgang til sangskrivning og produktion. Inspireret af navne som Marvin Gaye og Curtis Mayfield samt nutidige soulkunstnere har han markeret sig som en central del af den internationale soul-renæssance.
FØLG DON WEST HER:
Nøgleord
Kontakter
PresseLive Nation
presse@livenation.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Benjamin Hav inviterer hele Danmark til folkefest i Parken i 202714.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Benjamin Hav og Familien har de seneste år brudt rammerne for, hvad en koncert er. Lørdag den 3. juli 2027 løfter de endnu en gang barren for galskaben og inviterer Danmark til en kæmpe folkefest på landets nationalstadion. Koncerten bliver Benjamin Hav & Familiens største til dato og markerer en ny milepæl for et af landets stærkeste og mest originale livenavne. Billetsalget starter fredag kl. 10.00!
Liam St. John på Hotel Cecil i 2026!13.4.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev sammensmeltende soul, country og rock med Liam St. John på Hotel Cecil den 15. juni 2026!
Fra Dublin til Pumpehuset: The Scratch spiller 9. December13.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det irske firemandsband The Scratch spiller i Pumpehuset den 9. december 2026. Med deres særlige blanding af akustisk og elektrisk lyd, folk og metal, og et ry for intense livekoncerter, er der lagt op til en aften, hvor alt kan ske. Med sig har fantastisk DUG som support!
NOAH KAHAN: THE GREAT DIVIDE TOUR I ROYAL ARENA LØRDAG 28. NOVEMBER 20269.4.2026 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
NOAH KAHAN ANNONCERER THE GREAT DIVIDE WORLD TOUR med internationale datoer i Australien, New Zealand, Storbritannien og Europa til efteråret
OPLEV CHARLOTTE WESSELS & THE OBSESSION I PUMPEHUSET I 20278.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. februar 2027 spiller Charlotte Wessels i Pumpehuset sammen med sit band The Obsession. Med ny musik på vej og et stærkt bagkatalog inviterer hun til en koncert, hvor personlige fortællinger og stærke sange er i centrum. Melissa Bonny åbner aftenen som special guest.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum