Enkernes magt
19.10.2026 07:00:00 CEST | M/S Museet for Søfart | Pressemeddelelse
Kvinder og magt er temaet i ny særudstilling på M/S Museet for Søfart. Udstillingen ’Enkernes magt’ fortæller om 1800-tallets enker, der ejede skibe og investerede i dansk søfart – længe før kvinder fik stemmeret og adgang til økonomisk indflydelse. Udstillingen er en tegnet historie, der fletter illustratoren Karoline Stjernfelts poesi sammen med fakta og ny forskning.

Dansk søfartshistorie er fuld af mænd. Med åbningen af særudstillingen ’Enkernes magt’ fortæller M/S Museet for Søfart nu en overset historie om magtfulde kvinder i dansk søfart. I udstillingen træder publikum ind i en tegnet historie om to kvinder i 1800-tallet, der ejede skibe, drev forretning og investerede i maritime virksomheder – længe før kvinder fik stemmeret eller adgang til økonomisk indflydelse.
I 'Enkernes magt' smelter illustratoren Karoline Stjernfelts poetiske tegninger sammen med historiske fakta og ny forskning. Publikum kommer helt tæt på de to kvinder, Maren Christensen og Anne Kirstine Jensen fra søfartsbyerne Marstal og Ærøskøbing, og deres personlige historier – fra barndom og børnefødsler til beslutningen om at føre deres afdøde mænds forretning videre. De to kvinder var ikke alene. Museet har fundet frem til hundredvis af kvindelige skibsejere i samme periode og frem til 1900-tallet. Fortællingen om de to kvinder rummer også en større historie om samfundets strukturer og en verden i forandring.
”I denne udstilling trækker vi kvinderne helt frem fra skibsregistrenes, kirkebøgernes og skifteprotokollernes margener. Udstillingen sætter søfartens kvinder i et nyt lys og undersøger det store spørgsmål: Hvordan kunne de få og udøve økonomisk magt på et tidspunkt, hvor kvinder ellers ikke havde adgang til det – og hvorfor forsvandt de igen?” siger Morten Tinning, historiker og forsker på M/S Museet for Søfart.
'Enkernes magt' er en udstilling om søfart, men også om familie, arbejde, arv og samfundets strukturer. Den viser at historien om dansk søfart ikke kun handler om sømænd, skippere og købmænd, men også om kvinder, der ejede, investerede, traf beslutninger og holdt virksomheder i gang. Udstillingen bygger på et forskningssamarbejde med Svendborg Museum og er blevet til i tæt samarbejde med illustrator Karoline Stjernfelt, der har speciale i dramatiske, poetiske og historiske fortællinger.
Særudstillingen ’Enkernes magt’ åbner d. 30. oktober og kan ses frem til d. 31. august 2027.
Illustrator, tegneserietegner og forfatter Karoline Stjernfelt har bl.a. vundet Pingprisen og Politikens litteraturpris 2026.
Tak til Svendborg Museum for forskningssamarbejde og til Kulturministeriets Forskningsudvalg (KFU) for støtte.
Udstillingen er støttet af
Dampskibsselskabet NORDEN A/S // D/S Orient’s Fond
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Jens og Margrethe Withs Fond
Knud Højgaards Fond
Pressefotos til download herunder. Kontakt museet for flere fotos eller interviews.
Nøgleord
Kontakter
Heidi VesterbergPresseansvarlig, M/S Museet for Søfart
Tlf:51249284hv@mfs.dkBilleder











Links
Om M/S Museet for Søfart
M/S Museet for Søfart fortæller om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer.
Det underjordiske museum i Helsingør Skibsværfts gamle tørdok er verdensklasse arkitektur skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.
Følg pressemeddelelser fra M/S Museet for Søfart
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra M/S Museet for Søfart
Monsterhyggelig efterårsferie med Plus-Plus2.10.2026 12:42:34 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien inviterer M/S Museet for Søfart til gratis og monsterhyggelige Plus-Plus workshops om søuhyrer og andre mystiske havvæsener. Slip fantasien løs, byg søuhyrer i Plus- Plus og bliv klogere på uhyggelige væsener i havets dyb.
Enkernes magt18.9.2026 12:48:04 CEST | Pressemeddelelse
M/S Museet for Søfart åbner ny udstilling om magtfulde kvinder i dansk søfart. Udstillingen fortæller en overset historie om enker i 1800-tallet, der ejede skibe og investerede i dansk søfart - længe før kvinder formelt fik adgang til økonomisk indflydelse.
Træskibe, sømandssang og maritimt håndværk i Helsingør6.8.2026 12:47:15 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag d. 8. august kommer skibene fra Danmarks største kapsejlads for klassiske træskibe - "Øresund på langs" igen til Helsingør. Dagen igennem er der sømandsstemning og masser af maritime oplevelser for børn og voksne på Kulturhavnen i Helsingør.
Spor af handel: Monumental collage af Javier Tapia2.7.2026 08:48:41 CEST | Pressemeddelelse
Med afsæt i M/S Museet for Søfarts samling har kunstneren Javier Tapia skabt et et gigantisk og farverigt panaroma over den globale handels historie. Den 24 meter lange collage bliver udstillet i museets historiske tørdok, der for første gang bliver brugt som åbent udstillingsrum.
Fra havn til museum: Unge rykker ind på M/S26.6.2026 10:20:30 CEST | Pressemeddelelse
Modelbyggeri, bedre trivsel og nye fællesskaber. Det er essensen i projektet UngHavn, hvor unge i 12 forskellige kommuner prøver kræfter med maritimt håndværk. De unge har bygget store modeller af historiske skibe, der nu bliver stjerner i en ny udendørs sommerudstilling på M/S Museet for Søfart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum