Michael Kjerkegaard fortsætter som forperson for Økologisk Landsforening
6.3.2026 16:28:14 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
For kort tid siden blev Michael Kjerkegaard genvalgt som forperson for Økologisk Landsforening. Det skete på foreningens generalforsamling.

Michael Kjerkegaard kan se frem til endnu to år i spidsen for Økologisk Landsforenings bestyrelse. Her til eftermiddag blev han på foreningens generalforsamling genvalgt for endnu en periode. Han blev valgt uden modkandidater.
”Det er en stor tillidserklæring, at medlemmerne ønsker, at jeg fortsætter som forperson for Økologisk Landsforening. Da jeg blev valgt for to år siden, var det med en udtalt ambition om at forene vores brede medlemsskare. Det er en blivende opgave, som vi er i gang med at føre ud i livet gennem foreningens strategi. Det arbejde fortsætter de kommende år. Jeg takker for den tillid, som medlemmerne har vist mig, og jeg vil gøre mit bedste for at leve op til det ved at sikre, at vi får mere og bedre økologi de kommende år,” siger Michael Kjerkegaard.
Michael Kjerkegaard har gennem mange år været en central figur i foreningens arbejde og har stået i spidsen for foreningens bestyrelse siden 2024. Han fortsætter nu arbejdet for at styrke økologien i Danmark.
”Vi har en målsætning om, at 25 % af det danske fødevareforbrug og landbrugsareal er økologisk i 2030. For at nå det mål har vi brug for at gøre det økologiske fællesskab større. Vi skal have flere medlemmer og lave flere partnerskaber med organisationer, detailkæder og virksomheder, der har de samme værdier som os. Kun sådan styrker vi vores synlighed og politiske gennemslagskraft, så vi kan skabe den forandring, vi ønsker os,” siger Michael Kjerkegaard og slår fast:
”Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet om økologien med resten af bestyrelsen, foreningens repræsentantskab, vores aktive medlemmer og dygtige medarbejdere. Sammen gør vi et stykke arbejde, der er vigtigt for økologien og for Danmark.”
Årets generalforsamling blev holdt på Comwell Bygholm Park i Horsens.
Ud over valget af forperson har generalforsamlingen i dag valgt de sidste tre medlemmer af foreningens repræsentantskab. Konstitueringen af bestyrelse og repræsentantskab sker senere i eftermiddag og i aften.
OM MICHAEL KJERKEGAARD:
Alder: 60 år.
Uddannelse: Landmand.
Arbejde: Har drevet gården Eskelyst i Vejle Ådal siden 1994.
Andre tillidsposter: Bestyrelsesmedlem og næstforperson for Økologisk Landsforening.
Næstforperson for Økologisk Landsforenings Kød- og naturgræsserudvalg.
Formand for Foreningen for Holistisk Planlagt Afgræsning (HOPLA).
Medlem af EWIIs repræsentantskab i Vejle Kredsen.
Hub Leader for den danske Hub HOLD, under Savory Institute.
Kontakter
Simon Møbjerg SørensenPresseansvarlig
Tlf:2542 9310sms@okologi.dkMichael Kjerkegaard
Tlf:2190 0895mkj@okologi.dkOm Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Finanslovsforslaget mangler investeringer, der matcher økologiske ambitioner9.10.2026 09:42:41 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til finanslovsforslaget 2027.
10 organisationer lægger an til opgør med passiv EU-støtte til landbruget5.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny model for fremtidens landbrugsstøtte ser nu dagens lys. 10 organisationer foreslår at fordele EU’s landbrugsstøtte ud fra hensyn til klima, drikkevand, vandmiljø, natur og dyrevelfærd. Derved kan prisstrukturen ændres, så der bliver et marked for de mest bæredygtige fødevarer.
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum