Akademikerne

Akademikerne: Stærkt, modigt og rigtigt med lempeligere pensionsalder

5.3.2026 13:30:19 CET | Akademikerne | Pressemeddelelse

Del

Akademikernes formand bakker op om tiltrængt opgør med den automatisk stigende folkepensionsalder, som i dag stiger hurtigere end levealderen. Det var det afgørende i Akademikernes pensionsudspil fra sidste efterår. Socialdemokratiets udspil skaber en række mere rimelige og realistiske balancer, som ikke mindst kommer de unge generationer til gode, så de ikke bliver de store tabere i pensionsdebatten.

Akademikernes formand Tomas Kepler siger:

Det er dejligt, at vi nu kender udspillet og kan få en tiltrængt debat og har noget konkret at forholde os til. Vi var på vej ind i det absurde med en stigning i pensionsalderen, der simpelthen løber fra stigningen i levealderen. Og som oveni rammer de unge ekstra hårdt.

Det er stærkt, modigt og rigtigt, at Socialdemokratiet nu lægger op til et opgør med de automatiske stigninger i pensionsalderen. Og vi kan kun bakke op om, at de har valgt den model, Pensionskommissionen også anbefalede. Det er vi svært tilfredse med. Det er en god dag for ’pensionsdanmark.’ Vi glæder os til debatten.”

Udspillet lægger op til at forbedre Arne-pensionen.

Tomas Kepler udtaler:

Vi synes i udgangspunktet, at det er helt rimeligt, at hvis man er fysisk nedslidt, så skal det også være muligt at gå fra tidligere. Og hvis man har et fysisk hårdt arbejde, er der selvfølgelig andre grænser for, hvad man kan holde til, når man bliver ældre. På sigt arbejder vi for – og drømmer om – at den psykiske nedslidning, der kun stiger og stiger i omfang, også for alvor får politikernes opmærksomhed. Så sent som i dag har vi fået nye tal fra Danskernes Sundhed, der viser, at hver fjerde beskæftigede dansker scorer højt på stressskalaen. Det er en stigning på 13 pct. siden 2021.”

For at finansiere forbedringen af Arne-pension vil Socialdemokratiet nedsætte en ekspertgruppe, der skal finde finansiering på 2 mia. kr. Ekspertgruppen skal bl.a. se på fradragsregler for indbetalinger til arbejdsmarkedspension.

Tomas Kepler udtaler:

Jeg mener, at der i forhold til finansieringsdelen er behov for at se på, hvordan vi får flere seniorer i beskæftigelse. I dag er det kun 41 pct., der er i arbejde, når de rammer folkepensionsalderen. Hvis vi kan få hævet det tal, vil der selvfølgelig komme flere penge i statskassen. Vi foreslår derfor, at den ekspertgruppe, som Socialdemokratiet vil nedsætte, får udvidet sit kommissorium, så der er fokus på tiltag, der kan øge seniorers beskæftigelse.”

Pressekontakt

Tomas Kepler, Akademikernes formand, tlf. 31 42 81 20

Casper Steen Pedersen, Pressekontakt, tlf. 20 25 89 64

www.akademikerne.dk

Om Akademikerne

Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.

Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.

Følg pressemeddelelser fra Akademikerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Akademikerne

OK-forlig for 43.000 akademikere i regionerne4.3.2026 16:15:04 CET | Pressemeddelelse

Hovedorganisationen Akademikerne har i dag indgået et 3-årigt forlig på det regionale område. Forliget forbedrer reallønnen og indeholder derudover en ny Fritvalgsordning, en familiepakke, der skal gøre det slut med ”Panodil-børn”, samt stressforebyggende tiltag for de ca. 43.000 akademisk ansatte i regionerne. Akademikernes formand, Tomas Kepler, glæder sig over en økonomisk ramme, der sikrer generelle lønstigninger på 6,27 pct. og et gennembrudsforlig på fleksibilitet og stress.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye