Sundhedsrådene skal løfte danskernes sundhed

5.3.2026 06:30:44 CET | Danske Regioner | Pressemeddelelse

Del

Færre ryger og færre drikker over 10 genstande ugentligt, men niveauet er stadig foruroligende højt.

Færre ryger og færre drikker over 10 genstande ugentligt, men niveauet er stadig foruroligende højt. Flere er langvarigt syge, og selv om vi lever længere, så får vi ikke flere sunde leveår.

Det er blandt konklusionerne efter et nyt stort helbredstjek, som danskerne selv har bidraget til.

Flere end 135.000 danskere har svaret på, hvordan de har det i den nye store undersøgelse, ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2025”.

135.293 svar kan bruges i sundhedsrådene
- Svarene er meget værdifulde, siger næstformand i Danske Regioner, Mads Duedahl.
- Undersøgelsen kan i høj grad bruges af landets 17 nye sundhedsråd til at sætte ind med forebyggelse.  Sundhedsprofilen viser, hvor der er behov – både generelt  og helt lokalt - og undersøgelsen er derfor et vigtigt bidrag til arbejdet i rådene, lyder det fra næstformand i Danske Regioner, Mads Duedahl.  

For der er behov for indsatser, pointerer han. Også selv om der er fremgang på udvalgte områder - fx med mindre tobaks- og alkoholforbrug -  efter at bl.a. regionerne i mange år har efterlyst nogle af de stramninger, der nu er indført. 
Undersøgelsen viser også, at halvdelen af danskerne bevæger sig mindre end anbefalet af WHO, selv om mange ønsker sundere vaner. Og næsten hver femte dansker er stadig er svært overvægtig. 

Gennemgående er den sociale og geografiske ulighed i sundhed stor.
- Danskere uden arbejde og med kort uddannelse har væsentligt dårligere helbred end andre, så sundhedsrådene får også en vigtig rolle i at opnå større lighed i sundhed. Deres styrke består bl.a. i, at politikere fra regioner og kommuner udpeger og handler på de sundhedsudfordringer, som befolkningen har i netop deres del af landet, siger Mads Duedahl.  

Behov for en sundhedslov i nær fremtid 
Arbejdet med de udfordringer, som sundhedsprofilen peger på, kan også styrkes med en ny folkesundhedslov.  

- Danske Regioner ønsker, at vi får en folkesundhedslov med nationale mål. En lov, som forpligter både stat, regioner og kommuner til at styrke forebyggelsen pointerer Mads Duedahl. 

Sundhedsprofilen har også taget temperaturen på vores mentale trivsel. 
- Jeg er bekymret over, at mange unge fortsat mistrives, siger Mads Duedahl og tilføjer:
- Regionerne vil styrke samarbejdet om mental sundhed bl.a. i sundhedsrådene, og i psykiatrien vil vi bidrage aktivt til tidlige og let tilgængelige indsatser. Mistrivsel i ungdommen øger risikoen for psykisk sygdom, frafald fra uddannelse og dårligere helbred senere i livet. 

- Med de nye muligheder - som sundhedsråd og en folkesundhedslov - er regionerne klar til at bidrage til det vigtige arbejde, der skal til for at indfri de politiske ambitioner. For det vigtige er, at danskerne kan få flere sunde leveår i fremtiden, fastslår Mads Duedahl fra Danske Regioner.  


Eksempler på sundhedsdata i Sundhedsprofilen 2025:
•    10,5 pct. ryger dagligt (2010: 20,9/2021: 13,9)
•    38, 3 pct. har én eller flere langvarige sygdomme (2010: 33,4/2025: 36,2)
•    51,5 pct. opfylder ikke WHO’s anbefalinger om fysisk aktivitet (2021: 58,3)
•    16,3 pct. har søvnproblemer (2010: 10,2/2021: 15,0)
•    14,4 pct. drikker over 10 genstande/uge (2010: 24,6/2021: 15,7)  
•    18,5 pct. har svær overvægt (2010: 13,6/2021: 18,5)
•    29,5 pct. har et højt stressniveau (2010:21,0/2021: 29,1)
•    7,4 pct. har været meget generet af depression/tristhed de seneste to uger  (2010: 5,6/2025: 8,3) ) 

FAKTA OM SUNDHEDSPROFILEN 2025:
135.293 borgere over 16 år har medvirket i Sundhedsprofilen 2025

Siden 2010 har danskerne fem gange i sundhedsprofilerne svaret på spørgsmål om, hvordan de  vurderer deres sundhedstilstand 

Sundhedsprofilen er lavet af landets fem regioner, Statens Institut for Folkesundhed, SDU og Sundhedsstyrelsen

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner

Historisk fælles overenskomst på lægeområdet sikrer markant lønløft, nye karriereveje og nye arbejdstidsregler4.3.2026 16:18:55 CET | Pressemeddelelse

Generelle lønstigninger på 6,27 procent, en ambitiøs familiepakke og en ny fælles overenskomst for speciallæger og overlæger. Det er nogle af resultaterne i aftalen mellem Yngre Læger, Overlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Aftalen sikrer et solidt fundament for at fremtidssikre lægelige arbejdsvilkår, der derved også tilpasses fremtidens sundhedsvæsen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye