Alm. Brand og Andel Energi indgår strategisk partnerskab
4.3.2026 08:00:00 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Alm. Brand og Andel Energi går sammen i et strategisk partnerskab, der giver begge selskabers kunder en række fordele.

Fra i dag kan alle Andel Energis ca. 1 million privatkunder få tilbudt en særligt attraktiv skadesforsikringsløsning, heriblandt en flytteforsikring, gennem Alm. Brand. Ligeledes vil kunder i Alm. Brand senere på året også kunne drage fordel af det strategiske samarbejde mellem Andel Energi og Alm. Brand.
”Vi er rigtig glade for at kunne fortælle, at vi indgår et strategisk partnerskab med Andel Energi. Via partnerskabet kan vi i fællesskab tilbyde gensidige fordele til vores kunder. Det betyder blandt andet, at ca. en million danskere får adgang til en række forsikringsfordele via Alm. Brand, mens vores forsikringskunder senere på året ligeledes tilbydes fordele gennem Andel Energi,” siger Kim Bai Wadstrøm, koncerndirektør med ansvar for Privat i Alm. Brand Group. Han fortsætter:
”For både os og Andel Energi handler det om at levere attraktive værditilbud til kunderne, som skal være med til at sikre tilgang af nye kunder samt forbedre loyaliteten blandt vores eksisterende kunder, ” siger han.
Samarbejdet gør det muligt at tilbyde kunderne en merværdi på tværs af energi- og forsikringsløsninger – til gavn for kunder i begge selskaber.
Partnerskabet omfatter blandt andet, at Andel Energi-kunder kan få tilbudt en attraktiv flytteforsikring. Herudover tilbydes alle Andel Energi-kunder, der vælger at blive forsikringskunder og samler deres forsikringer i Alm. Brand, et skræddersyet værditilbud.
Udover en forsikring uden selvrisiko på energiinstallationer som solceller og varmepumper indeholder værditilbuddet en elektronikforsikring og en blæsevejrsdækning foruden en Pluskunderabat. Pluskunderabatten er et samlekoncept, hvor man som kunde kan få op til 15 % i rabat alt afhængig af, hvor mange forsikringer man samler hos Alm. Brand.
”Hos Andel Energi ønsker vi at give vores kunder en lettere hverdag med færre bekymringer. Derfor glæder vi os over samarbejdet med Alm. Brand, der allerede nu gør det muligt at kunne tilbyde Andel-Energi-kunder en attraktiv flytteforsikring. Det giver tryghed hele vejen gennem en flytning. På den måde kan vi sammen med Alm. Brand være en støtte i de øjeblikke, hvor vores kunder har allermest brug for det,” siger Marlene Holmgaard Fris, der er adm. direktør i Andel Energi.
Andel Energis Værditilbud til Alm. Brands kunder træder i kraft senere på året og kommer til at indeholde et attraktivt værditilbud på el og gas.
Om. Alm. Brand
Alm. Brand Forsikring er et dansk forsikringsselskab grundlagt i 1792. Vi er en af Danmarks ældste virksomheder og har mere end 230 års erfaring med at sikre trygge rammer for alle i Danmark. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Om Andel Energi
Andel Energi er med ca. 1 mio. energikunder Danmarks største energiselskab. Andel Energi leverer el, gas og elektrificerede energiløsninger til både privat- og erhvervskunder. Energiselskabet er en del af Andel Koncernen
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
Alm. Brand: Danskere slap nådigt gennem uvejret i Norditalien16.7.2026 12:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Trods kraftig regn, hagl og lokale oversvømmelser har ingen danskere indtil videre haft brug for akut hjælp. Feriegæster i de berørte områder tog varslerne alvorligt og beskyttede blandt andet biler og campingvogne med madrasser og tæpper.
Flest lynskader i Sønderjylland efter weekendens voldsomme uvejr29.6.2026 15:16:15 CEST | Pressemeddelelse
Efter en weekend med rekordhøje temperaturer og kraftige tordenbyger har Alm. Brand modtaget omkring 100 anmeldelser om skader forårsaget af lynnedslag. Omkring halvdelen kommer fra Sønderborg Kommune, som dermed er det område, der er hårdest ramt efter weekendens uvejr.
17-årige bilister sigtet næsten 2.400 gange på knap et år: For høj fart fylder halvdelen af sigtelserne25.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden de nye regler trådte i kraft 1. juli 2025, hvor 17-årige fik mulighed for at køre bil uden ledsager i dagtimerne, er der rejst 2.397 sigtelser mod unge bilister. Mere end halvdelen af sagerne handler om for høj fart. Det viser nye tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Rigspolitiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum