Danske Fysioterapeuter

Smerter sender danskerne hjem fra arbejde - Alliance kræver politisk handling

5.3.2026 06:54:30 CET | Danske Fysioterapeuter | Pressemeddelelse

Del

Nye tal fra Sundhedsprofilen 2025 fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) viser fortsatte problemer med sygdomme og lidelser i muskler og skelet. I den politiske debat, hvor mangel på arbejdskraft og stigende pensionsalder er på dagsordenen, er det helt klart, at vi som samfund skal handle på udfordringerne, som hvert år koster 22.000 årsværk og et produktionstab på 58 mia. kr. årligt. Derfor må det være en høj prioritet for en kommende regering at handle, siger alliance som består af Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Gigtforeningen, Forsikring & Pension og FOA.

Enorme omkostninger og konsekvenser

Sundhedsprofilen bekræfter den tendens vi kender: At alt for mange danskere fortsat plages af gigt og smerter i muskler og led. Konsekvensen er et massivt langtidssygefravær, som koster arbejdspladser og tabt produktion. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed (SIF) koster det mere end 58 mia. kr. om året, og alene i langtidssygefravær, mister vi årligt 22.000 årsværk på grund af muskelskelet smerter. Det er rigtig mange, og særligt i en tid hvor vi mangler arbejdskraft. Samtidig presser det sundhedsvæsnet med mange kontakter.

Siden 2001 er andelen af voksne, som har været meget generet af smerter i skulder, nakke, knæ, hofter eller lænd og ryg steget konstant, så det nu er mere end halvdelen af voksne danskere, som har været generet af disse muskelskelet smerter. Hver sjette voksne dansker er endda meget generet af disse smerter, og den udvikling fortsætter. Det er altså en stor del af befolkningen som berøres, og det har konsekvenser.

Konkret viser Sundhedsprofilen:

Tabel: Andel, der har været meget eller lidt generet af smerter og ubehag i muskler og led inden for de seneste 14 dage, 2025. Procent

Meget generet

Lidt generet

I alt

Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led

18,4

42,3

60,7

Smerter eller ubehag i lænd og ryg

16,3

39,7

55,9

Smerter eller ubehag i skulder og nakke

14,8

39,6

54,5

Den Nationale Sundhedsprofil,2025

Ulighed og manglende fysisk aktivitet

Sundhedsprofilen viser desuden en markant social ulighed indenfor muskelskelet lidelser. De med de lange uddannelser oplever i langt mindre grad smerter, end de med længere uddannelser. Og de stillinger, som samfundet mangler arbejdskraft til, er i høj grad også job, som typisk besættes af mennesker med en kortere uddannelse.

Det er stadig mindre end halvdelen af danskerne, der lever op til anbefalingerne om fysisk aktivitet. Det er i sig selv en risikofaktor for udviklingen af smerter.

Overset folkesygdom – det kræver handling

Mange af de store folkesygdomme, som mange dør af, har egne handlingsplaner og får stor politisk og samfundsøkonomisk opmærksomhed. Det er godt og vigtigt. Men lidelser og sygdomme i muskler og skelet er i dén grad en folkesygdom med enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Udfordringer vi som samfund ikke har råd til ikke at gøre noget ved, hvis vi skal sikre os tilstrækkelig arbejdskraft i fremtiden.

Desværre fylder problemstillingen omkring lidelser i muskler og skelet ikke meget i den offentlige sundhedsprioritering. Derfor kræver vi som bred alliance af aktører nu handling. Vi håber at den kommende regering vil prioritere muskelskeletområdet som det næste store sundhedspolitiske projekt og lave en sammenhængende handlingsplan for muskelskelet-området.

Indhold i kommende handleplan

Vi er glade for, at der kommer en kronikerpakke for lænderygsmerter, men det er desværre kun en lille del af det samlede problem, det løser.

Vi mener, at en ny handleplan skal indeholde:

Forebyggelse

Vi skal forebygge, at så mange udvikler muskelskelet smerter så tidligt. Her er behov for at lave stærke alliancer med civilsamfundet, med erhvervslivet og kommunerne, både i forhold til at få flere til at deltage i fritidsaktiviteter, men også for at støtte, at flere laver fysisk aktivitet på arbejdspladserne og ungdomsuddannelserne. Og så skal kommunerne have en langsigtet plan for at indrette deres byrum, så flest muligt kan vælge en aktiv transportform inde i byerne.

Tidlig indsats

Det er vigtigt, at mennesker med generende smerter gennem længere tid får den rette hjælp til at opretholde en hverdag. Derfor er det vigtigt at sætte tidligt ind med rette hjælp. Indsatsen kan variere fra information, til vejledning og til egentlig behandling hos fx fysioterapeut eller ergoterapeut  En tidlig indsats vil være en investering, som kan betale sig på bundlinjen, så tusindvis af danskere ikke skal trække sig fra arbejdsmarkedet for i stedet at leve et liv med smerter. Det skal en handleplan tage hånd om.

Nøgleord

Kontakter

Om Danske Fysioterapeuter

Danske Fysioterapeuter er fag- og interesseforening for 16.000 fysioterapeuter og fysioterapeutstuderende. Medlemmerne er ansat på sygehuse, plejehjem, kommuner, private virksomheder mv. og selvstændige med egen klinik eller indlejere på klinik. 

Følg pressemeddelelser fra Danske Fysioterapeuter

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Fysioterapeuter

Danske Fysioterapeuter: Differentieret moms på træning kan reducere negative konsekvenser27.11.2025 15:22:20 CET | Pressemeddelelse

EU-dommen, som fra årsskiftet lægger moms på træning, er en katastrofe. Derfor foreslår Danske Fysioterapeuter, Skatteministeren og Folketingets Sundhedsudvalg at se til andre EU-lande, som har indført en differentieret moms på træning. Det vil måske kunne reducere de åbenlyst negative konsekvenser, det vil have for folkesundheden, at der bliver lagt moms på træning.

Jeanette Præstegaard fortsætter som formand for Danske Fysioterapeuter5.8.2025 11:09:31 CEST | Pressemeddelelse

Den siddende formand for Danske Fysioterapeuter, Jeanette Præstegaard, ser frem til at kunne fortsætte på posten tre år mere. Hun vil i den nye formandsperiode blandt andet arbejde for at få fysioterapeuterne placeret rigtigt i de mange sundhedspolitiske reformer, der lige nu er undervejs, og også arbejde for, at Danske Fysioterapeuter kan udvikle sig som forening og varetage medlemmernes interesser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye