Nutidens søfart på museum
5.3.2026 13:42:00 CET | M/S Museet for Søfart | Pressemeddelelse
M/S Museet for Søfart sætter fokus på nutiden med udstillingen Life at Sea, der viser søfolks egne fotografier af livet til søs. Udstillingen er en del af museets nye format M/S Udsyn, der belyser aktuelle maritime temaer - fra skyggeflåder til klimaforandring og hverdagen på havet.

I museumsverden er det som regel fagfolk og eksperter, der fortæller historien. Med fotoudstillingen Life at Sea giver M/S Museet for Søfart plads til de søfarende selv, der gennem 46 fotografier fortæller om livet med havet som arbejdsplads. Udstillingen er en del af flere formater, der under navnet M/S Udsyn og i et nyt udstillingsrum sætter aktuelle maritime temaer i perspektiv.
Fotografierne i udstillingen er taget af søfolk på skibe over hele verden i perioden fra 2020 - 2025. Life at Sea er et projekt, der startede under Covid-19-pandemien, hvor op mod 400.000 søfarende strandede til søs, langt væk fra deres familier og uden at vide, hvornår de kunne komme hjem. For at skabe opmærksomhed om en ellers usynlig krise inviterede organisationen ITF Seafarers’ Trust søfolk til at dele fotografier fra hverdagen ombord. Det udviklede sig til en årlig konkurrence, og er nu et voksende internationalt fotoarkiv, der giver et unikt indblik i livet for søfolk i dag
”På mange måder viser fotografierne det samme som søfolk altid har oplevet på deres rejser: Hårdt arbejde, hjemve og ensomhed, men også et stærkt fællesskab, hvor alle er nødvendige. De fortæller om en krævende hverdag med mange farer og endeløse opgaver, men også om stolthed over det gode håndværk, store naturoplevelser og flotte skibe”, siger Sarah Giersing, udstillings- og samlingschef på M/S Museet for Søfart.
Søfart på den globale dagsorden
Udstillingen Life at Sea åbner d. 27. marts. Fremover kan gæster på M/S Museet for Søfart gå direkte fra den faste udstilling ”Søfarer - 400 års danmarkshistorie” ind i et nyt rum om nutidens søfart. Med formatet M/S Udsyn får Danmark en ny platform for viden, debat og perspektiv, hvor museet i samarbejde med forskere, kunstnere og branchefolk vil supplere den historiske fortælling med nutidens aktuelle maritime temaer.
”Verden forandrer sig med svimlende hast i disse år, og mange af de helt store skred foregår på havet. Klima, sikkerhedspolitik, handelskriser og krige har gjort den maritime verden højaktuel. Som museum kan vi bidrage med viden og perspektiv, der klæder os alle på til at forstå nutidens brandpunkter – og skabe håb om fremtidens gode løsninger,” siger Sarah Giersing.
Udstillingen Life at Sea åbner d. 27. marts og kan ses frem til 30.marts 2027. Alle fotos stammer fra ITF Seafarers' Trust's digitale billedarkiv. Den britiske organisation har fokus på trivsel for søfarende og deres familier.
Kontakt museet for mere informaton, fotos eller interivews.
M/S Udsyn er støttet af Dampskibsselskabet NORDEN A/S // D/S Orient’s Fond
Nøgleord
Kontakter
Heidi VesterbergPresseansvarlig, M/S Museet for Søfart
Tlf:51249284hv@mfs.dkBilleder











Links
M/S Museet for Søfart fortæller om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer. Det underjordiske museum i Helsingør Skibsværfts gamle tørdok er prisbelønnet verdensklasse arkitektur skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.
Følg pressemeddelelser fra M/S Museet for Søfart
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra M/S Museet for Søfart
Kurs mod vinterferie3.2.2026 14:51:47 CET | Pressemeddelelse
I vinterferien er M/S Museet for Søfart lastet med spændende særudstillinger, sømandssjov for børn, indendørs legeunivers og masser af maritime eventyr i den nye store faste udstilling: ”SØFARER - 400 års danmarkshistorie”. Museeet er kåret som årets bedste museumsoplevelse, og der er gratis adgang for børn.
GLØD: Ny lysfestival i Helsingør9.1.2026 10:47:33 CET | Pressemeddelelse
Med åbningen af 'GLØD - Elsinore Light Festival' får Helsingør nu sin egen lysfestival. Fire af byens aktører er gået sammen om, at tænde lys i vintermørket og forvandle Kulturhavn Kronborg til et rum for lys, lyd og eftertanke.
Jul og kammerkor på M/S26.11.2025 15:05:06 CET | Pressemeddelelse
Helsingør Kammerkor synger julen ind på M/S Museet for Søfart med en stemningsfuld koncert i museets smukke auditorium. Koncerten foregår d. 4. december og det traditionsrige lokale kammerkor har lastet repertoiret med klassiske julesange, arier og maritime korværker om havet. Publikum kommer bl.a. til at kunne nyde Vagn Holmboes 'Høbjærgning ved havet', den engelske julesats 'I saw three ships' sammen men en række mere traditionelle julesalmer og sange. Koret er et stykke levende musikalsk lokalhistorie, Helsingør Kammerkor blev stiftet i 1950 af organist Ethan Rosenkilde Larsen ved Sankt Olai Kirke (nu domkirken i Helsingør Stift). Siden da har koret markeret sig som et af byens mest ambitiøse og dygtige kor, der også samarbejder med professionelle solister og orkestre. Repertoiret spænder fra krævende a cappella-musik til store klassiske værker som Händels Messias og Mozarts Requiem. Helsingør Kammerkor har gennem årene både plejet traditionerne og udfordret sig selv med nye værker.
Øl & Quiz på M/S12.11.2025 11:49:34 CET | Pressemeddelelse
M/S Museet for Søfart inviterer endnu engang til en julet udgave af "Øl & Quiz" med maritim quiz, god mad og ølskum. Test din nørdede viden om søfart og søfartshistorie i selskab med nye og gamle venner. Der er også mulighed for at gå opdagelse i museet enestående pop-up antikvariat med bøger om skibe, skæbner og skumsprøjt. Quizzen foregår d. 20. november kl. 18 og alle er velkomne. Quizzen ledes af museumsinspektør og quizmaster Thorbjørn Thaarup, der stiller skarpe maritime spørgsmål til både søulke og landkrabber. Man behøver hverken være sømand eller kende forskellen på en slup og en galease for at være med. Quizzens temaer spænder nemlig vidt fra nørdet maritim viden til gamle julekalendere, flag, øer og fædrelandssange. Deltagelse i quizzen er gratis, og der er gode præmier til vinderholdene. Holdene bliver sammensat på stedet. Du kan både stille op med et samlet hold på fire personer eller komme alene og find sammen med egnede quizfæller. Quizmasteren anbefaler altid, at du slå
Foredrag: Middelhavet - verdens farligste flugtrute23.10.2025 13:22:19 CEST | Pressemeddelelse
Migranter krydser Middelhavet af mange forskellige grunde – nogle flygter fra krig og tortur, andre søger frihed og et bedre liv. For mange bliver Læger Uden Grænsers redningsskib GEO BARENTS en livline på verdens farligste migrantrute. Sine Plambech har som antropolog og dokumentarist har været ombord på redningsskibet, fulgt redningsaktioner tæt og dokumenteret møderne mellem redderne og de reddede. Torsdag d. 30. oktober kommer Sine Plambech til M/S Museet for Søfart i Helsingør for at give et sjældent indblik i de humanitære dilemmaer ved redningsarbejdet, migranters skæbner og Europas maritime grænse. Med ord og billeder fortæller hun om skæbnerne ombord - de mennesker, der bliver reddet fra druknedøden, og de mennesker, som redder dem. Situationen på havet er blevet stadig mere kompleks: EU har udliciteret migrationskontrollen til lande som Libyen og Tunesien. Det har ført til mere vold, detentioner og pres mod migranter. Samtidig kriminaliserer flere europæiske lande redningsakt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum