IDA: Godt forlig for akademikerne i regionerne
4.3.2026 16:16:31 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Der er indgået forlig om en ny treårig overenskomst for akademikerne i landets regioner. IDA er tilfreds med aftalen.

Akademikerne og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RLTN, er blevet enige om en ny overenskomst for akademikerne i landets fem regioner for de næste tre år.
Aftalen har en samlet økonomisk ramme på 9,2 pct. Samlet set lander de generelle lønstigninger for akademikerne og også IDA's medlemmer i regionerne på 6,27 pct. over aftalens tre år. For Akademikerne har det været særskilt vigtigt at forhandle med egen økonomisk ramme, efter de trådte ud af Forhandlingsfællesskabet
Malene Matthison-Hansen, forperson for Ansattes Råd i IDA og IDA’s politiske forhandlingsleder i Akademikerne er særdeles godt tilfreds med aftalen.
”Der har været lange og svære forhandlinger, og nu er vi lykkedes med at få en god aftale med de regionale arbejdsgivere, hvor vi leverer på de højest prioriterede krav, som vi gik ind til forhandlingerne med – højere løn og øget fleksibilitet. Vi har sikret en solid reallønsfremgang. Aftalen indeholder også en række tiltag og initiativer, der vil give den enkelte ingeniør, it-specialist og naturvidenskabelige kandidat i regionerne en øget fleksibilitet i arbejdslivet. Det har været et stort ønske blandt medlemmerne,” siger hun.
Her peger Malene Matthison-Hansen på, at aftalen indeholder en fritvalgskonto, som giver en større mulighed for at skabe en bedre balance mellem frihed og arbejdsliv.
Fremover bliver det i højere grad muligt selv at vælge, om en del af lønnen skal udbetales som løn, gå til pensionsindbetalinger eller veksles til fridage. Aftalen giver seniorer ret til seniorfrihed svarende til 2-4 dage og en fritvalgsdag for medarbejdere, der ikke har omsorgs- eller seniordage.
”Vi har forhandlet os frem til en række markante forbedringer, som vil betyde noget for medlemmernes hverdag og balance mellem arbejde og fritid. Fritvalgsordningen er et vigtigt gennembrud, som vi glæder os til at bygge videre på i fremtiden,” siger Malene Matthison-Hansen.
Som det er tilfældet med forliget med kommunerne, indeholder aftalen også en mulighed for at holde fri på barnets tredje sygedag med løn, ligesom det er aftalt, at den såkaldte hjemkaldelsesdag ikke tæller som barnets første sygedag.
Nøgleord
Kontakter
Malene Matthison-Hansen, forperson for Ansattes Råd i IDA, tlf. 40 58 70 72
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf. 51 85 17 64
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Klart ja til OK26 fra IDA’s medlemmer15.4.2026 08:32:42 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af IDA's offentligt ansatte medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster ved OK26.
Nyuddannede kvinder begynder karrieren med et lønefterslæb9.4.2026 12:44:53 CEST | Pressemeddelelse
Nyuddannede kvindelige ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater får i gennemsnit en lavere startløn end deres mandlige kolleger. Det viser nye tal fra IDA.
Erfaring gør danskere mere positive over for sundhedsteknologi31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jo mere erfaring danskerne har med teknologi, der måler og monitorerer deres helbred, jo mere positive er de. Men opbakningen varierer fra region til region, viser ny undersøgelse fra IDA.
Flere unge søger det tekniske gymnasium26.3.2026 07:29:06 CET | Pressemeddelelse
Søgningen til det tekniske gymnasium er stabil med en lille fremgang, og årets søgetal viser, at htx fortsat er en attraktiv uddannelsesvej for mange unge.
Stor søgning til ingeniørstudierne15.3.2026 19:32:48 CET | Pressemeddelelse
De unges interesse for ingeniørstudierne stiger igen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum