DHL Stafetten København slår ny rekord: Virksomheder vælger det sunde fællesskab til
5.3.2026 10:40:51 CET | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse
DHL Stafetten København fylder 45 år i 2026 – og interessen fra danske arbejdspladser har aldrig været større.

4000 tilmeldinger i timen. Billetsalget til DHL Stafetten København fik den 3. marts 2026 den hurtigste start nogensinde.
Siden 1981 har DHL Stafetten København udviklet sig til et af verdens største motionsevents og Danmarks største firmafest.
Og selvom der fortsat er næsten et halvt år til, at Fælledparken fra den 24.–28. august igen danner rammen om løb, Walk og fællesskab, blev mere end 60 % af alle hold solgt kort tid efter salgsstart.
”Vi har aldrig oplevet så stor interesse så tidligt. Det er tydeligt, at arbejdspladser i stigende grad investerer i det sunde fællesskab, der opstår, når kolleger mødes om at løbe, gå eller heppe i Fælledparken. Det forpligter! Vi glæder os til igen at skabe en ramme for de hyggelige stunder og sjove oplevelser, som virksomhederne tager med sig fra DHL Stafetten – oplevelser og sammenhold, der bliver hængende længe efter, at de har forladt Fælledparken,” siger Lars Nissen, eventchef i Sparta Atletik & Løb.
Fællesskabet står tydeligt frem til stafetten
Allerede få timer inde i billetsalget havde mere end tusind arbejdspladser sikret sig en plads til det, der for mange deltagere er årets sommerfest og et af årets sociale højdepunkter.
En af de virksomheder, der igen i år deltager, er FUJIFILM Biotechnologies, hvor DHL Stafetten er blevet en fast tradition.
“DHL Stafetten København er et godt billede på vores kultur. Vi er næsten 2.000 medarbejdere, og til DHL Stafetten mærker vi tydeligt fællesskabet på tværs af afdelinger. Over 300 kolleger deltager, og endnu flere står klar som heppekor. Vi mødes, har det sjovt og bakker hinanden op. Det er den slags arrangementer, der styrker relationerne og gør os stærkere sammen – også når hverdagen kalder,” siger Maria Eilsø, People & Culture, FUJIFILM Biotechnologies.
For alle – uanset tempo
Sidste år deltog mere end 2.000 arbejdspladser i DHL Stafetten København. Eventet er non-profit og åbent for alle, der kan samle et hold på fem personer – uanset tempo, ambitionsniveau eller om man vælger at løbe eller gå. Hver deltager gennemfører 5 km.
Fakta
- Sparta Atletik & Løb afviklede stafetten i København første gang i 1981 med ca. 700 deltagere.
- Da transport- og logistikvirksomheden DHL blev hovedsponsor i 1991, fik løbet navnet DHL Stafetten København.
- I 2025 blev DHL Stafetten København udsolgt med 160.000 deltagere fordelt på 32.000 hold. Der er også plads til 160.000 deltagere i 2026.
- DHL Stafetten København er non-profit. Overskuddet går til Spartas arbejde med at udvikle løbeevents og sikre gode rammer for børn, unge og voksne i foreningen.
- Eventet er det største motionsevent af sin art i verden og en fejring af den korte afstand mellem medarbejdere og ledere, som er særegen for dansk arbejdskultur.
Nøgleord
Kontakter
Jeanette Grøn NielsenKommunikationskonsulentDHL Stafetten Kbh
Tlf:3028 6874jeni@sparta.dkBilleder
Links
Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med over 2.600 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som Copenhagen Half Marathon, Copenhagen Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til internationalt eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Løbere med demens træner op til VM4.3.2026 08:29:00 CET | Pressemeddelelse
Et gratis løbehold skal fremme fysisk aktivitet for mennesker med demens og sende 15 deltagere direkte ind i folkefesten ved verdensmesterskaberne i København i år.
Copenhagen Marathon becomes part of a new European marathon series25.2.2026 19:45:00 CET | Pressemeddelelse
Eight iconic marathons. One new series. Copenhagen Marathon joins forces with seven other marathons in a new series that takes participants on running experiences across Europe.
Copenhagen Marathon bliver del af ny europæisk maratonserie25.2.2026 19:40:00 CET | Pressemeddelelse
Otte ikoniske maratonløb. Én ny serie. Copenhagen Marathon går sammen med syv andre maratonløb i en ny serie, der sender deltagerne ud på løbeoplevelser på tværs af hele Europa.
World Championships in Copenhagen aim to get Denmark on the run4.2.2026 14:10:00 CET | Pressemeddelelse
When the World Championships in the half marathon, 5K, and One Mile come to Copenhagen in September, it’s not just about elite athletes and medals. The partners behind the championship are now launching an activation initiative with the ambition of getting more Danes – including vulnerable citizens – out running before, during, and after the World Championships.
VM-løbefest i København skal mærkes i hele Danmark4.2.2026 14:02:00 CET | Pressemeddelelse
Når VM i halvmaraton, 5 km og One Mile kommer til København i september, handler det ikke kun om elite og medaljer. Partnerne bag mesterskabet lancerer nu en aktiveringsindsats, med ambition om at få flere danskere – heriblandt udsatte borgere – ud at løbe både før, under og efter VM
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



