Blodprøve kan måske forudsige epilepsi efter hovedtraume
6.3.2026 09:49:33 CET | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Forskere på Aarhus Universitet har fundet ud af, at proteinet S100B, som allerede måles rutinemæssigt på skadestuer, potentielt kan bruges til at identificere patienter med øget risiko for at udvikle epilepsi efter en hovedskade.

Hvert år bliver tusindvis af danskere behandlet på skadestuen efter et slag mod hovedet.
Langt de fleste kommer sig uden varige mén, men en mindre gruppe udvikler epilepsi i månederne eller årene efter ulykken.
Indtil nu har lægerne kun haft begrænset viden om, hvem der er i særlig risiko.
Men nu viser et nyt danske studie, at en almindelig blodprøve, som allerede tages rutinemæssigt på mange skadestuer, muligvis kan hjælpe med at identificere de mest udsatte patienter.
”Vores studie tyder på, at S100B-niveauet hos personer med hovedtraume kan bruges til at vurdere, hvem der er i særlig risiko for at udvikle epilepsi,” siger postdoc Kasper Lolk fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der står bag studiet.
Studiet omfatter over 10.000 danskere, der fik målt proteinet S100B i blodet efter en hovedskade i perioden 2013 til 2022.
Særligt relevant ved synlige hjerneskader
S100B er et protein, der frigives fra hjerneceller ved en skade. På danske skadestuer bruges målingen allerede til at vurdere, om patienter med lettere hovedskader har brug for en CT-skanning.
Forskerne fandt, at forhøjede S100B-værdier var forbundet med en øget risiko for epilepsi, men kun hos patienter, der også havde påviselige læsioner i hjernen.
I denne gruppe havde patienter med høje S100B-værdier op til 21 procent risiko for at udvikle epilepsi inden for fem år.
”S100B-niveauet korrelerer med sværhedsgraden af traumatisk hjerneskade, som samtidig er den vigtigste risikofaktor for posttraumatisk epilepsi. Derfor er det ikke uventet, at sammenhængen især ses hos patienter med påviselige hjernelæsioner,” forklarer Jakob Christensen, der er klinisk professor i epilepsi på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Eksisterende sygdomme øger sårbarheden
Studiet viste også, at patienter med visse eksisterende sygdomme havde særlig høj risiko.
Det gjaldt især personer med karsygdomme i hjernen og alkoholmisbrug.
”Vores studie peger på, at eksisterende sygdomme kan gøre hjernen mere sårbar over for konsekvenserne af hovedtraume. Karsygdomme og alkoholmisbrug kan begge øge risikoen for blødning efter hovedtraume, og netop hjerneblødning er forbundet med en markant forhøjet risiko for efterfølgende epilepsi,” siger Jakob Christensen.
Behov for flere studier
Forskerne understreger, at der er behov for yderligere forskning, før S100B kan tages i brug for prognostisk værktøj i klinikken.
Blandt andet mangler mere præcis information om omfanget af skade på hjernen og tidspunktet for blodprøvetagning. Desuden skal resultaterne bekræftes i andre studier.
”På kort sigt er der behov for yderligere studier, der undersøger betydningen af S100B mere detaljeret. På længere sigt er håbet, at denne viden kan bruges til at forebygge udviklingen af epilepsi hos personer, der har slået hovedet,” siger Kasper Lolk.
Bag om forskningsresultatet
- Studietype: Prospektivt, register-baseret kohortestudie
- Samarbejdspartnere: Institutionen för neurovetenskap och fysiologi, Göteborgs universitet, Göteborg; Neurosjukvården, Sahlgrenska Universitetssjukhuset, Göteborg
- Ekstern finansiering: Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden.
- Eventuel interessekonflikt: Jakob Christensen har modtaget honorarer for deltagelse i videnskabeligt rådgivningsudvalg samt foredragsvirksomhed for UCB Nordic og Eisai og har modtaget rejsestøtte fra UCB Nordic.
- Link til videnskabelig artikel: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/epi.70049?af=R
Nøgleord
Kontakter
Jakob BinderupJournalistFaculty of Health, Aarhus Universitet
Tlf:93508524jbic@au.dkKasper LolkPostdocAarhus Universitet, Institut for Folkesundhed - Center for Registerforskning
Tlf:87166296lolk.ncrr@au.dkHealth er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Et kaskelothjerte? Vi starter bilen med det samme6.3.2026 14:45:45 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet kører gerne til en strand i Nordjylland og skærer hjertet ud af en død, strandet hval.
Forskere finder ny vej til at bremse arvævsdannelse ved sjælden sygdom6.3.2026 10:21:26 CET | Pressemeddelelse
Et molekyle, der normalt bruges til at bekæmpe kræft, kan vise sig at være nøglen til at standse en sygdom, der langsomt forvandler kroppens indre organer til stift arvæv.
Frysebehandling kan være en gamechanger for patienter med tidlig nyrekræft5.3.2026 10:13:09 CET | Pressemeddelelse
I dag behandler vi oftest små nyrekræftknuder med en mindre operation, hvor hele eller dele af nyren bliver fjernet. Men de små tumorer kan i mange tilfælde behandles med målrettet frysebehandling, som destruerer kræftcellerne.
Samler ti års forskning: Nyt studie forklarer, hvorfor børn går tidligere i puberteten26.2.2026 11:02:58 CET | Pressemeddelelse
En ny oversigtsartikel samler mere end ti års forskning, som har identificeret flere forhold under graviditeten og i barndommen, der ser ud til at kunne fremrykke tidspunktet for puberteten.
Alkohol forklarer de fleste mistænkte drugging-sager19.2.2026 08:11:59 CET | Pressemeddelelse
Den første danske opgørelse af anmeldte drugging-sager viser, at mange episoder kan forklares ved alkoholindtag alene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum