Aarhus Universitet: Arts

Akut behov for EU-tolke: Aarhus Universitet inviterer til orienteringsmøde om Masteruddannelse i Konferencetolkning

4.3.2026 11:24:43 CET | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse

Del

Aarhus Universitet inviterer til online orienteringsmøde 6. marts klokken 10-12 om Masteruddannelsen i Konferencetolkning, der især rettet mod en karriere som tolk i EU. 

Til mødet, som er gratis og åbent for alle, er der mulighed for at høre om uddannelsen og stille spørgsmål til et panel af tidligere studerende og tolke fra EU's institutioner.

Masteruddannelsen er en 1-årig uddannelse, der er tilrettelagt, så den imødekommer et stigende behov for danske tolke i EU. 

”I de kommende år vil cirka en tredjedel af de nuværende danske EU-tolke nå pensionsalderen. Der er derfor akut brug for at uddanne nye danske tolke, som kan varetage tolkeopgaverne i EU i fremtiden,” forklarer Hannah Nielsen, Kontorchef for EU-kommissionens tolketjeneste. 

Behovet skyldes ifølge Hannah Nielsen blandt andet, at der i EU-samarbejdet findes et grundlæggende princip om flersprogethed, så medlemslandenes repræsentanter altid har mulighed for at udtrykke sig på deres modersmål. 

Michael Jensen, der har arbejdet som tolk for EU-kommissionen i mange år og skal fortælle om arbejdet som tolk til onlinemødet, er vild med sit arbejde: 

”Jeg elsker mit job som tolk, fordi jeg elsker at arbejde med sprog, mit modersmål og mine fremmedsprog. Sprog åbner døre, skaber kommunikation. Som EU-tolk er jeg med der hvor tingene sker og jeg kan trække på et helt fantastisk fællesskab af tolkekolleger.

Uddannelsen udbydes med studiestart i september og ansøgningen er åben. 

Læs mere om uddannelsen og tilmeld dig onlinemødet her: https://cc.au.dk/uddannelse/evu/master-i-konferencetolkning

Kontakt

Hannah Nielsen

Kontorchef, EU-kommisionens tolketjeneste 

Mail: Hannah.Nielsen@ec.europa.eu

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Større fokus på børn og unges skrivelyst kan styrke både skrivning og læsning17.9.2026 10:22:24 CEST | Pressemeddelelse

Børn og unges skrivning står ofte i skyggen af læsning, der med de nye PISA-resultater igen er kommet i fokus i skoledebatten. Men de to kompetencer og elevers lyst til at skrive og læse hænger tæt sammen. Med en ny forskningsoversigt i serien Pædagogisk indblik fra DPU får vi for første gang på dansk et overblik over, hvad vi ved om børn og unges skrivelyst. Forskningsoversigten giver desuden konkrete anbefalinger til, hvordan elevers skrivelyst kan styrkes både i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Ny forskning om det romerske vejnet16.9.2026 07:44:50 CEST | Pressemeddelelse

Sidste år kortlagde et internationalt forskerhold ledet af forskere fra Aarhus Universitet næsten 300.000 kilometer romerske veje – over 100.000 kilometer mere end hidtil kendt. Fundet gav dermed et langt mere detaljeret billede af Romerrigets omfattende vejnet. Nu viser ny videnskabelig undersøgelse af forfatterne bag sidste års kortlægning, at Rom ikke var så central i det romerske vejnet, som man ofte antager. Undersøgelsen er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye