7-Eleven Danmark

Han gør medarbejdere til ledere – nu kåres han som Årets Købmand i 7-Eleven

5.3.2026 13:39:19 CET | 7-Eleven Danmark | Pressemeddelelse

Del

Michael Klausholm-Jensen, der driver 7-Eleven på Regionshospitalerne Viborg og Gødstrup, modtog prisen som Årets Købmand på kædens årlige Rigsmøde for sit arbejde med at udvikle medarbejdere og skabe stærke resultater.

Da 7-Eleven samlede købmænd fra hele landet til det årlige Rigsmøde, var det en købmand fra Vejle, der kunne gå på scenen og modtage den største hæder. Michael Klausholm-Jensen, som driver 7-Eleven-butikkerne på hospitalerne i Viborg og Gødstrup, blev kåret som Årets Købmand.

For Michael selv fyldte tanken om medarbejderne dog mere end selve titlen:

”Det er jo en kæmpe ære. Men for mig er det en anerkendelse af holdet og den indsats, de har gjort, mere end det er en individuel pris. Det her er noget, vi har vundet sammen,” siger Michael Klausholm-Jensen.

Fra medarbejder til leder

I motivationen blev Michael fremhævet for sin evne til at sætte det rigtige hold og skabe en kultur, hvor medarbejdere udvikler sig og tager ansvar.

”Min filosofi er, at bundlinjen nok skal komme, hvis man udvikler menneskerne. Det handler om anerkendelse og om at få folk til at tro på, at de kan,” fortæller han.

Den tilgang har sat konkrete spor. En medarbejder, der begyndte som nattevagt efter at have droppet sin uddannelse og været usikker på sin retning, er i dag butikschef. Hun har taget lederuddannelser og driver nu en butik, der - på grund af hende - kører med overskud. Opgaver, hun tidligere veg tilbage for, håndterer hun i dag selvsikkert og uproblematisk. 

For Michael er netop dét de vigtigste resultater: ”Det at se mennesker vokse ind i nye roller og udvikle sig – det er min motivation i jobbet,” siger han.

Mere end en butik

Den måde at arbejde med mennesker på rækker ud over den daglige drift.

Hospitalsbutikkerne i Viborg og Gødstrup er for mange et pusterum i en presset situation. Det mærker medarbejderne hver dag – og det præger den måde, de møder kunderne på.

For Michael stopper engagementet ikke ved butikkens dør. Som eksempel arrangerer han og familien juleaktiviteter i butikkerne, hvor en julemand kigger forbi, og Michaels egne børn deler godteposer ud til indlagte børn. Det er blevet en fast tradition i juledagene, og en, der er vokset ud af samme tanke om fællesskab og generøsitet, som præger hverdagen i butikkerne.

Et forbillede i kæden

Hos 7-Eleven fremhæves Michael som et eksempel på moderne købmandskab, hvor stærk drift går hånd i hånd med tydelig ledelse og lokalt engagement.

”Når vi skaber stærke resultater og samtidig udvikler mennesker, viser det, hvad vi kan i 7-Eleven. Michael er et forbillede for det moderne købmandskab,” siger Jesper Østergaard, administrerende direktør i 7-Eleven Danmark, og fortsætter:

”7-Eleven er bygget på selvstændige købmænd, der driver deres egne butikker og udvikler deres egne hold. Kåringen af Årets Købmand er en anerkendelse af det lokale lederskab, som er en central del af kædens styrke – og som hver dag omsættes til resultater i butikkerne landet over.”

Rigsmødet blev afholdt med deltagelse af købmænd, butikschefer og ledelse fra hele landet, hvor faglige indlæg, strategi og fællesskab dannede rammen om årets vigtigste samling i 7-Eleven.

Kontakter

Billeder

Om 7-Eleven

  • 7-Elevens købmænd er selvstændige og driver selv deres butikker som franchisetagere. Købmændene på togstationerne er ansat af DSB.
  • 7-Eleven Danmark drives af Reitan Convenience Danmark.
  • Reitan Convenience Danmark er en del af Reitan Retail, som tilsammen udgøres af bl.a. Rema 1000 og Uno-X Mobility.
  • 7-Eleven er en del af den norske familieejede Reitangruppen, hvis overordnede vision er at blive kendt som det mest værdidrevne selskab. Reitan er til stede i syv lande i Norden og Baltikum og omfatter tre forretningsområder: Reitan Retail, Reitan Ejendomme og Reitan Kapital.

Følg pressemeddelelser fra 7-Eleven Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 7-Eleven Danmark

7-Eleven åbner på Aalborgs nye supersygehus26.1.2026 11:07:18 CET | Pressemeddelelse

7-Eleven udvider sin tilstedeværelse i Aalborg med en hospitalsbutik på det nyopførte supersygehus. Med åbningen på Aalborg Universitetshospital i Gistrup er 7-Eleven nu repræsenteret på 10 hospitaler i Danmark. I spidsen for den nye butik står den erfarne og lokale købmand Kai Mandrup. Sammen med sin hustru, Susie Mandrup, der bliver butikschef, glæder de sig til at gøre butikken til et centralt samlingspunkt – både som et sted, hvor man hurtigt kan finde det nødvendige, og som et lille pusterum på hospitalet.

Reitan Convenience lancerer nyt innovationsprogram for at skabe mere bæredygtige løsninger i convenience-branchen18.6.2025 09:57:03 CEST | Pressemeddelelse

Reitan Convenience lancerer et nyt innovationsprogram, Convenience Growth Camp, som samler udvalgte medarbejdere fra syv lande og et internationalt panel af eksperter. Sammen skal de udvikle løsninger på nogle af convenience-branchens største udfordringer – særligt med fokus på bæredygtig vækst. To af de udvalgte er Anders Fiskbæk Kragh og Tania Hartmann Jacobsen fra Reitan Convenience Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye