Nyt treårigt overenskomstforlig på plads for akademikere i regionerne
4.3.2026 16:21:00 CET | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Akademikerne har indgået forlig om ny treårig overenskomst på det regionale område. Forliget skal styrke rekruttering i hele Danmark og indeholder bl.a. fritvalgsordning og stor familiepakke.
Den samlede økonomiske ramme i forliget er på 9,2 pct. Derudover er der aftalt en korrektion på 0,2 pct., som udmøntes særskilt. Forliget er et godt skridt imod bæredygtig og fleksibel løndannelse på de regionale arbejdspladser.
Lars Gaardhøj, der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) er tilfreds med forliget, som understøtter, at den regionale løndannelse skal være mere bæredygtig og fleksibel.
- Jeg er glad for, at vi har indgået en god og ansvarlig aftale, som understøtter sundhedsreformen. Forliget sikrer målrettet lokalløn og har fokus på rekruttering. Det glæder mig også, at det gør det nemmere for medarbejdere at have en god balance mellem arbejds- og privatliv. Forliget har desuden et stort fokus på, hvordan vi håndterer stress på de regionale arbejdspladser.
I forliget indgår også en aftale, der skal skabe bedre rammer for, at psykologer indgår i det kliniske arbejde på sygehusene.
Fritvalgsordning
Med overenskomstforliget indføres en fritvalgsordning på det regionale område. Ordningen giver de ansatte muligheden for at vælge mellem løn, pension og frihed.
Fritvalgsordningen sikrer de regionalt ansatte akademikere 5 fridage, et forhøjet fritvalgsbidrag samt to ekstra seniordage for en lang række grupper.
- Vi er blevet enige om en ordning der minder om den, man kender fra det private arbejdsmarked. Det er jeg meget tilfreds med, fordi det giver medarbejderne og deres ledere bedre mulighed for at tilpasse arbejdslivet med livet udenfor arbejde. Uanset hvor i livet og hvilke behov, det enkelte menneske har.
Stor familiepakke
Foruden fritvalgsordningen er der som en del af en samlet stor familiepakke aftalt en række tiltag.
Pakken består blandt andet af muligheden for barns tredje sygedag, forbedrede lønrettigheder ved børns hospitalsindlæggelse, forbedrede rettigheder for enlige forældre, ret til fravær til medmødre og medfædre.
Derudover indeholder familiepakken mulighed for sorgorlov til forældre – såfremt lovforslaget herom bliver vedtaget i Folketinget i løbet af overenskomstperioden.
- Jeg er meget tilfreds. Målet har naturligvis været at lande en god aftale for begge parter. Det synes jeg, vi er lykkedes med, siger Lars Gaardhøj.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Historisk fælles overenskomst på lægeområdet sikrer markant lønløft, nye karriereveje og nye arbejdstidsregler4.3.2026 16:18:55 CET | Pressemeddelelse
Generelle lønstigninger på 6,27 procent, en ambitiøs familiepakke og en ny fælles overenskomst for speciallæger og overlæger. Det er nogle af resultaterne i aftalen mellem Yngre Læger, Overlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Aftalen sikrer et solidt fundament for at fremtidssikre lægelige arbejdsvilkår, der derved også tilpasses fremtidens sundhedsvæsen.
Nyt overenskomstforlig på plads for 105.000 ansatte i regionerne2.3.2026 18:11:51 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingsfællesskabet og RLTN har indgået forlig om ny treårig overenskomst på det regionale område. Aftalen har fokus på lokal løndannelse og styrket rekruttering i hele landet. Overenskomsten indeholder desuden fritvalgsordning og stor familiepakke til børnefamilier.
Invitation til pressemøde: Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet holder pressemøde kl. 18 om nyt overenskomstforlig2.3.2026 15:11:22 CET | Pressemeddelelse
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Forhandlingsfællesskabet har indgået aftale om ny treårig overenskomst på det regionale område.
Sundhedskort på mobilen runder 3 millioner brugere10.2.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Over 3 millioner danskere har hentet sundhedskort-appen, som bliver brugt ca. 165.000 gange i døgnet. Endnu en milepæl for digitaliseringen af sundhedsvæsenet, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.
Danske Regioner: Klogt at matche organiseringen af beredskabet med sundhedsvæsenet4.2.2026 13:08:14 CET | Pressemeddelelse
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab var onsdag ramme for fremlæggelsen af anbefalingerne fra det ekspertpanel, som blev nedsat sidste sommer. De anbefaler blandt andet, at beredskabet koordineres i en regional geografi, der matcher sundhedsvæsenet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum